Blinde skal have bedre kunstoplevelser

Selvom man er synshandicappet, kan man sagtens få en masse ud af et kunstværk. Men danske museer er kun i ringe udstrækning gearet til at lade blinde opleve kunst og kultur. Det vil et nyt projekt ændre på

I sit lille ”museum for blinde” fortolker Michala Kjestrup en række kunstværker for blinde og svagtseende. Foroven er det hendes fortolkning af Theodore Rousseaus ”Uvejr over Mont Blanc” (tv.) fra 1834. Fortolkningen består i en tredimensionel følekasse, som man kan stikke hænderne ind i og fornemme uroen i maleriet gengivet ved hjælp af vibrerende plexiglasrør. –
I sit lille ”museum for blinde” fortolker Michala Kjestrup en række kunstværker for blinde og svagtseende. Foroven er det hendes fortolkning af Theodore Rousseaus ”Uvejr over Mont Blanc” (tv.) fra 1834. Fortolkningen består i en tredimensionel følekasse, som man kan stikke hænderne ind i og fornemme uroen i maleriet gengivet ved hjælp af vibrerende plexiglasrør. – . Foto: Ny Carlsberg Glyptotek og Michala Kjestrup.

I FN’s handicapkonventions artikel 30 om handicappedes deltagelse i kulturlivet står der blandt andet, at medlemslandene skal sikre, at handicappede har ”adgang til steder for kulturelle forestillinger eller tilbud, såsom teatre, museer, biografer, biblioteker og turisttilbud” og så vidt muligt adgang til ”monumenter og steder af national kulturel betydning”.

Hvis man er synshandicappet, altså blind eller svagtseende, betyder det ofte ikke det store, om der er en rampe ved indgangen til et museum, elevatorer eller et handicaptoilet. Men muligheden for at opleve kunst og kultur på linje med andre er ofte kraftigt svækket sammen med synet, og skal museerne hjælpe synshandicappede, kræver det ekstra formidling af det udstillede.

Flere udenlandske museer, blandt andre Museo del Prado i Madrid, Louvre i Paris og The Smithsonian American Art Museum i USA, er de senere år begyndt at lave særlige tilbud for blinde. Her kan man få rundvisninger, hvor man kan røre ved kunsten (hvad der ellers ofte er strengt forbudt!), der er lavet tredimensionelle modeller af værker, der ellers kun har én dimension, og en særlig guide formidler farvesammensætning i malerierne.

Men kun ganske få danske museer er gearet til at tage imod svagtseende, siger Thorkild Olesen, der er formand i Dansk Blindesamfund og Danske Handicap- organisationer:

”Det kunne bestemt godt gå bedre. For blinde og svagtseende er mulighederne for forbedringer store. Der er nogle få museer, der laver udstillinger, som man tænker skal være tilgængelige. Men man kunne i langt højere grad bruge de erfaringer, man har fra udlandet,” siger han.

”Det har været taget op i Kulturministeriet for nogle år siden, og for mig at se er det et spørgsmål om at ruske lidt op i hukommelsen hos politikerne. Der har været arbejdet med det før, men det er der ikke rigtigt noget af længere,” siger han.

Kunstmuseet ARoS i Aarhus laver af og til rundvisninger for blinde, og på Ny Carlsberg Glyptotek i København er der også rundvisninger, hvor det er tilladt at røre ved udvalgte skulpturer, i tråd med Carl Jacobsens oprindelige filosofi om, at kunst skal være tilgængeligt for alle.

Michala Kjestrup har formidlet Théodore Rousseaus ”Uvejr over Mont Blanc” fra 1834 med uregerlige plexiglasrør i en lignende kasse.
Michala Kjestrup har formidlet Théodore Rousseaus ”Uvejr over Mont Blanc” fra 1834 med uregerlige plexiglasrør i en lignende kasse.

Men hvis man vil efterleve handicapkonventionen, skal der mere til. Det mener kandidat og afgangsstuderende fra Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) Michala Kjestrup. Hun har i sit afgangsprojekt skabt tre bud på kunstformidling for synshandicappede, et lille museum for blinde, der kan ses og føles frem til den 5. marts på KADK’s afgangsudstilling.

”Det svære er, at man sagtens kan få én til at forklare et maleri for sig. Men atmosfæren mangler ofte. Selvom man på Louvre kan føle på en tredimensionel Mona Lisa, så får du stadig ikke atmosfæren i hendes blik. Kompositionen, farverne og alt det kan man jo få forklaret efterfølgende, men den umiddelbare oplevelse, man får ved at se værket, går tabt,” siger hun.

Den danske maler Jens Juels maleri af ”Landskab med nordlys” fra 1790’erne er med i Michala Kjestrups udstilling som eksempel på, at kunst ikke bare kan genfortælles i nogle hovedtelefoner. Her er stemningen i nordlyset forsøgt formidlet ved brug af en følekasse beklædt med blød filt. Og Théodore Rousseaus ”Uvejr over Mont Blanc” fra 1834 er formidlet med uregerlige plexiglasrør i en lignende kasse. Hun har også skabt rum med særlig lyd og akustik for at formidle den stemning, kunstværkerne vækker.

I Michala Kjestrups lille forsøgsmuseum må man røre ved alting, og selvom det er positivt, at enkelte museer er begyndt at bløde op på restriktionerne, så kan det gøres langt bedre, mener hun.

”De der regler med, at man ikke må røre ved noget, er der jo af en grund. Men det skaber også en barriere mellem seende og ikke-seende. De ikke-seende får simpelthen ikke det hele med, og det er ekstremt ekskluderende. Forskning viser, at kunst også kan have en helende effekt, hvis man ikke har det så godt. Det er også noget, man er udelukket fra.”

Formand for Organisationen Danske Museer Frank Rasmussen synes, Michala Kjestrups projekt er yderst interessant.

”Vi har i mange år arbejdet for at give adgang for handicappede generelt, men det har som regel været fysisk handicappede. Det her er relativt nyt og noget, vi gerne vil have et stærkt fokus på fremover,” siger han.

”Det koster jo penge. Men omvendt tænker jeg også, at når vi bygger nye museer, og det gør vi jo hele tiden, så skal det her simpelthen være noget, som arkitekter og bygherrer tænker ind. Det er skattebrugernes penge, og vi vil være opmærksomme på, at alle får lige adgang,” siger han.

Han tilføjer, at naturhistoriske museer herhjemme i en del år har arbejdet med, at blinde eksempelvis kunne få lov at røre ved dyrs pels, og enkelte kunstmuseer har også lignende tilbud. Men særligt kulturhistoriske museer halter efter i blindes adgang til at opleve det udstillede.

”Man kunne for eksempel forestille sig en tre-d-kopi af Solvognen, som ikke bare forklarede, men gav en oplevelse af helheden. Her kunne man sagtens udvide de tilbud, museerne allerede har,” siger han.