Prøv avisen
Bog

Blicher var den store psykolog

4 stjerner

Denne bog er en glimrende indføring i forfatterskabet, men rummer også en problematisk modernisering af tre store Blicher-noveller

At gøre St.St. Blicher lettere at læse. Det er et fremhævet formål med Mette Moltesen og Dorrit Færk Møllers ”Mesterfortællinger. Blichers Noveller som værklæsning”.

Den indføring, der gives i forfatterskabet, er glimrende. Problematisk er derimod forsøget på at modernisere tre af Blichers store noveller: ”Brudstykker af en landsbydegns dagbog” (1824), ”Sildig opvågnen” (1828) og ”Præsten i Vejlby” (1829). Baggrunden for udgivelsen er den mulighed, der opstod med gymnasiereformen 2017, for at lade en novelle indgå som værklæsning.

Novellerne er moderniseret med hensyn til retskrivningen. Desuden er der i langt højere grad end i tidligere Blicher-udgivelser gennemført ordforklaringer. Forfatterne, der begge har erfaring som undervisere, begrunder det med, at der hos nutidslæsere er et stigende behov for at få Blichers ordvalg gjort mere tilgængeligt. Forklaringerne fremtræder som parentetiske indskud i Blichers tekst, undertiden suppleret af fodnoter. Novelleteksterne er sorte, mens indskuddene er blå. Dette skulle ifølge udgiverne gøre det lettere at læse hen over forklaringerne, hvis man i forvejen kender de oprindelige ord.

Jeg undrer mig over, hvor mange af disse der skønnes at kræve en ”oversættelse”. I ”Sildig opvågnen” ganske almindelige ord som ”hverandre”,”varig” og ”uoverensstemmelse”. Når forklaringerne sættes ind i selve teksten, er det angiveligt for at lette læsningen. Jeg synes, at det modsatte er tilfældet – og at læserytmen slås i stykker. Jeg havde foretrukket slutnoter, som man så kunne opsøge efter behov. Og i øvrigt: Er det virkelig nødvendigt at kende hvert eneste ords præcise betydning for at læse Blicher med udbytte?

Det, der for Moltesen og Færk Møller først og fremmest gør Blicher interessant, er ”en formidabel psykologisk indsigt”, hans evne til at beskrive ”indviklede psykologiske spil samt de svære valg og dilemmaer, hvor personerne sjældent har et harmonisk forhold til omverdenen”. Dermed – påpeger udgiverne – giver han læseren et tydeligt og troværdigt billede af de følelser, som er på færde i personerne. ”Hans psykologiske indsigt og evne til at rejse moralske dilemmaer i novellerne er nok hans største bedrift og grunden til, at han stadig er værd at læse”, hedder det videre.

Som et andet interessant træk nævnes dette, at Blicher ”så at sige udstiller sin fortæller”, idet denne ofte ufrivilligt afslører lyster eller tanker, som han ikke inddrager i sin fortolkning af handlingsforløbet, men som læseren kan bruge i sin forståelse af dette – og af fortælleren. En spidsfindighed, der kan medføre, at læseren føres frem til en konklusion, der afviger fra fortællerens.

Til hvert kapitel er føjet en stimulerende opfordring til en diskussion med en Blicher-ekspert, af hvem et citat bringes.

En af eksperterne er formanden for Blicher-selskabet, Erik Harbo, der foregiber en nærliggende fordom hos unge mennesker om, at Blichers noveller er for gamle til at være relevante for eksempel i 2020. Men Harbo understreger, at bag det tidsbundne hos Blicher ”er der noget moderne og nyt såvel i handling som i sprog”. Og dette er netop, hvad nærværende udgivelse bekræfter.