I 1891 tog den nygifte billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) fra Vejen i Sydjylland på rejse rundt i Europa sammen med sin kone, Anna Gabriele Rohde. Året efter havnede parret i kunstnerfællesskabet Cité Fleurie på Boulevard Arago i Paris. Her producerede Niels Hansen Jacobsen i de følgende år nogle af sine mest spændende og foruroligende værker, som også skulle gøre ham til en af europæisk symbolismes fineste repræsentanter.
I hans gibs-, bronze- og keramiske skulpturer løb inspirationen fra de nordiske folkeeventyr og H.C. Andersens mere fantistiske fortællinger sammen med underbevidsthedens mørke dybder.
Til daglig er de fleste af disse værker udstillet på Vejen Kunstmuseum, der blev grundlagt som separat museum for bysbarnet. Men netop nu er de tilbage i Paris. De udstilles på Bourdelle-museet over for Niels Hansen Jacobsens gamle kunstnerkollega fra Boulevard Arago, Antoine Bourdelle (1861-1921), hvis keramik formentlig inspirerede bondesønnen fra Vejen til de eksperimenter med ler og glasurer, brændinger og metaller, der skulle gøre ham til en central figur i den danske keramiktradition.
Allerede i foråret hang udstillingens plakat med Niels Hansen Jacobsens karakteristiske ”Efterårsmaske” på de parisiske metrostationer, indtil coronaepidemien lukkede museerne og udstillingen. Men nu er Bourdelle-museet genåbnet, og ”Niels Hansen Jacobsens sære fortællinger”, som udstillingen hedder, med undertitlen ”En dansker i Paris (1892-1902)”, er blevet forlænget frem til den 26. juli.
Danskeren var i 1890’erne havnet midt i den symbolistiske tidsånd, som i Paris blev blandet med art nouveau-stilens slyngede former. Han og hans atelier blev centrum for en flok skandinaviske, frankofile symbolister, som for eksempel maleren og tegneren Jens Lund (1871-1923) og træsnitkunstneren Henriette Hahn-Brinckmann (1862-1934).
Niels Hansen Jacobsen tog ikke bare tidsåndens nye strømninger til sig, men blev også en af dens ypperste fortolkere, understreger Jérome Godeau, historiker ved Bourdelle-museet.
”For eksempel er skulpturen ’Skyggen’ fra 1897 helt udsædvanlig i sin styrke og sit udtryk. Denne sære, overnaturlige og bølgende form illustrerer moderniteten i Jacobsens arbejde i krydsfeltet mellem symbolisme og art noveau ,” siger Jérome Godeau.
Hovedværket er blevet hentet til Paris, ligesom den dæmoniske ”Trold, der lugter kristenblod”, som normalt er placeret foran Jesuskirken i Valby, og ”Døden og moderen”, der blev Jacobsens adgangsbillet til det franske kunstnerparnas og den eftertragtede kunstudstilling i Société Nationale des Beaux-Arts i 1893. Den forvredne ”Efterårsmaske” i keramik fik plads på Verdensudstillingen i Paris i 1900.
”Kunstnerfællesskabet i Boulevard Arago er blevet beskrevet som et kloster for kunstnere, og det havde en afgørende betydning for udviklingen af symbolikken. Vi ved, at Gauguin kom her, selvom han ikke havde atelier her. Jacobsen blev en del af dette frugtbare miljø. Han var selv frankofil og var foruden kunstnerne også inspireret af den litterære symbolisme, især Baudelaire,” understreger Jérome Godeau.
Med udstillingen i Paris sættes Niels Hansen Jacobsen ind i den franske symbolismes anerække, understreger museumsinspektør ved Vejen Kunstmuseum, Teresa Nielsen, der er medkommissær for udstillingen.
”En helt særlig pointe ved denne udstilling er, at det er de franske kolleger, der sætter nordboen ind i en fransk og europæisk kontekst. Dermed placerer de ham der, hvor han hører til, blandt de bedste kunstnere. Han var med til at definere den symbolistiske skulptur og den moderne keramik, hvor han gik sine helt egne unikke veje,” siger Teresa Nielsen.