Kommer borgermesteren?, spørger otteårige Mikail og kigger op fra sit danskhæfte på Marie Carlsen Ravnmark, projektmedarbejder på Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken i Albertslund, der ligger et stenkast fra Vridsløselille Statsfængsel.
LÆS OGSÅ: Gå på biblioteket og få borgerservice
Borgmesteren kommer ikke denne dag, og Mikail må nøjes med Kristeligt Dagblads udsendte, men han skal nok komme, lover Marie Carlsen Ravnmark. Albertslund Kommune støtter nemlig den lille filial, den eneste i kommunen ud over det store hovedbibliotek i byens centrum.
En smule skuffet vender Mikail sig om mod sine dansklektier og staver sig gennem nogle nye ord. Det er torsdag eftermiddag på det lille bibliotek, der huser en lektiecafé for børn og unge fra lokalområdet, der er beboet af lige dele etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund.
I et lille lokale med tavle og et lavt bord og lave stole er fem unge frivillige i gang med at hjælpe 10 børn mellem 8 og 14 år med deres lektier. De frivillige kommer fra foreningen Dialog 2, hvis formål er at integrere unge indvandrerkvinder i samfundet og få medlemmerne til at engagere sig i integrationsarbejdet.
Tuba Subase på 22 år hjælper Mikail, der stolt viser sin lektiehjælpsbog frem med 100 klistermærker, en mærkat for hver gang, han er mødt op til lektiehjælp. Den 100. gang udløser et gratis besøg i Tivoli med foreningen. I baggrunden får en dreng hjælp med at finde ud af, hvad man gør med rabat i et regnestykke.
Tuba Subase er kommet på biblioteket hver uge i seks måneder og hjælper børn som Mikail med deres lektier. Det er en rigtig god ordning, siger hun.
Biblioteket i Hedemarken er et af de danske folkebiblioteker, der i disse år flytter fokus på borgerservice og medborgerskab og stiller faciliteter til rådighed for lokale organisationer og foreninger. Udviklingen er blevet tilskyndet fra politisk hold og understreget i en rapport fra 2010 af et udvalg, der skulle se på folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet.
Udvalget anbefaler, at bibliotekerne tilbyder sig og indgår i partnerskaber med henblik på at styrke og udvikle biblioteket og dets tilbud til borgerne, herunder relationen mellem biblioteket, borgerne og det omgivende samfund. Biblioteksstyrelsen har derfor siden støttet biblioteker, der arbejder med projekter, som fremmer aktivt medborgerskab. Og den nye kulturminister, Uffe Elbæk (R), bakker også op om det nye fokus.
Det er blevet til 13 nye medborgercentre rundt om i landet, herunder i Albertslund, der ud over at udlåne bøger hjælper borgere med blandt andet at få vejledning i, hvordan man henvender sig til kommunen, at overskue uddannelsesvalg, at få hjælp til at skrive ansøgninger og at få hjælp til medborgerskab og deltagelse i samfundet.
Man kan få lavet pas, få hjælp til NemID og jobansøgninger. En bibliotekar kan i princippet svare på alt fra Hvilke computerspil er gode, hvis mit barn skal lære alfabetet? til Hvor finder jeg skilsmisseblanketten på nettet?.
For nogle år siden talte man om, at bibliotekerne var i en slags eksistenskrise. Lånerne vendte sig mod billige bøger og netboghandlere. Filialer landet over er blevet lukket på stribe i kølvandet på kommunalreformen og erstattet med nye store centrale multimediehuse. Bibliotekets ansatte er blevet erstattet med selvbetjeningsmaskiner, og biblioteksområdet har oplevet store besparelser. Digitalisering og blandt andet åbningen af det nationale digitale bibliotek, e-reolen.dk, har især fyldt dagsordenen på det seneste.
Nu prøver bibliotekerne en ny og mere aktiv strategi for at nå og aktivere borgerne inspireret af flere års erfaringer med relationsarbejde i sociale boligområder. Litteraturen suppleres med nye opgaver. Næsten halvdelen af landets biblioteker har i dag lektie-caféer, over halvdelen af alle biblioteker lægger også hus til andre offentlige funktioner end biblioteksvæsen, og 21 procent af folkebibliotekerne har fokus på borgerservice.
Ifølge de såkaldte 2015-mål skal størstedelen af borgernes kontakt med det offentlige til dem tid foregå over internettet. Men ikke alle borgere har lige let ved at navigere i det digitale univers, særligt seniorer og nydanskere hænger efter.
Her kommer for eksempel medborgerskabstankegangen på bibliotekerne ind i billedet, og nogle steder har man ansat en såkaldt integrationsbibliotekar.
I Albertslund har kommunen for nylig bygget biblioteket om med øje for relationer med lokalbefolkningen. Her er stadig bøger, men de er placeret rundt i det lille bibliotekslokale ud fra emner, der har med de særlige aktiviteter at gøre: sprog, leg og læring. Men her er også Ghita Nørby-biografi og krimier.
Fokus er flyttet fra skranken til sofaer og lænestole, der står i klynger rundt om på gulvet.
Bibliotekets leder er antropolog, og denne dag er der slet ingen bibliotekar til stede. Altså den ene bibliotekar af fire medarbejdere, der er tilknyttet medborgercentret.
Der bliver heller ikke kigget i bøger denne torsdag eftermiddag bortset fra Ayesenur på ni år, der sidder i en sofa og læser en bog om eventyr i istiden sammen med Tuba Subase, der har flyttet lektiehjælpen ind i de hjemmelige omgivelser. En gruppe unge mænd med anden etnisk baggrund sidder ved siden af med hver deres bærbare computer på skødet i det ene hjørne, mens en flok piger sidder ved nogle bøger i det andet hjørne og spiser chips og snakker.
Det er lige så meget et værested. Vi går meget op i relationsarbejde. Rundt om biblioteket er der skoler og ældreboliger. Vi har pc-hjælp for især ældre etniske danskere over 70 år, kreativt værksted og netværk for unge kvinder, hvilket alle er en stor succes. Ligesom lektiecafeen er det, siger Marie Carlsen Ravnmark.
Folkebiblioteket var engang en kulturel dannelsesinstitution, et folkets universitet, hvor man hentede bøger, læste og blev klogere. Udgangspunktet var, at brugerne kunne klare sig selv og finde den viden, de søgte, på biblioteket. I takt med udviklingen af velfærdssamfundet har biblioteket også udviklet sig. Folkebibliotekerne ligner langtfra de folkebiblioteker, mange vil huske fra deres barndom med bøger overalt og venlige bibliotekarer, der ledte en gennem det litterære univers.
De fysiske folkebiblioteker leder stadig efter deres berettigelse og rolle i samfundet, konstaterer Henrik Jochum-sen, kultursociolog og lektor ved Danmarks Biblioteksskole.
Der er stor usikkerhed omkring, hvad bibliotekets rolle som institution skal være. Den eksplosive udvikling i teknologi og medier gør, at folk kan meget hjemmefra. Der er en konflikt mellem den virtuelle og fysiske verden. Der er voksende konkurrence fra andre tilbud på nettet. Hvor meget skal bibliotekerne digitalisere? Og hvad skal det fysiske bibliotek så rumme? Hvad er dets opgave? Her er biblioteket også i konkurrence med stadig flere tilbud. Jeg bor selv i Fiolstræde (København, red.) ved Hovedbiblioteket, hvor man kan sidde på en café og læse aviser og tidsskrifter. Men lige i nærheden i Paludans Boghandel kan jeg præcis det samme i dejlige lænestole. Og det samme i Arnold Busck, siger Henrik Jochum-sen.
Folkebiblioteket som institution er som alle andre kulturinstitutioner blevet en del af det senmoderne samfund, forklarer han. Der er langt større usikkerhed omkring, hvad de institutionelle roller er.
Biblioteket var engang det sted, der udlånte den gode bog for at give det enkelte menneske myndighed, oplysning og dannelse. I dag er der tvivl om, hvad dannelse og oplysning er. Den enkelhed, der var i bibliotekets arbejde tidligere, eksisterer ikke længere. Derfor må bibliotekerne omstille sig og forny sig, siger Henrik Jochumsen.
Han peger på, at folkebibliotekerne stadig er landets næststørste kulturinstitution efter Danmarks Radio og det kultursted, flest danskere henvender sig fysisk. Her skal man stadig kunne finde en god bog, men den nære kontakt med borgerne og medborgerskabsarbejdet er bibliotekernes mulighed for at udvikle sig, mener han.
Udviklingschef ved Albertslund Bibliotek Søren Mørk Petersen ser medborgercentret i Hedemarken som en naturlig del af den retning, dannelsesinstitutioner bevæger sig i disse år. Han arbejder på et bogprojekt, hvor han undersøger, hvordan man ville opbygge kulturinstitutioner i dag, hvis der ikke fandtes nogen.
Hvordan ville vi bygge dem op fra bunden? Slet ikke, som de ser ud i dag, hvor man har biblioteker, museer og gymnasier for sig. Udviklingen de seneste år har båret præg af partnerskaber mellem alle institutionerne, der skal føre mod aktivt medborgerskab. Ser man for eksempel på den seneste rapport om museernes fremtid, kunne man skifte museer ud med biblioteker og se samme fremtid. Det handler om at inddrage borgerne, sikre tilbud i samarbejde med borgerne, skabe et mangfoldigt samfund. Der sker så mange ting, der ligger langt fra kernen i hver institution især på grund af, at kulturforbrugsmønstrene har ændret sig radikalt qua nettet. Det har man set i musikindustrien og ser det nu på biblioteksområdet, siger Søren Mørk Petersen.
I Albertslund samarbejder bibliotekerne med andre kommunale aktører og laver tilbud til borgerne med udgangspunkt i, hvor de er. Det gælder blandt andet samarbejde med menighedsråd, beboerforeninger, kulturhus og private gallerier. Det er den lokale forankring, der er bibliotekernes store styrke, påpeger han.
Det er kontakten med borgerne, der gør, at bibliotekerne i højere grad faciliterer muligheder for at skabe indhold frem for at lange bøger og information over skranken. Bibliotekerne skal i langt højere grad være aktive i opbygningen af danskernes selvforståelse som samfundsborgere og altså i demokratiet, lyder det fra Søren Mørk Petersen.
Han understreger dog, at bibliotekerne fortsat skal sikre deres klassiske ydelser i litteraturformidlingen. De er fortsat den eneste institution, der sikrer dette. Faktisk er de nye tilbud fra biblioteket med til at lokke danskerne ind i bibliotekerne og hen til bøgerne. I Hedemarken er besøgstallet fordoblet siden 2007.
Marie Carlsen Ravnmark understreger, at biblioteket står midt i en proces og stadig tager ved lære af de mange nye roller.
Det er stadig et forsøg. Og vi lærer hele tiden enormt meget af erfaringerne. Borgerrelationerne breder sig. Alle vil det i dag. Det giver mening at inddrage borgerne fra området. Det afspejler et stort behov i lokalbefolkningen, siger Marie Carlsen Ravnmark.
I mellemtiden er otteårige Mikail blevet færdig med dagens lektier og er på vej hjem efter en lang dag med skole og lektiehjælp. Men det har været anstrengelserne værd, siger han, og han ser frem til at komme i Tivoli snart.