Blicher er kanon i skolen

Litteraturkanonen har betydet, at skoleelever lærer om flere ældre klassiske forfattere

Litteraturkanonen har betydet, at skoleelever lærer om flere ældre klassiske forfattere.
Litteraturkanonen har betydet, at skoleelever lærer om flere ældre klassiske forfattere. Foto: Andrey Armyagov.

Ordet hosekræmmer indgår næppe som et af de mest anvendte ord i 15-årige danskeres vokabularium. Men ikke desto mindre har Steen Steensen Blicher med sin tragiske kærlighedsnovelle fået klemt sig ind på top ti-listen over de mest populære værker i folkeskolens ældste klasser. Her huserer han sammen med Klaus Rifbjerg som de eneste forfattere fra den obligatoriske litteraturkanon, skriver Berlingske.

TEMA: Kulturkanon

Det viser oversigten over de mest anvendte hovedværker, som dansklærerne har opgivet til folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i 2010.

Litteraturkanonen, der blev indført i 2005, har i det hele taget givet de ældre klassiske forfattere en renæssance i folkeskolen.

Vi kan se, at kanonforfatterne i højere grad er repræsenteret i både de samlede opgivelser og til afgangsprøverne. Det har i høj grad haft betydning, at vi fik litteraturkanonen, siger fagkonsulent Lise Vogt fra Undervisningsministeriet.

Hun oplyser, at de ældre værker sjældent anvendes som hovedværker, og derfor er der ikke mange kanonforfattere på top ti-listen over større fiktive værker. Men de bliver læst, og det har forlagene en del af æren for.

Lærerne bliver støttet af forlagene, som har været meget hurtigt ude med at lave godt materiale. Kanonforfatterne kan på originalsproget være meget svære, men mange af værkerne er nu blevet lavet i moderniserede udgaver, siger Lise Vogt.

Professor Torben Weinreich, der som daværende leder af Center for Børnelitteratur var initiativtager til litteraturkanonen, vurderer ligeledes, at kanonen har givet de ældre, klassiske forfattere en mere fremtrædende rolle:

Da vi begyndte at tale om kanon, var den ældre litteratur ved at glide ud i folkeskolen. En undersøgelse fra 1997 viste en meget stor modstand hos lærerne mod at læse ældre litteratur. Det var for svært, sproget var svært, og den virkelighed, der blev skildret, var for fremmedartet for børnene. Kanon har betydet noget, og der læses i dag langt mere ældre litteratur i folkeskolen end tidligere.

Ud over Blichers genkomst Rifbjerg var der i forvejen kan man dog ikke bruge top ti-listen til at vurdere kanonens indflydelse på dansk-undervisningen i folkeskolen. Listen er domineret af nyere værker.

Tendensen er helt klar. Man beskæftiger sig mere og mere med ny litteratur. Dansklærerne skal have ros for at følge med i, hvad der kommer af ny kvalitetslitteratur. Men Hosekræmmeren er slidstærk, og jeg synes, det er fantastisk, at Hosekræmmeren er kommet ind på listen igen. Blicher fortjener at blive læst, siger Dansklærerforeningens formand, Jens Raahauge.