Prøv avisen

Biblioteket, der ikke vil dø

Nina Jensen med børnene Laura, Jonas og Ida besøger biblioteket i Tjæreborg. Foto: Astrid Dalum/Scanpix

Flere gange har Tjæreborg Bibliotek været truet på livet, men borgernes kampgejst har holdt det i live. Bibliotekets overlevelse er et udtryk for lokalsamfundets sammenhold

Da Tjæreborg Kommune i 1970 skulle lægges sammen med Esbjerg, var der særligt ét punkt, der lå den afgående borgmester i Tjæreborg på sinde. Biblioteket i den lille stationsby skulle bevares, uanset hvilke forhindringer kommunesammenlægningen måtte skabe.

Og det skete. Biblioteket bestod og står der endnu mellem tankstationen og idrætsforeningen, men det er bestemt ingen selvfølge.

Så sent som i 2015 havde Esbjerg Kommune grundet besparelser besluttet sig for at lukke tre af kommunens seks biblioteksfilialer: Sædding, Kvaglund og kommunens mindste bibliotek, Tjæreborg.

Og det er ikke første gang, man fra politisk side forsøgte at lægge det lille bibliotek i graven. Også i 2008 blev det forsøgt, men hver gang har lokalsamfundet snydt biblioteksdøden.

En af dem, der begge gange er gået forrest, er den 48-årige pædagog Ulrik Storkholm. Han var blandt de borgere, der efter de faretruende lukningsplaner stemte dørklokker for at samle underskrifter ind for at bevare biblioteket. Blandt byens 2690 indbyggere lykkedes det at få 1310 underskrifter.

”Biblioteket er ganske enkelt uvurderligt for lokalsamfundet, og det er en vigtig del af hverdagen for rigtig mange af byens borgere,” siger han.

Og hvad er det så, der er så vigtigt at bevare? Hvad kan man få i det lokale bibliotek, som man ikke bare kan køre otte kilometer til Esbjerg for at få?

Tilsyneladende rigtig meget forskeligt, mener bibliotekar Karin Rask Kristiansen, Tjæreborg Bibliotek. Biblioteket er meget mere end et sted, hvor man bare kan låne bøger.

”Vores bibliotek er et sted, hvor vi hjælper hinanden. Det er et sted, hvor der er en fri og lige adgang, hvor alle kan komme, og hvor man mødes på neutral grund ud fra en fælles interesse. Vores bibliotek danner grundlag for fysiske fællesskaber. Man mødes ganske enkelt,” siger hun.

Selvom antallet af udlånte bøger de seneste år falder på nationalt plan, er det ikke et udtryk for, at bibliotekerne er mere upopulære. Således har Tjæreborg Bibliotek siden 2009 oplevet en stigning fra godt 14.000 besøgende om året til i omegnen af 20.000.

Årsagen til, at bibliotekets popularitet er stigende, er, at det har formået at ”suge” opgaver til sig, der måske ikke normalt forbindes med et bibliotek, fortæller Ulrik Storkholm.

”Vi er blevet et sted, hvor man som borger kan gå hen og møde et menneske, der nærmest uanset opgaven kan hjælpe. De får ikke sagsbehandling, men de kan blive hjulpet videre,” siger han.

Grænserne for, hvad biblioteket skal danne ramme om, er flydende, mener han, og derfor taler de i Tjæreborg om såkaldte gråzoneopgaver. Det kommer også til udtryk, når de beretter om, hvem der bruger biblioteket.

I det lille et-rumsbibliotek er der ofte børnehaver og dagplejere på besøg, der er faste strikkeklubber og læsefællesskaber, der holder til i lokalet, og det lokale ældrecenter holder it-caféer, hvor ældre kan lære, hvordan man bliver bedre til at håndtere ”alt det digitale”, som 76-årige Bodil Gravsholt formulerer det.

Hun er fast bruger af Tjæreborg Bibliotek, og for hende er biblioteket et udtryk for den stærke samhørighed, man i meget høj grad møder i små lokalsamfund.

”Som by har vi ikke har særlig god forbindelse til den kommune, vi er en del af. Vi er relativt langt væk fra Esbjerg og deres bibliotek og bliver aldrig en del af Esbjerg som by. De folk, der bor herude, bor altså i Tjæreborg, og vi har et rigtig stærkt sammenhold. Derfor er det så vigtigt, at vi har et bibliotek, der er vores,” siger hun.

Tidligere bibliotekar Bodil Gravsholt, Ulrik Storkholm og bibliotekar Karin Rask Kristiansen ved skranken på biblioteket. Foto: Astrid Dalum