Drengen Boaz spiller hverken nogen rolle i Matthæus-evangeliet eller Lukas- evangeliet, der fortæller hvert sit juleevangelium. Men kroejersønnen Boaz borer sig alligevel ind i den store fortælling om Jesu fødsel i Bjarne Reuters gendigtning af Juleevangeliet i ”En nat i Betlehem”, der netop er udkommet.
”Jeg har haft den ambition at kombinere det helt jordnære med det, som man knapt nok kan fatte. For at skildre disse kontraster, det store i det små, valgte jeg at sætte et øjenvidne – en dreng ved navn Boaz – ind i fortællingen, hvor han møder de helt store aktører i nattens drama uden egentlig at vide, hvad han er vidne til,” forklarer Bjarne Reuter i en mail og tilføjer:
”På den måde opnår man – forhåbentlig – at fortællingen får det nødvendige skær af autenticitet, skønt man næppe nogensinde helt kan rumme fortællingens mirakel. Det er et narrativt greb, som, håber jeg, kan appellere til især de yngre læsere eller dem, som får læst fortællingen højt for første gang.”
”En nat i Betlehem” betragter således den store historie set fra Boaz’ perspektiv, mens han bevæger sig rundt i Betlehems eksotiske og sanselige kulisser sammen med sin kat Jetro.
Og sådan møder han som en anden Aladdin den høje, sure, men selvglade kong Herodes, der bæres rundt i byen i en bærestol for at fange den kongesøn, som han har hørt, skal blive født her. Da Boaz kravler ind under kongens bærestol for at fange sin kat, er det således med livet som indsats.
Men han slipper med livet i behold, inden han såmænd først møder de tre vise mænd og siden også Josef og Maria, der ikke kan få plads på byens kroer. Boaz overtaler derfor sin krofader til at give det unge par en plads i stalden – og Boaz henter selv frisk hø til de vordende forældre.
Sådan viser Bjarne Reuter igen sin himmelske evne til at få det store helt ned på jorden.
Men han var heller ikke i tvivl, da Bibelselskabet spurgte ham, om han havde lyst til at genfortælle Juleevangeliet. For sådan en opgave vidste han straks, at han ikke kunne sige nej til.
”For mig er Juleevangeliet et af de mest bevægende, epokegørende og dramatiske hændelsesforløb, der nogensinde er fortalt, og derfor har det en helt særlig appel, hvad enten man er voksen eller barn,” siger Bjarne Reuter og tilføjer:
”Samtidig beskriver fortællingen en såre almindelig hverdag med et helt almindeligt persongalleri tilsat det helt ekstraordinære, det skelsættende, som rykker på den sokkel, verden står på, gennem en fødsel, som har været længe ventet, og som oven i købet har været varslet på stjernehimlen.”
Alle – selv katten Jetro – kender også profetien om den store konge, der skal komme og skabe fred for mennesker.
Og det sande julemirakel er troen på, at den konge også kom til os, mener Bjarne Reuter.
”For mig er selve troen på ’miraklet’ – det bebudede og det længe ventede – det centrale i fortællingen, ja, i min verden er det måske selve det, som får det til at ske. Og jeg synes frem for alt, at fortællingen om denne nat i Betlehem er en meget varm, håbefuld og helt speciel lysende fortælling, som det har været et privilegium at genfortælle.”
Bjarne Reuters egen fortælling slutter med en smuk sætning om, at Maria bærer på et helt nyt liv.
For det er netop, hvad hun gjorde – og hvad Juleevangeliet betyder, mener Bjarne Reuter.
”Da fortællingen er slut, jævnfør Lukasevangeliet, starter en helt ny tid, et nyt kapitel i menneskets Gudsopfattelse. Verden bliver ikke den samme igen. Det er en ny skabelsesberetning,” siger den folkekære forfatter og tilføjer:
”At Jesus bliver båret i fortællingen er naturligt nok, eftersom han er spæd, men det har også den betydning, at han senere i livet, som voksen, påtager sig byrden at bære på alle vore synder, i hvert fald som det står beskrevet i evangelierne.”