Det danske biblioteksvæsen står over for store udfordringer. Efter kommunalreformen oplever biblioteker landet over, at lokalpolitikerne strammer det økonomiske net og prioriterer andre politiske områder som sundhed og ældrepleje. Det sker på bekostning af litterær formidling, kulturel dannelse og oplysning af folket, lyder kritikken i biblioteksverden. Samtidig ændrer billedet af bibliotekerne sig fra det traditionelle bogfyldte hus til multimediehuse, digitale netbiblioteker, bibliotekarløse og robotbetjente filialer.
I Them lukker borgerne for eksempel sig selv ind på biblioteket med et særligt chiplånerkort. Tendensen er, at bøgerne forsvinder fra hylderne og erstattes af film og spillekonsoller til børn. Mellem 1997 og 2007 er bibliotekernes indkøb af bøger faldet med 38,7 procent.
Antallet af biblioteker er reduceret kraftigt. Siden 1988 er over 400 danske biblioteker og filialer lukket hvilket svarer til knap 40 procent. Alene i 2007 lukkede 131 betjeningssteder. Sidste år fortsatte udviklingen, og i år ventes yderligere omkring 20 biblioteker og filialer at dreje nøglen om, hvilket især skyldes strukturreformen og besparelser i de kommunale budgetter for 2009.
Det er typisk de små filialer, som må lukke, fordi de er umoderne og har for lidt åbent. Lukningerne rammer især de svage brugere: børnene, de ældre og de fysisk handicappede, som har svært ved at fragte sig selv hen til de nye, centrale storbiblioteker.
I nogle tilfælde er der dog god mening i at lukke biblioteker, mener Henrik Jochumsen, kultursociolog og lektor ved Danmarks Biblioteksskole.
Men grundlæggende er jeg skeptisk over for, at man lukker så mange filialer. I biblioteksloven er der et krav om lige adgang til biblioteker, oplysning og information, men man nedlægger alligevel 130 filialer. Det er et problem, fordi man fjerner brugernes mulighed for at gå på et bibliotek i lokalområdet. Det er ikke hensigtsmæssigt i en tid, hvor viden og information står højt på dagsordenen, siger han.
Samtidig med at mange små biblioteker lukker, etableres store, rummelige multimediehuse som Hjørring Bibliotek og et kommende nyt storbibliotek på Århus Havn. Den lækre arkitektur og indretning i disse multimediehuse, hvor computere, spillemaskiner og dvd'er fylder mere end boghylderne, hyldes som fremtiden. De moderne brugere ønsker mere end at blot at hente en bog ved skranken, når de besøger et bibliotek.
Udviklingen på biblioteksområdet går faktisk i en positiv retning, vurderer Styrelsen for Bibliotek og Medier i rapporten "Folkebibliotekerne efter kommunalreformen" fra november 2008, bestilt af Kulturministeriet. Den peger på fem alternativer til de mange lokale lukninger: fleksible bogbusser, et tættere samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker, selvbetjente filialer, flere besøg af bibliotekarer med en bogkasse under armen på plejehjem, i vuggestuer og lignende. Endelig er der også afhentningssteder for bøger og andre materialer bestilt over internettet.
Men ikke alle mener, at det går i den rigtige retning. Formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, peger tværtimod på, at der er tale om en afvikling. Desuden oplyser hun, at flere af initiativerne allerede er på tilbagegang, deriblandt bogbusserne. Pernille Drost forholder sig desuden kritisk over for en fremtidig biblioteksservice, der nedtoner bibliotekarernes funktion.
Mere selvbetjening for eksempel afhentning af bøger i den lokale brugs betyder en ringere service for borgerne. Konsekvensen er, at kontakten mellem brugerne og bibliotekarerne forsvinder. Det betyder, at borgerne mangler den vejledning, der kan give dem oplevelser og viden, de slet ikke havde forventet, for eksempel ved at få anbefalet en bog, de aldrig før havde hørt om, eller få oplysninger om et kommende valg. Afviklingen af de lokale biblioteker og den alternative service giver dermed både problemer på det kulturelle og det demokratiske plan, siger hun.
De, der til daglig har ansvar for formidling på biblioteket, er bibliotekarerne. Men også deres funktion er til debat. Biblioteksloven kræver stadig, at folkeoplysningen sker på bibliotekerne, men nu rummer den også viden og formidling af databaser på internettet, adgang til offentlig service via nettet og anden informationssøgning i cyberspace. En bibliotekar kan i princippet svare på alt fra "Hvilke computerspil er gode, hvis mit barn skal lære alfabetet?" til "Hvor finder jeg skilsmisseblanketten på nettet?"
Bibliotekernes rolle er at være med til at uddanne borgerne. Videnskabsminister Helge Sander (V) har tidligere givet udtryk for, at det glæder ham, at bibliotekerne på den måde understøtter digitaliseringen.
Den glæde deler formanden for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Larsen, men digitalisering er dyr, og formanden er bekymret for den i forvejen skrantende økonomi.
Bibliotekerne skal engagere sig i at uddanne borgere i brug af it-redskaber. Men den rolle kan de jo ikke udfylde, når der hele tiden skæres ned, siger Vagn Ytte Larsen og efterlyser statslig støtte på linje med den støtte, de danske museer modtager.
Kommunernes Landsforening (KL) synes ikke, at staten skal blande sig i kommunernes drift.
Vi synes generelt, det er en dårlig idé. Det er vigtigt, at kommunerne har frihed til at gå egne veje, siger Jørn Sørensen (R), formand for KL's kulturudvalg.
Igen i år skal bibliotekerne spare. Det er tredje år i træk. 57 procent af landets kommuner skal skære i biblioteksbudgetterne i 2009. Det viser en økonomirundspørge, som Danmarks Biblioteksforening har foretaget. Derfor ønsker Biblioteksforeningen og en lang række biblioteksledere nu en national strategi for folkebibliotekerne. Samme interesse har Socialdemokraterne givet udtryk for, da partiet før jul kaldte kulturminister Carina Christensen (K) i samråd om problemerne. Kulturministeren har nu nedsat et udvalg, der skal undersøge bibliotekernes fremtid.
Bibliotekerne er i krise og skal finde sig selv i en hård konkurrencesituation. Vi skal sørge for, at de udvikler sig i den rigtige retning og dermed sikrer deres rolle som kulturbærende institutioner, siger Vagn Ytte Larsen.
Udvikling eller afvikling. Bibliotekerne er i hvert fald midt i en voldsom forandringsproces. Spørgsmålet er, hvad deres rolle skal være i fremtiden. Mange ansatte i biblioteksvæsenet nikker billigende til de fleste lukninger af utidssvarende biblioteker, fordi de små biblioteker og filialer ikke er fulgt med tiden og er endt som bogopbevaringssteder frem for moderne, kulturbærende institutioner for folkoplysning og litterær formidling. Men lukningerne har taget overhånd, mener kritikerne. Hverken biblioteksledere eller organisationer synes om, at adgangen til bøger, spil, film og informationer forsvinder helt fra nærmiljøet. Noget skal træde i stedet. Spørgsmålet er bare hvad.