Med sin nye bog bevæger digteren Jakob Brønnum sig ind på et tæt trafikeret område, for lige siden Søren Kierkegaard gendigtede Abraham og Job, har hvert tiår leveret nye eksempler på gendigtninger af bibelske figurer.
Men Jakob Brønnums nye bog viser, at der stadig er god mening i at gøre det. Ikke mindst i "Jobs drøm" lykkes det for Brønnum at gøre os samtidige med Job og møde ham dér, hvor alt endnu er åbent og uvist. Vi kan følge Jobs gru og selvransagelse, da hans familie forulykker undervejs til Ægypten, og hans forretningsimperium kollapser.
LÆS OGSÅ:Poetisk vej gennem den bibelske fortælling
Brønnum giver den velkendte tekst en strøm eller elektricitet ved at lade Job rejse rundt i nutidens Danmark og udfordre læseren: Hvordan ville man selv reagere, hvis det pludselig var ens egen tilværelse, der lå spredt som potteskår? Eller som han lader Job spørge: "Hvorfor er det at ens venner forlader én når man har det dårligt?" Nej, det mærkelige er jo, at når man har overskud og sagtens kan klare sig selv, så vælter folk ind, men når man signalerer underskud er der ingen, som gider én. "Jobs drøm" hænger sammen som en egeplanke. Den taler med sit eget sprog, sin egen tone, sin egen vægt.
Vanskeligheden med at gendigte lignelsen om den fortabte søn består i, at vi kender pointen i forvejen og læser teksten bagfra, så det epokegørende budskab ender med at være en selvfølgelighed.
Jakob Brønnum lader imidlertid den yngre broder være et projektmenneske i stedet for en skørlevner. "Dette er en god ven lige nu. Mine behov lige nu. Min nuværende kæreste. Det, at man ikke kan vide, er blevet det, man kan vide", sådan karakteriserede filosoffen Anders Fogh Jensen projektmennesket i sin afhandling fra 2009, og denne skikkelse får hos Brønnum skønlitterært vingesus.
Brønnum lader nemlig den fortabte søns deroute tage sin begyndelse, da han må erkende, at "De såkaldte venner havde blot været ude på at stjæle hans ideer fra ham samtidig med at de åd og drak på hans regning. Nu var de borte, og det var ikke godt at vide hvad der i de kommende år ville blive realiseret af projekter han i virkeligheden var ophavsmand til."
"Den fortabte søns hjemkomst" slutter ganske anderledes end hos Lukas, men den minder stadig om, at når kristendommen taler om synden, så er det ikke så meget for at få os ned på knæ som for at få os til at være sammen i syndernes fællesskab.
Profeten Jonas lider af et slags kopernikuskompleks, hvor han forestiller sig, at alle andre skal cirkle omkring ham som universets feterede centrum.
Derfor savner Jonas også empati og engagement i sin virksomhed som profet og til ingens overraskelse foreslår han Gud at udslette Nineve "fordi byen er offer for en fedmeepidemi, og sundhedsstyrelsen i månedsvis har kørt en hidtil fuldstændig fejlslagen kampagne."
Jakob Brønnum er en fortæller med mange kvaliteter. Men det er ikke alt stof, der egner sig lige godt for hans pen. "Mødet med havemanden" tager udgangspunkt i påsken, men ligesom fortællingen "Kains vandring" virker den fragmenteret og uinspireret.
Men alt i alt er Jobs drøm og andre fortællinger et gedigent bud på bibelsk gendigtning anno 2011, hvor den stille enfold og de oprivende sjælekampe får nutidig nerve.
Jakob Brønnum: Jobs drøm – og andre fortællinger. 179 sider. 249 kroner. Unitas Forlag. Udkommer i dag.