Biblioteket, der spejler det moderne menneske

Det nye bibliotek i Aarhus, der åbner i dag, sprænger rammerne for, hvad et bibliotek er og kan. Her kommer det menneskelige møde før bøgerne. Samtidig er Dokk1 det største offentlige bibliotek i Skandinavien

To store udendørs trapper skaber adgang til de øvre etager, men er samtidig ment som opholdssteder. - Fotos: Dokk1. Foto: Adam Mørk

Der ligger otte års forberedelser bag dagens åbning af det nye hovedbibliotek ved åmundingen på havnen i Aarhus. Når byen indvier det hidtil største offentlige bibliotek i Skandinavien, er der da heller ikke blot tale om, at bøger, film og spil flyttes fra én bygning til en anden. Dokk1, som bygningen hedder, er en helt ny måde at tænke bibliotek på, og samtidig er det et sted, der markant forandrer Aarhus som by.

”Her kommer det menneskelige møde før bøgerne og de andre medier,” siger Knud Schulz, som er leder af Aarhus Kommunes Hovedbibliotek.

Vi har slået os ned ved et rundt bord i et område af biblioteket, der kaldes forvandlingsrummet. Her er udsigt til klassiske reoler med skønlitteratur i alfabetisk orden, men også til en rampe beregnet som adgangsvej for klapvogne og andre kørekøjer, til bløde stole i ammerum, til langborde beregnet til meningsudveksling eller formaliseret undervisning og til små studieceller. Samtidig er der umiddelbar adgang til foredrags- og teatersale og en café, når sulten melder sig.

Uden for de store panoramavinduer er der kig direkte ind til den aarhusianske midtby, og rejser man sig og går gennem etagen, er der frit udsyn over havnen og derved, hvis man skal være lidt højtravende, til resten af verden.

”Da det gamle hovedbibliotek åbnede i 1934, var bøger og informationer i forskellige fysiske medier en meget kostbar og begrænset ressource, og derfor indsamlede man det, registrerede det og stillede det til rådighed for borgerne for at kvalificere dem til at blive demokratiske mennesker og aktive samfundsborgere. Det, der sker nu, er, at de fleste af os har en smartphone i lommen eller en pc'er på arbejdet og i hjemmet og derfor hele tiden har adgang til de ressourcer, der tidligere var kostbare og begrænsede. Derfor er vi nødt til at gentænke hele idéen om, hvad et bibliotek er. Det moderne bibliotek er et rum for mennesker i stedet for et rum for medier. Det forsøger vi at honorere i det her hus, hvor vi har skabt mange forskellige miljøer under det samme tag,” siger Knud Schulz og tilføjer:

”Det er en slags levende laboratorium for udvikling.”

Kim Holst Jensen, der er chefarkitekt på Dokk1, kunne ikke være mere enig. Lige fra han og kollegerne i Schmidt Hammer Lassen satte de første streger på arkitekttegningerne, har de tænkt i et demokratisk hus med fleksible rammer for at give størst muligt rum for menneskelig udfoldelse.

”Det er et bibliotek og et kulturhus, eller måske er det bare et sted i byen. Det vigtige er, at man herfra både kan kigge ind i sig selv og se udad, og at det er et hus, der bringer Aarhus tættere på vandet,” siger han.

Ifølge chefarkitekten er huset bygget til hurtige og omskiftelige medie- og teknologiforandringer, men i høj grad også til de mere stabile menneskelige behov om slet og ret at have et sted at mødes og udvikle sig.

Der er lavet beregninger på, at Dokk1 vil have en daglig gennemstrømning af 3000-4000 mennesker, og blandt dem kan de menneskelige møder have forskellige udtryk.

”Måske sætter du dig alene et sted, men oplever, at der er mennesker omkring dig, der indikerer, at du er indkluderet i samfundet. Det kan også være, du aftaler at mødes med nogen eller tilfældigt falder i snak. Det vigtige er at have en personlig ambition om at udvikle sig, blive dygtigere til noget bestemt eller udforske mulighederne. Måske vil du gerne have dit følelsesliv aktiveret ved hjælp af en af de store fortællinger i en roman eller en film, eller måske vil du finde ud af, hvad det er for en kulturel identitet, du er en del af. Det her hus er bygget til det hele og prøver at understøtte de behov, der opstår i menneskelige møder,” siger Knud Schulz.

Kan man sige, at det her hus repræsenterer en moderne form for dannelse?

”Ja, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Der er mange forskellige elementer af dannelse. Vi har traditionelt sagt, at biblioteket står for evnen til at finde, selektere og forstå information. Det gør vi stadigvæk. Men jeg synes også, at vi nu kan tilbyde nogle sociale og samfundsmæssige kompetencer, og at man her vil opleve et generøst samfund, der stiller en række muligheder til rådighed for individet.”

Hovedbiblioteket har i forbindelse med flytningen udvidet åbningstiden betragteligt, så der nu er åbent til klokken 21 i hverdagene og mellem klokken 10 og 16 på lørdage og søndage. Alene det faktum vil ifølge Knud Schulz få mange borgere til at tage huset til sig.

Selvom det handler om mennesker før bøger og andre medier, udgør bøgerne stadig et væsentligt element, og faktisk er der 25 procent flere hyldemeter bøger på Dokk1, end der var på det gamle hovedbibliotek i Mølleparken. Det handler om, at biblioteket er blevet tre gange større og derfor har fået plads til en stor del af det materiale, der før lå på magasinerne.

Ikonbyggeriet rummer foruden biblioteket også en ny borgerservice-afdeling, erhvervslejemål med fælles kantine og et topmoderne, fuldautomatisk underjordisk parkeringsanlæg til 1000 biler. Adgangen til Dokk1 er skabt, så det er let at komme dertil, hvadenten man er til fods, på cykel, i bil eller ankommer via den nye letbane, som Aarhus Kommune er i gang med at anlægge.

Ankomstarealet kan virke råt med sin grå beton og parkeringsskiltning, men det blødes op af et værk af kunstnerparret Elmgreen & Dragset. Værket, der har titlen ”Magic Mushrooms” har form af en omvendt by, som besøgende kan opleve, når de bevæger sig ind under det store hus.

Der er afsat én procent af byggesummen til kunstnerisk udsmykning, der foruden værket i bunden omfatter Kirstine Roepstorffs ”Gongen”, der kan aktiveres, hver gang et barn bliver født på Aarhus Universitetshospital, og kunstnergruppen A Kassens bronzeskulptur, der er skabt ved at hælde flyvende bronze i havnebassinet, som er stivnet i en uforudsigelig form.

Byggeriet rummer også to meget store trapper, der dels giver adgang til de øvre niveauer, men også er ment som hænge-ud-steder. Desuden er der skabt en stor og meget anderledes legeplads, der har fået navnet ”Kloden”. Den består af fem legeområder med store dyr, som hver repræsenterer en verdensdel, og som er forbundet af en markeret ”jordomrejse”, hvor der både er fakta og sjove fortællinger, som børn og voksne kan muntre sig med og blive klogere af.

Dokk1 er det største byggeri nogensinde i Aarhus og det største kulturbyggeri i Danmark siden Operaen i København.

Fonden Realdania har med økonomisk støtte på 750 millioner kroner været afgørende for, at byggeriet kunne realiseres.

Projektchef Peter Fangel Poulsen fra Realdania Byg ser store perspektiver for Aarhus.

”Dokk1 er central i skabelsen af en helt ny bydel, som får havneområderne i landets næststørste by til at hænge sammen med byens ældste dele. Selvom det har været otte år undervejs, så er det et afgørende greb i skabelsen af en ny by, som faktisk er realiseret på ret kort tid,” siger han.