Prøv avisen
Bogen i tiden

Er Carsten Jensen samfundsanalytiker eller verdensfjern idealist?

Forfatter Carsten Jensen er netop udkommet med bogen ”Kældermennesker. Om populisme og besværet med at være menneske”. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Anmelderne er enige om, at Carsten Jensen skriver som få i sin nye debatbog, men hans analyse af tidsånden er der ikke overraskende delte meninger om

Carsten Jensen er en debattør og forfatter, der deler vandene. Hans kompromisløse udtalelser har vundet ham sympati fra venstrefløjen og foragt fra højrefløjen, og der er intet, der peger på, at han har lagt den stil bag sig, når man betragter modtagelsen af hans seneste udgivelse ”Kældermennesker. Om populisme og besværet med at være menneske” (Politikens Forlag).

Her er Berlingske og Morgenavisen Jyllands-Posten de mest kritiske, mens Information er overstrømmende, tæt fulgt af Kristeligt Dagblad, og i Politiken og Weekendavisen kan man spore et mindre forbehold.

Men hvad er det for en bog, som Carsten Jensen denne gang har begået?

”Den er lidt svær at genrebestemme,” mener Johanne Thorup Dalgaard i sin anmeldelse i Weekendavisen, ”men kredser om temaerne fællesskab, populisme og fremmedfjendtlighed i en blanding af essayistik, rejsebrev, læselogbog og politisk kommentar fordelt på 109 korte afsnit”.

Og den form kan være lidt af en udfordring, skriver Marcus Rubin i sin anmeldelse i Politiken, hvor han giver fire hjerter og opfordrer til, at man som læser holder fast. Der er nemlig masser af godbidder undervejs, men han mangler dog at komme i flow, og ”(…) på stort set hver eneste side skifter temaet eller perspektivet, og man skal igen og igen minde sig selv om, hvor det nu var, vi kom fra. Samtidig er siderne overdænget med tanker, litterære referencer og sætninger, der er elegante, men som man alligevel sidder tilbage med uden helt at kunne gennemskue dem”.

I Information er Peter Nielsen omvendt af den overbevisning, at den korte form virkelig gør noget godt for stoffet:

”Hvert stykke er sin egen lille enhed, en maggieterning af indsigt og klarsyn og afprøvning af et perspektiv på verden, der så kan blive varieret eller fortsat et helt andet sted.”

Han mener, at forfatteren, der er ”en stor tænker”, leverer ”blændende samtidsanalyser i et helt nyt og lille format” i en bog, der ”er båret af det højeste sproglige vid og intellektuelle klarsyn og tekster serveret i en form, som ikke kræver hierarkier eller afrundinger, men forbliver åben”.

Og Peter Nielsen konkluderer, at han ”kunne fortsætte med at fremhæve bogens små overrumplende analyser af tidsånden og dens uventede samtænkning af tilsyneladende forskelligartede fænomener”. Men der er imidlertid uenighed om, hvilken tidsånd det egentlig er, Carsten Jensen repræsenterer. I sin to-stjernede anmeldelse i Berlingske kalder Mikkel Andersson nemlig hans bog for en ”tidskapsel fra cirka 1995 (…) der giver et unikt indblik i en da fremherskende, men nu marginaliseret mentalitet, hvor flygtninge bare var noget, man tog imod uanset antal, hvor velfærdsstaten altid var for lille og under ufatteligt pres, og hvor de, som mente noget andet, var dumme, onde eller begge dele”.

Marcus Rubin berører kort det samme i sin anmeldelse i Politiken, hvor han mener, at det er frækt og godt set at påpege, at flygtninge og dem, der er imod dem i Vesten, længes tilbage til et tabt fortidigt land, og at Carsten Jensens tanke om, at de måske kunne finde hinanden i at se fremad og skabe en fremtid sammen, bekæmpe klimakrisen og blive ”statsborgere i fremtiden”, er en smuk tanke – som det dog er svært at se folde sig ud i netop disse år:

”Men respekt for, at Jensen holder fast i sine idealer, også når det politiske spektrum flytter sig så hurtigt, at han i dag nærmest virker som en slags verdensfjern idealist”.

I Morgenavisen Jyllands-Posten savner Henrik Jensen også en vis jordforbindelse hos Carsten Jensen. Han anmelder under overskriften ”Med benene solidt plantet i den blå luft” og konstaterer, at forfatteren altid har ”været god til at skælde ud og finde skældsord til dem, han ikke er enig med. Således også her”. Det ender med tre stjerner og en måske ikke så overraskende konstatering af, at det ikke altid er lige nemt at følge med i alle bogens idiosynkrasier.

Men uanset hvad anmelderne måtte mene om Carsten Jensens person og hans samfundssyn, så er der dog et par ting eller tre, som de uden problemer kan enes om: at hans retoriske overskud er enormt, at han skriver fantastisk, og at hans referencer er imponerende. Således Johanne Thorup Dalgaard i Weekendavisen: ”Generelt bruges litteraturen meget i Jensens analyser, og det er så velturneret, at det bliver interessant, selv når den politiske pointe i sig selv er banal.”

I Kristeligt Dagblad giver Jes Fabricius Møller fem stjerner til ”Kældermennesker. Om populisme og besværet med at være menneske” og skriver:

”Man kan med lethed forudsige modtagelsen af denne bog. Der vil blive råbt de samme skældsord tværs over meningsforskellenes kløft som før. Carsten Jensen gør intet for at bygge bro, og han er helt uanfægtet, når han med profetens alvor forsvarer sin position. Hans håb om, at løven vil æde strå som oksen, når katastrofen kommer, er imidlertid et tomt postulat. Hans veltalenhed kan ikke skjule uforsonligheden, og det er ikke mindst selvhøjtidelighed, der giver alvoren tyngde. Men hold nu op, hvor er det godt skrevet.”

I Berlingske medgiver Mikkel Andersson, at Carsten Jensen er ”en fremragende skribent”, hvilket dog, hvis man spørger ham, ikke er nok, og han konkluderer:

”Men al velskrevenhed i verden kan ikke redde en bog, der mest af alt demonstrerer, at Jensen som politisk debattør ikke har meget andet at byde på end den demagogi, forstået som fremførelse af letkøbte, usaglige argumenter og tomme løfter, han beredvilligt tilskriver sine politiske modstandere. Som aktuel samfundslitteratur bliver det kun til to stjerner til ’Kældermennesker’. Havde opdraget været at anmelde den som tidskapsel og et idéhistorisk levn fra en forgangen tid, var det blevet til mindst fem.”8

I ”bogen i tiden” skriver vi hver fredag om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en eller flere bøger har rejst.