Mange års krisestemning på landets folkebiblioteker er muligvis nået til vejs ende. Det mener flere bibliotekseksperter og hægter udsagnet op på nye tal, der umiddelbart fortæller en god historie om udviklingen på bibliotekerne, der længe har været præget af identitetskrise i den digitale tidsalder.
37,7 millioner gange fik landets biblioteker besøg i 2015, viser ny rapport, og det er en stigning på næsten to millioner sammenlignet med året før.
Det er et flot tal, synes kulturminister Bertel Haarder (V):
”Flere finder vej til deres lokale biblioteker, og det afspejler, at bibliotekerne også som fysisk sted har stor betydning. Det gælder både i bysamfund og i mindre samfund med kun få kulturelle tilbud og steder at mødes,” udtaler ministeren i forordet til den ny rapport ”Folkebiblioteker i tal 2015” fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Danskerne valfarter altså til biblioteker i hele landet, men ikke nødvendigvist for at låne en bog.
For tallene dækker også over fornyelse af pas, en tur på bibliotekets toilet og it-undervisning, der også hører til moderne biblioteksdrift, mens det traditionelle bogudlån svinder ind. Fra 2011 til 2015 faldt interessen for bøger med næsten 12 procent.
Samtidig har flere og flere biblioteker slået sig sammen med borgerservice og andre kulturelle tilbud, hvilket betyder, at 16 biblioteker deler hus med kommunens borgerservice eller selv ligger hus til borgerservice. Personalet på 38 kommuners biblioteker står for opgaver som udstedelse af pas og kørekort, vejledning i NemId og afvikling af brevafstemning. Og over en tredjedel af landets biblioteker i 2015 var en del af et kulturhus.
Tallene vidner om, at bibliotekerne har opbakning til deres reaktion på de udfordringer, de har stået over for de seneste år, påpeger Henrik Jochumsen, der er lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet. Det gælder især den teknologiske udvikling, nye forventninger fra brugerne og konkurrencen fra andre kultur- og oplevelsestilbud.
”Det er nok frugten af dette arbejde, man nu begynder at høste. Derfor vil man nu også kunne begynde at vende en krisediskurs til en positiv fortælling om bibliotekets betydning og relevans for samfund og borgere,” siger Henrik Jochumsen.
Men ikke alle er begejstrede over udviklingen. Bibliotekerne bør slet ikke fejre de høje besøgstal til tilbud, der ikke har noget at gøre med biblioteksvirksomhed, lyder det fra forfatter, tidligere direktør og sekretariatschef for Det Etiske Råd Ole Münster.
Bibliotekernes besøgstal er ”fup og fidus” og ”har ingen hold i virkeligheden”, skriver han i et indlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten.
”Udviklingen er meget klar: Digitaliseringen betyder, at der bliver færre og færre fysiske materialer på bibliotekerne, og biblioteket bliver noget meget andet, end det vi kender i dag. Bundlinjen er, at bibliotekerne befinder sig i en alvorlig krise, og at de står over for at skulle genopfinde sig selv,” mener Ole Münster.
Men ifølge Henrik Jochumsen er der ikke noget problem i, at borgerservice tæller med i besøgstallene, der også afspejler en periode, hvor bibliotekernes åbningstider har været øget markant, og hvor bibliotekerne har satset stort på formidlingsinitiativer og udadvendte arrangementer. Derfor overrasker fremgangen i besøgstallet ham faktisk ikke.
Lotte Hviid Dhyrbye, daglig leder af tænketanken Fremtidens Biblioteker, kalder de seneste bibliotekstal for et vendepunkt.
Hun nævner det nye bibliotek i Aarhus, Dokk1, hvor borgerservice-opgaverne udgør syv til ni procent af det samlede besøgstal, hvilket svarer til cirka 100.000 ud af de 1,3 millioner årlige besøgende. Og det er ikke særlig meget, mener Lotte Hviid Dhyrbye.
”Ikke i forhold til det samlede billede af folkebiblioteket, som når bredt ud og er relevant for eksempelvis de unge, på visse biblioteker har indtaget rummet. Man må sige, at folkebibliotekerne er lykkedes med den innovative tilgang samtidig med en fastholdelse af kerneydelsen, med at involvere borgerne lokalt og samtidig udfylde et samfundsmæssigt behov for særligt det fysiske bibliotek,” siger hun og peger på den store udvikling i benyttelsen af det digitale bibliotek, hvor mange henter e-bøger og lydbøger på eReolen, der i 2015 havde næsten fem millioner besøg, svarende til en stigning på 140 procent sammenlignet med året før.
”Så jeg vil snarere sige, at bibliotekernes satsninger begynder at give et positivt afkast på besøgstal og udmøntning af det ’moderne bibliotek’,” siger Lotte Hviid Dhyrbye.