Biblioteker kritiseres for ikke at vedligeholde kulturarv

Folkebibliotekerne afvikler deres fysiske musikarkiv, mens de opruster på udbydelsen af digital musik. Udviklingen er problematisk og rejser spørgsmål om bibliotekernes formål, mener forskere

Cd'ens tid på folkebibliotekerne lakker mod enden. På billedet ses Hovedbiblioteket i Krystalgade i København. Foto: Jakob Boserup Denmark

Når man kan downloade og høre digital musik fra internettet, er det ikke længere så attraktivt at låne slidte cder fra bibliotekets arkiver. Det mærker man på bibliotekerne, hvor udlån af fysiske musik-cder er blevet mindre populært. Ifølge Danmarks Statistiks seneste tal faldt antallet af musikudlån fra 5,9 millioner i 2009 til 4,4 millioner i 2011, hvilket svarer til et fald på knap 25 procent.

Cdens tid på folkebibliotekerne lakker mod enden, vurderer Flemming Munch, områdedirektør på Statsbiblioteket i Aarhus.

Om fem år er der formentlig ikke ret mange cder tilbage på folkebibliotekerne, og der er i hvert fald ikke nogen, der køber nye musik-cder om fem år. Så skal man hente dem ind fra Nationalbiblioteket, ligesom hvis du vil læse i en avis fra 1968, siger han.

LÆS OGSÅ:
Biblioteker ruster sig til fremtidens udfordringer

I stedet digitaliseres musik-arkiverne i stigende grad, så lånerne kan hente musikken på computeren hjemmefra.

Der er ingen kø, og det er meget billigere, bredere og bedre, siger Flemming Munch og påpeger, at bib-liotekerne blot afspejler samfundet, hvor omsætningen for digital musik i Danmark allerede sidste år oversteg omsætningen af fysisk musik såsom cder og lper.

Udbredelsen af digital musik er særligt accelereret inden for de seneste år, hvilket også ses hos bibliotekerne, hvor antallet af downloads af musik og film ifølge Danmarks Statistik er steget fra 7,3 millioner i 2009 til 12,3 millioner i 2011. Det svarer til en stigning på 68 procent.

Men selvom udviklingen er naturlig, er den ikke problemfri, påpeger Henrik Jochumsen, lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi ved Københavns Universitet.

Man kan ikke bare konstatere, at digitaliseringen af musik er billigt, hurtigt og nemt, for der er forskellige målgrupper. Det ene medie lader sig ikke bare erstatte af det andet og ved at gå helt væk fra de fysiske musikmedier, udelukker man et publikum, siger han.

Samtidig risikerer man at miste en kulturarv, mener Henrik Marstal, forsker og ph.d. i musikvidenskab. For i 1990erne troede man, at lpens tid var ovre, fordi cden overtog markedet, men gennem de senere år har lp-mediet fået en ny opblomstring. Det viser, at udviklingen ikke altid er lineær, men indimellem cirkulær, påpeger han.

Bibliotekerne har også en forpligtelse til at være en kulturel erindring for befolkningen, ikke kun på indholdssiden, men også teknologisk, fordi de to ting hænger sammen. Derfor bør bibliotekerne følge befolkningens kulturvaner i et langsomt tempo eksempelvis tyder meget på, at cd-salget ikke dør helt ud, sådan som mange for få år siden troede, det ville, siger han.

Bibliotekerne har oprettet et digitalt lånesystem til musik kaldet BibZoom, men bibliotekerne i både Aarhus og København står uden for ordningen og henviser i stedet til private, kommercielle musikudbydere såsom Spotify. Det rejser et principielt spørgsmål om folkebibliotekernes formål i dag, mener Nanna Kann-Christensen, lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi ved Københavns Universitet. For hidtil har bibliotekernes rolle været at samle og udlåne materiale, men de senere år er bibliotekerne ifølge hende gået fra Collection to Connection, altså fra selv at samle materialet til nu blot at skabe forbindelser mellem borgerne og materialet.

Biblioteksloven er utidssvarende og passer ikke længere til den virkelighed, bibliotekerne skal navigere i. Vi mangler en politisk diskussion om, hvad et bibliotek i dag skal, hvis det ikke længere er bygget op omkring samlinger af bøger og musik, siger Nanna Kann-Christensen.