I gamle dage var en bibliotekar først og fremmest en bogudlåner, der havde et godt kendskab til hovedværkerne af Henrik Pontoppidan og Johannes V. Jensen. Sådan er det ikke længere.
Efterhånden som cder, film og internet indtager landets folkebiblioteker, og borgerne forventer mere service, skal bibliotekarerne formidle langt mere i dag end tidligere.
Vi er nødt til at være meget mere udadvendte og åbne over for brugerne end tidligere. Æraen, hvor bibliotekaren var en autoritet, er endegyldigt slut. I dag kræver biblioteksbrugerne åbenhed og service fra bibliotekaren, og dermed kommer rollen som formidler til at fylde mere og mere, siger Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet.
Den vurdering er Winnie Vitzansky, direktør i Danmarks Biblioteksforening, enig i.
Tidligere var bibliotekerne et sted, der stillede information og litteratur til rådighed. I de senere år er borgerne over en bred kam begyndt at forvente service, og at man er til rådighed for dem. Det gælder også på landets biblioteker, siger Winnie Vitzansky.
De senere års omstilling har dog ikke været lige nem for alle. Især ældre bibliotekarer har haft det svært med de nye tider, mener Hans Hertel, litteratursociolog og professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet.
Selvom bøgerne stadig er det vigtigste, er bibliotekerne efterhånden ved at udvikle sig til oplevelsesinstitutioner. Jeg har kendskab til flere ældre bibliotekarer, som ikke længere kan genkende sig selv og deres rolle som fagpersoner, og det har fået nogle af dem til at gå på pension før tid, siger han.
Martin Dyrbye, der er bibliotekshistoriker og lektor på Danmarks Biblioteksskole, mener, at der til en vis grad er tale om en generationskløft mellem yngre og ældre bibliotekarer.
Hvis vi kigger fyrre år tilbage, havde de nye bibliotekarer dengang generelt set en større viden og kendskab til litteraturen, end de har i dag. De var meget vidende om den litterære kulturarv, mens de nye generationer i højere grad er blevet uddannet som formidlere, der eksempelvis skal kunne hjælpe borgerne med, hvordan de søger litteratur på internettet. Hele den udvikling er der nogle ældre bibliotekarer, der begræder, siger Martin Dyrbye.
En af dem er Vibeke Storm, der til daglig arbejder som bibliotekar på Folkebiblioteket ved Vrå i Hjørring. Hun nærmer sig pensioneringen og er ifølge eget udsagn af den gamle skole.
Da jeg i sin tid blev uddannet, var kendskab til forfattere som Knuth Becker, Henrik Pontoppidan og Johannes V. Jensens hovedværker en selvfølge. Dem kender de unge knap nok i dag. Jeg er nok gammel, men jeg mener, at kendskabet til forfattere som disse hører til den almindelige dannelse som bibliotekar. Det er detailkendskab, som de står og mangler, når de kommer ud på bibliotekerne, hvor hovedparten af brugerne trods udviklingen stadig efterspørger hjælp til disse forfattere, siger Vibeke Storm.