En af de store og gode nyheder på det hjemlige bogmarked i efteråret var uddelingen af Nordisk Råds Litteraturpris, som gik til Solvej Balle for de tre første bind i septologien ”Om udregning af rumfang” (Pelagraf), og den 18. november udkom så fjerde bind om Tara Selter, som er fanget og genoplever netop selvsamme dato. Men hun opdager, at hun langtfra er den eneste tidsfange i verden, og anmelderne var ganske enige om, at Solvej Balles værk i den grad fortjener hæder.
Der faldt da også henholdsvis fem hjerter og stjerner i Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten, mens Weekendavisen konstaterede, at ”Om udregning af rumfang IV” springer eminent fra perlende konkretion over hvirvlende fugleperspektiv til højfrekvent forgrubling.
Septologien bliver af mange betegnet som Solvej Balles litterære comeback. En anden forfatter, der i efteråret vendte tilbage med maner, var Jens-Martin Eriksen, der med ”Natten er Jordens skygge” (Alhambra) er taget hjem til Aalborg med en fortælling om en dreng, der vokser op alene med sin far. Romanen kredser om social fortabelse og ensomhed, om overlevelse og flugt, og ifølge Information rummer den kunstnerisk set en kæmpemæssig styrke, mens Weekendavisen mente, at den burde blive en nyklassiker.
Der blev uddelt fem stjerner i såvel Morgenavisen Jyllands-Posten som i Kristeligt Dagblad til Jens-Martin Eriksen, præcis som der gjorde til Hanne-Vibeke Holst og hendes store roman om kunstneren Sonja Ferlov Mancoba i både Berlingske, Politiken og Kristeligt Dagblad, mens Information fandt, at ”Kriger uden maske” (Gyldendal) er en intet mindre end imponerende roman.
Også Maren Uthaugs nye roman, ”11 %” (Lindhardt og Ringhof), som Information stemplede som stærkt underholdende, blev pakket ind i hjerter og stjerner af anmelderne. I Politiken var der fem hjerter til en fortælling med internationalt format om en verden, hvor mænd er så godt som udryddet, om end der på Lolland i et aflukket avlscenter findes en lille flok, og samme antal stjerner var der i Kristeligt Dagblad og Berlingske, der mente, at romanen er stærkt opslugende og underholdende. Og heldigvis var der også plads til en ny stemme blandt de kendte, for Pernille Abd-El Dayem fik prædikatet "fremragende" hæftet på sig selv og sine noveller ”Omsorgsdage” (Gyldendal) i såvel Information som i Kristeligt Dagblad, hvor der blev kvitteret med de sjældne seks stjerner, mens Politiken gav fem hjerter til en "enormt dragende og meget, meget sjov" bog.
Uddelingen af Nobelprisen falder i oktober og er altid ventet med spænding, og den gik i år uden den helt store overraskelse til franske Annie Ernaux, som Gads Forlag de seneste par år har udgivet en række bøger af, senest ”Skammen” (på dansk ved Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen), der skildrer forfatteren selv som 12-årig, hvor hun ser sin far forsøge at dræbe hendes mor.
Den lægger sig i forlængelse af hendes andre erindringsværker, blandt andet ”Hændelsen”, ”Simpel lidenskab” og ”Årene”, og demonstrerer, som Kristeligt Dagblad skrev i sin femstjernede anmeldelse, at Annie Ernaux er en udsøgt erindringskunstner. Samme antal hjerter faldt der i Politiken, der betegnede romanen som gribende og kraftfuld, mens prosaen i Weekendavisen fik prædikaterne gavmild og præcis.
En anden forfatter, der skriver smukt med udgangspunkt i eget stof, er britisk-amerikanske Deborah Levy, der med ”Livets omkostninger” (Vinter, på dansk ved Birgitte Steffen Nielsen) fortæller om tilværelsen i 50-årsalderen med et opløst ægteskab, store børn og en døende mor i bagagen.
Hun er på én gang pragtfuldt belæst og fuldkommen fri i sin bevægelse gennem teksten, skrev Politiken og sendte fem hjerter i Deborah Levys retning. Samme antal stjerner dryssede Morgenavisen Jyllands-Posten over hende, mens Weekendavisen fandt, at værket nærmest slår gnister takket være dets maniske energi.
Den snart 90-årige svenske Kerstin Ekman, der ligeledes var indstillet til dette års Nordisk Råds Litteraturpris for ”Ulvespring” (Gyldendal, på dansk ved Anne Marie Bjerg) synes ej heller at mangle energi. Hun blev af Politiken tildelt fem hjerter og betegnet som den mest indlysende kandidat til prisen, mens Berlingske gav fuldt hus med seks stjerner ud af seks mulige, og Kristeligt Dagblad fem til en af årets mest helstøbte bøger. Og historien om den pensionerede forstkandidat Ulf, der ser sit liv ændret efter mødet med en ulv i de midtsvenske skove, blev desuden i Weekendavisen kaldt for en eminent fortælling skrevet med dyb eksistentiel resonans.
Der er i det hele taget mange nordiske forfattere, der har vakt anmeldernes entusiasme i efterårets løb, således også norske Linn Ullmann, som med ”Pige, 1983” (Gyldendal, på dansk ved Karen Fastrup) ligeledes var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for sin skildring af hendes unge jeg, der som 16-årig drog til Paris for at mødes med en 30 år ældre fotograf. En formidabel roman, der slår luften ud af læseren, skrev Morgenavisen Jyllands-Posten i sin seksstjernede anmeldelse, mens Berlingske fulgte trop og gav fuld plade til en gribende og poetisk roman, der i Information blev betegnet som stor kunst og i Politiken og Kristeligt Dagblad tildelt henholdsvis fem hjerter og stjerner.
Også til islandske Jón Kalman Stéfansson var der fem ud af seks fra alle de fire landsdækkende aviser, der giver sig af med den slags. Ifølge Politiken byder forfatteren med sin nye roman ”Dit fravær er mørke” (Batzer, på dansk ved Kim Lembek) på hjertegribende visdom i sin tour de force gennem brutalitet, religion, død, sex, lys og mørke i Island, hvor fortælleren vågner op uden hukommelse i en fremmed kirke og må forsøge at genfinde fortællingen om sit liv.
Det er ligeledes fortællingen om et liv, der står centralt i norske Per Petterson og hans ”Mit Abruzzo” (Batzer, på dansk ved Karen Fastrup), men denne gang overraskende nok hans eget, da hans nye bog er en journal, der udspiller sig under coronanedlukningen i 2021. Ifølge Weekendavisen er den levende og sindssygt frisk, hvilket såvel Politiken, Berlingske som Morgenavisen Jyllands-Posten også mente, da der i alle tre aviser faldt fem ud af seks til en tekst, der, hvis man skal tro Berlingske, er helt igennem virrende livlig, energisk og stærkt charmerende og, ifølge Politiken, en generøs gave til læseren.
Og endelig er der godt nyt til de mange, der elskede amerikanske Hanya Yanagiharas ”Et lille liv”, for hendes nye roman ”Til paradis” (Politiken, på dansk ved Juliane Wammen og Birgitte Steffen Nielsen) er nemlig både indsigtsfuld og intelligent, fremragende komponeret og til seks stjerner, hvis man skal tro Morgenavisen Jyllands-Posten, mens Politiken betegnede den som tryllebindende og "fortællekunst i mesterklasse" og gav fem røde hjerter til denne store roman om Amerikas kontraster i ét spor, der foregår i 1893, et andet i 1993 og et tredje i en fjern fremtid, nemlig i 2093.
"Bravo Smedegaard!", skrev Morgenavisen Jyllands-Postens anmelder om Lisbeth Smedegaard Andersens ”Bibelens kvinder” (Kristeligt Dagblads Forlag) og fortsatte: "Jeg er imponeret. Helt vildt imponeret." Der faldt da også seks stjerner ud af seks mulige til denne illustrerede bog, der trækker de væsentligste kvindeskikkelser i Det Gamle og Det Nye Testamente frem i lyset, præcis som i Kristeligt Dagblad, hvor værket blev betegnet som en passioneret vandring gennem Bibelens fortællinger.
Lene Ewald Hesel og Thomas Harder kaster lys over en enkelt kvinde i ”En sten for Eva” (Gads Forlag), nemlig Eva Salomonsen og hendes liv og verden, fra hun blev født i 1855, til hun døde i Theresienstadt i 1943. Berlingske skrev, at bogen, som fik seks stjerner med på vejen, er intet mindre end en genistreg, som bør blive årets historiske bog, mens der i såvel Politiken som Morgenavisen Jyllands-Posten var fem ud af seks til et fornemt litterært mindesmærke og en smuk, vemodig og anderledes vinklet danmarkshistorie.
Hos Bob Dylan er det musikken, der bliver sat under lup i ”Den moderne sang” (Gutkind, på dansk ved Jakob Levinsen), hvor han i 60 essays dykker ned i sangskrivningens detaljer og udfolder en række store mestre som Elvis Costello, Nina Simone og Hank Williams i en berigende oplevelse, hvis Berlingskes dom på fem stjerner står til troende, mens Weekendavisen fandt, at der fra bogens sider står stikflammer, som sætter ild i såvel intellekt som sjæl.
Også i Kristeligt Dagblad, Morgenavisen Jyllands-Posten og Ekstra Bladet var der fem stjerner til Bob Dylan. Mens han skriver om de sange, der har haft størst betydning for ham, tager Ida Jessen litteraturen under kærlig og kompetent behandling i ”Endnu en bog jeg ikke fik skrevet” (Gyldendal). Den består af en samling undersøgende essays om litteraturen og forfattergerningen. Weekendavisens anmelder konstaterede, at han sjældent har læst noget så enestående inderligt og hengivent om læsningens og skrivningens nødvendighed, mens Information noterede sig en hudløs følsomhed og dyb psykologisk indlevelse, og Politiken gav fem hjerter og mente, at Ida Jessen er en mester i at få forfatternes liv og dennes bøger til at hænge sammen.
I den politiske boldgade løb Christian Egander Skov og ”Borgerlig krise” (Gyldendal) med en stor buket roser. Hans bog om det borgerlige projekt, der befinder sig i en eksistentiel krise og et ideologisk opbrud, fortjener en stor skare af læsere, konkluderede Kristeligt Dagblad, der ligesom Berlingske kvitterede med seks stjerner ud af seks mulige, mens der i Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten var fem ud af seks og i Weekendavisen en konstatering af, at Christian Egander Skov har begået et værk, der ligger på øverste hylde blandt politiske debatbøger.
Hos Lykke Friis i ”Tårernes Europa” (Forlaget 28B) er det Europas krise efter Ruslands angreb på Ukraine, der står centralt – og det i en ualmindeligt velskrevet bog ifølge Kristeligt Dagblad, der gav seks stjerner ud af seks, mens der i Berlingske faldt fem til en velkomponeret bog, der spørger, hvad der vokser frem efter det håb om et frit Europa, der spirede efter Murens fald?
Det er nu forvitret til modløshed og fortvivlelse, hvilket også er nogle af de følelser, der dominerer i Greta Thunbergs ”Klimabogen” (Politiken, på dansk ved Henrik Andersen), hvor hun har samlet bidrag fra mere end 100 forskere og aktivister i det, Information betegner som et monumentalt værk om vor tids eksistentielle udfordring. Man sidder i det hele taget tilbage med en masse ny viden, konkluderede Weekendavisen efter at have læst det, som Politiken i sin anmeldelse til fem stjerner beskrev som en mavepuster af en bog.
Og endelig noterede den bog, der måske står til at blive årets absolutte bestseller, Lars Findsens ”Spionchefen” (Politiken, i samarbejde med Mette Mayli Albæk) sig for en række fornemme anmeldelser. Den tidligere chef for de to efterretningstjenester, PET og FE, skildrer sin arrestation og fængsling i 2021, og det gør han til fem stjerner og hjerter over hele linjen. En aldeles fremragende bog, konkluderede Politiken, mens Kristeligt Dagblad fandt, at den giver et overraskende godt og åbenhjertigt indblik i de øverste lag af den politiske verden og spionverdenen.
I ”Bogen i tiden” skrives om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en bog har rejst.