Lige siden antikken er bien blevet sammenlignet med mennesket. Aristoteles betragtede den som en trofast undersåt i et perfekt monarki, mens Shakespeare sammenlignede bi-samfundet med menneskets i ”Henrik den Femte”.
Under den franske revolution blev bikuben et symbol for adelens, præsteskabets og borgernes samarbejde i Nationalforsamlingen, og da republikken var blevet en realitet, blev bien betragtet som et symbol på flid og borgerånd.
Det har i det hele taget aldrig skortet på bi-allegorier, fortæller Lotte Möller i sin finurlige ”Bier og mennesker”, der er endnu en bog i rækken af naturbøger med et personligt snarere end et videnskabeligt afsæt som blandt andre Dave Goulsons bøger om bier og kriblende haver, Fredrik Sjöbergs om svirrefluer, Patrik Svenssons om ål, Morten Strøksnes’ om have og Peter Wohlleben om træer og skove.
Det er efterhånden mange år siden, at Lotte Möller, dansk kulturskribent og journalist, bosat i Lund, havde bier i sin egen have, men hun er aldrig holdt op med at være fascineret af dem. Efter et forord og en indledning følger bogens første del, som består af 12 kapitler, der følger årets måneder, indeholder anekdoter og fungerer som trædesten for en række udflugter til biernes kulturhistorie.
Anden del kan måske mest af alt betegnes som et opsamlingsheat, der skildrer biavlerverdenen, som den ser ud i dag, og som blandt andet har et kapitel om bi-krigen på Læsø.
Det er formentlig en smagssag, om man holder mest af den første personlige og kulturhistoriske del eller den anden mere debatterende og aktuelle, præcis som der vil være dem, der finder bogens kække tone og direkte læserhenvendelser hyggelige, andre måske en kende anstrengende.
Men de fleste kan sikkert godt blive enige om, at ”Bier og mennesker” er en smuk bog med fine gengivelser af malerier, skulpturer, fotografier og citater fra litteraturhistorien såvel som fra den aktuelle dagspresse, og den er fyldt med blandt meget andet sjove og skæve betragtninger over et af verdens mest forfalskede næringsmidler, nemlig honning, og af gode råd til, hvad man gør, hvis man skulle være så uheldig at blive stukket af en bi.
Og mens de fleste uden de helt store problemer ville kunne fremskaffe et råt løg eller en tube tandpasta, ser det straks helt anderledes ud med varm komøg udrørt med eddike eller kvindemælk pisket med æggehvide og rosenvand.
”At holde bier er som at styre solstråler”, skrev den amerikanske filosof og digter Henry David Thoreau, og præcis som de dyr, Lotte Möller skildrer, kommer hun selv rundt i alverdens hjørner. Noget bliver sporadisk beskrevet, andet mere indgående, der er ingen fast formel, og forfatterens idiosynkrasier fornægter sig ikke. Man kunne således godt stille sig spørgende over for bogens prioriteringer, men omvendt er ”Bier og mennesker” så smittende i sin begejstring og så lykkeligt fri for pegefingre og dommedagsbasuner – selvom begge dele utvivlsomt ville være på sin plads, når det gælder de truede bier – at den både charmerer og overbeviser.
Læs mere om biernes betydning på