I dag blev der sat 720.117 kroner ind på Bjarne Reuters bankkonto. Det er et årligt trylleri, som forfatteren bag ”Busters verden” efterhånden må have vænnet sig til. Igen i år toppede han nemlig listen over forfattere, der modtager flest bibliotekspenge. Siden 1992 har han kun to gange måttet afvige førstepladsen til en anden forfatter – begge gange til Jens Axelsen, mens Bjarne Reuter så til gengæld modtog over en million kroner for sin andenplads i både 1996 og 1998.
Da den populære forfatter sidste år blev 70 år, anslog Brønderslev Bibliotekerne i en fødselsdagsomtale, at der på de danske biblioteker tilsammen står omkring en kvart million bøger med Bjarne Reuters navn på bogryggen – og at der hvert år bliver udlånt en million af hans bøger.
Allerede i 1996 vurderede professor i børnelitteratur Torben Weinreich, som har skrevet flere bøger om Bjarne Reuters forfatterskab, i bogen ”Reuters verden”, at der hver dag er 5000 danskere, som læser en bog af Bjarne Reuter. Men selv tænker biblioteksbrugernes foretrukne forfatter, der her foretrækker at fortage interviewet via mail, ikke over sine svimlende mange læsere.
”Jeg tænker aldrig på antallet af titler, som står på bibliotekerne eller antallet, som sælges hos boghandlerne. Det er ikke et bevidst valg, at jeg holder det i strakt arm, det har altid været sådan. Jeg er selvsagt taknemmelig for, at mine bøger læses, men det er en sidegevinst, arbejdet med sproget er den egentlige belønning.”
Dine bøger læses jo både i børnehaver og på plejehjem. Hvordan tror du selv, at det er lykkedes dig at appellere så bredt til folk?
”Jeg har aldrig været optaget af min læsers alder, og jeg har aldrig tænkt på mine læsere i flertal. For mig er det som at sende en flaskepost ud i verden. Man ved ikke, om den når frem, eller hvordan den bliver modtaget. Jeg er bekendt med, at jeg har læsere i alle aldre. Jeg får ofte breve/mails fra læsere i udlandet, og jeg forstår, at mine bøger læses helt anderledes i for eksempel Rusland, i Israel eller i Japan. En bog er jo ikke andet end papir, før den møder en læser, som modtager den i sit eget rum. Jeg tror på, at fortællingen, den gode historie, til alle tider har fundet læsere, som har ladet sig forføre af bogens univers. Man investerer jo noget af sig selv, når man går ind i en roman. Det er en virkelighedsflugt uden flugt.”
Hvad satte dig i gang med at skrive? Og hvad er egentlig den bedste sætning, du har skrevet?
”Da jeg som 12-årig begyndte at skrive, så jeg det som en eftersøgning. Jeg kunne bruge sproget til at bringe mig fra et punkt til et andet og dermed tættere på det, jeg ledte efter. Jeg vidste, at det, jeg ledte efter, fandtes, ellers ville jeg jo ikke lede. Efter så mange år er det stadig sådan, jeg ser på det. Sproget er alting, og hvad angår den bedste sætning, så venter jeg stadig på den.”
Hvor ser du selv en rød tråd i dit forfatterskab?
”Hvis der er en rød tråd i mit forfatterskab, er det slægtsskabet mellem bøgernes personer. Fra start til slut udgør de et stamtræ, men det er nok kun mig, som kan se det.”
Bjarne Reuters forfatterskab spænder vidt fra børnebøger som ”Kidnapning” og ”Zappa” til en gendigtning af Bibelens største fortællinger i ”Bogen” og en gendigtning af juleevangeliet i ”En nat i Betlehem”, ligesom både paven, Gud og Satan er på rollelisten i den Job-inspirerede roman ”Englene i Avignon”. Men kristendommen har faktisk også fulgt ham, siden han var en lille dreng.
”Jeg tænker ofte på alle de søndage jeg som dreng ’sneg’ mig ind i kirken. Ingen i min familie var kirkegængere, og når jeg gik til gudstjeneste, var det for at læse i salmebogen, som ikke fandtes i mit hjem. Dengang og i dag er jeg fascineret af salmernes sprog, som er en dør og en genvej til noget større, som får mig til at mindes en gudstjeneste på Orkneyøerne i St. Magnus Katedralen i Kirkwall (i Skotland, red.), hvor præsten sluttede med at sige, at der er to fatale dumheder, et menneske kan begå, enten at tro på det, som er falsk, eller forkaste det, som er sandt. Citatet er velkendt, men er nok det tætteste jeg kommer på en trosbekendelse.”
Hvad betyder kristendommen for dit forfatterskab?
”Kristendommen er en livsledsager, der i perioder kan synes bortkommet for senere at dukke op som en håndsrækning eller et spørgsmål. Det er en dialog, jeg aldrig bliver færdig med. Min tvivl er det centrale i min religiøsitet. Det er jeg ikke alene om, jeg finder den alle steder i Det Nye Testamente,” skriver forfatteren, der til gengæld er forsigtig med at fortælle, hvad han selv skriver på i øjeblikket, men det skal nok få mange læsere.