Blikket for kunstformidling rettes nu mod Sverige

Museumsdirektør Gitte Ørskou er optaget af kunst, men hendes primære fokus er på publikum. Efter 10 år som direktør for museet Kunsten siger hun i dag farvel til Aalborg for at sætte sig i chefstolen på Moderna Museet i Stockholm

”Jeg tror på, at vi mennesker kan løfte hinanden. Nu skal jeg finde ud af, hvilke drømme de 120 medarbejdere på Moderna Museet har, og hvad vi kan gøre sammen,” siger Gitte Ørskou. –
”Jeg tror på, at vi mennesker kan løfte hinanden. Nu skal jeg finde ud af, hvilke drømme de 120 medarbejdere på Moderna Museet har, og hvad vi kan gøre sammen,” siger Gitte Ørskou. – . Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Der er ikke meget direktør over Gitte Ørskous kontor. Rummet, som hun deler med en af sine medarbejdere, udstråler med sin simple indretning og gule post-it-sedler i skøn forvirring på opslagstavlen først og fremmest foretagsomhed.

”Alt det her fik vi også, da vi byggede museet om,” siger hun og slår ud med armene mod det kontorlandskab, som hendes eget gemak er en del af.

”Før det var medarbejderne spredt. Jeg selv sad på et stort chefkontor oppe ved billetsalget, og der kunne sagtens gå en hel dag med møder, hvor jeg ikke så nogen af de andre ansatte. Det var virkelig ikke godt,” siger hun, mens vi sætter os ved et rundt, vinrødt bord med fire sorte stole omkring.

Alvar Aaltos robuste møbeldesign er flyttet med fra det gamle direktørkontor og passer perfekt ind i et rum, der i den grad signalerer, at det er til for at blive brugt.

Kunstmuseet Kunsten i Aalborg-bydelen Hasseris fremstår i dag som en slags vartegn over Gitte Ørskous foretagsomhed. Takket være især hendes indsats kunne Kunsten i 2016 genåbne i en større og renoveret udgave. Den finske arkitekt Alvar Aaltos bygning fra 1972 fik en tiltrængt overhaling, og Gitte Ørskou fik sit ønske om mere plads til både samtidskunst og publikumsfaciliteter opfyldt via gavmilde fonde og Aalborg Kommunes velvillighed. Og så fik hun altså personalet og sig selv samlet i en mere demokratisk enhed.

”Det er vigtigt for mig at have medarbejdere, der er med til at bestemme, og som føler sig som et hold. Når noget virkelig er lykkedes her på museet, så er det fordi, vi har været flere om det. Derfor skal vi også fysisk være tæt på hinanden,” siger hun.

Men nu er det slut med den samhørighed. I dag er der afskedsreception for Gitte Ørskou på Kunsten, og den 1. september tiltræder hun stillingen som direktør på Moderna Museet i Stockholm. Hun er ikke meget for at tale om drømmejob, men påpeger, at hvis hun inden udnævnelsen havde skullet pege på et sted som hun, ud over Kunsten, gerne ville lede, så var det blevet Moderna Museet. Kunstmuseet i den svenske hovedstad har siden studiedagene på Aarhus Universitet stået som et forbillede for Gitte Ørskou på grund af dets eksperimenterende udstillinger og imponerende samling.

Derudover er tidspunktet for jobskiftet på alle måder godt.

Det museum, som Gitte Ørskou slipper, er ikke kun forandret i det ydre. I de 10 år, hun har været direktør, er antallet af ansatte på museet steget fra 19 til 46. Og museet tjener nu selv op til 70 procent af omsætningen mod bare 20 procent i 2009. Og så har der været overskud på bundlinjen sidste år, og det samme forventes i indeværende år.

Samtidig er tilstrømningen af publikum steget til det dobbelte. For 10 år siden besøgte omkring 60.000 mennesker årligt det aalborgensiske kunstmuseum. Sidste år løste 105.000 billet, og når 2019 rinder ud, forventer Gitte Ørskou, at cirka 120.000 mennesker har besøgt den stilrene, hvide museumsbygning. Dertil kommer alle de mennesker, der om sommeren deltager i musikarrangementer i parken. Arrangementer, som er en vigtig del af Kunstens tiltrækning som lokalt mødested.

En anden forandring, der er sket under hendes ledelse, er sammensætningen af det publikum, der kommer.

”Den del er faktisk noget af det vigtigste for mig, for med vores mod til at gå nye veje, har vi formået at engagere mange forskellige slags mennesker omkring museet, ikke mindst børn og unge. Det peger på, hvad vi som institution kan, og hvad kunsten kan. Nemlig være en del af menneskers udviklingspotentiale,” siger Gitte Ørskou, under hvis ledelse børneprogrammet Kunsten Kreativitarium blandt andet er blevet skabt.

Hun abonnerer ikke på en holdning om, at kunsten er til for sin egen skyld, men mener derimod, at kunst har sin berettigelse i samspillet med mennesker. Derfor er hun særlig stolt af, at Kunsten blandt andet har haft et samarbejde med landsorganisationen Sind og har været en del af Aalborg Kommunes forsøgsprojekt ”Kultur på recept”.

”Jeg er optaget af kunst, men jeg er primært optaget af mennesker,” siger Gitte Ørskou, der igennem hele sin karriere har været garant for en udstillingspraksis, der får flere og gerne helt nye publikummer indenfor på kunstmuseerne. Vel at mærke samtidig med, at kvaliteten af den kunst, der vises, altid er i orden.

Hun lader tankerne flyve tilbage til den 3. august 2009, hvor hun sad i sin bil på vej til første arbejdsdag på Kunsten og tænkte over, hvad hun skulle sige til sine nye medarbejdere.

”Jeg sagde vist noget med, at jeg så for mig tre pinde, som skulle holde hinanden i skak, nemlig: oplevelse, åbenhed og kvalitet. Altså fokus på oplevelserne til publikum, transparens i forhold til det omgivende samfund og kvalitet i forhold til kunsten. Den treenighed har jeg været tro mod alle årene,” siger hun.

Åbenheden var helt bogstavelig i den periode, hvor kunstmuseet var under ombygning. Gennem det halvandet år flyttede Kunsten nemlig ud på blandt andet festivaler og skoler og sågar ind i private hjem. Det skete under det såkaldte ”To go”-program, hvor familier kunne opleve, at der hang en ægte Picasso i deres køkken.

Museumsadministrationen med Gitte Ørskou i spidsen flyttede også ud og indrettede sig i perioden i nogle lokaler på Aalborg Banegård, der også blev et udstillingssted. Den slags er der blevet lagt mærke til – ikke bare i Aalborg. For siden har Kunsten vundet Bikubens Visionspris for det kommende års udstilling ”Work it Out”, hvor værker fra samlingen skal ud på arbejdspladser i hele Nordjylland.

Til den tid er Gitte Ørskou forlængst flyttet ind i direktørkontoret på Moderna Museet, hvor hun vil gøre sit for at leve op til museets ry som eksperimenterende og helt fremme i de kunstneriske sko. Hun kommer blandt andet til at stå på skuldrene af Pontus Hultén, der var direktør for museet fra dets åbning i 1958 til 1973. Det var ham, der inviterede Andy Warhol i 1968 og allerede i 1966 franske Niki de Saint Phalle. Sidstnævnte skabte skulpturen ”Hon” – en gravid kæmpekvinde, hvor der i hendes indre var opbygget et helt forlystelseshus.

”Det var den slags udstillinger, der tidligt fik mig til at kigge i Moderna Museets retning. Og selv vil jeg også have fokus på det modige og det legesyge. I mine øjne har et statsligt ejet museum som Moderna en særlig forpligtelse til at være fornyende,” siger Gitte Ørskou.

Om hendes øvrige ambitioner for stedet siger hun:

”Jeg tror på, at mennesker løfter hinanden, så det første, jeg skal finde ud af, er, hvilke drømme mine nye medarbejdere har, og hvad vi kan gøre sammen. Det er sikkert, at jeg vil arbejde for et helhedsmuseum, hvor både hende der sidder i billetlugen, og dem, der skaber udstillingerne, er med i processen.”

Gitte Ørskou har, udover at have været direktør for Kunsten, i en treårig periode også været formand for Statens Kunstråd. Og i den rolle har hun ofte været fremme med sine meninger i medierne og er i øvrigt en ivrig debattør, når det gælder kunst- og museumsverdenen. Mange vil også kende hende fra DR K-programmet ”Kunstquiz”. Nu glæder hun sig til at skulle være et ubeskrevet blad i Stockholm, hvor hun afløser den internationalt anerkendte kurator Daniel Birnbaum.

”Det bliver sjovt at ankomme helt blank. Svenskerne kender ikke mig, og jeg kender ikke dem, så der skal erobres nyt land. Jeg kan mærke, at det er godt for mig, at jeg skal rystes lidt ud af min komfortzone. Privat kan jeg dog godt have lidt kriller i maven over at skulle flytte mig selv, og om et år også familien, til Stockholm,” siger Gitte Ørskou.