Prøv avisen

Blixen følte sig hævet over politik

"Man må sige, at Blixen var heldig," siger lektor Lasse Horne Kjældgaard om, at at det ikke endte med at blive kompromitterende for hendes forfatterskab, at hun målrettet forsøgte at få udgivet sin tredje bog, "Vinter-Eventyr", i Nazi-Tyskland og få trykt noveller herfra i tyske magasiner. Foto: Ivar Faurskov Myrhøj/ Denmark

Afsløringer af den store danske forfatters ageren under Anden Verdenskrig viser, at hendes forfatterskab kunne være blevet kompromitteret. Blixen var heldig, siger ekspert

Karen Blixens dømmekraft og eftermæle er kommet til debat på grund af nye oplysninger om forfatteren før og under Anden Verdenskrig. Litteraturforsker Poul Behrendt fra Københavns Universitet har i sit arbejde, refereret i Morgenavisen Jyllands-Posten, fundet frem til, at Blixen målrettet forsøgte at få udgivet sin tredje bog, Vinter-Eventyr, i Nazi-Tyskland og få trykt noveller herfra i tyske magasiner. I 1943 lykkedes det med En historie om en perle i Berliner Illustrierte Zeitung, det mest fremtrædende nazistiske propagandatidsskrift.

Samtidig er det kommet frem, at hun allerede i 1934 i forbindelse med sin udgivelse af Syv fantastiske fortællinger i USA insisterede på at være en forfatter af rent arisk blod og året efter gav afkald på sit jødisk-klingende forfatterpseudonym Isak Dinesen ved udgivelsen i Tyskland.

Brevet med understregningen af det ariske nåede ikke frem i tide til Dorothy Canfield Fischer, som skulle skrive forordet til førsteudgaven af Syv fantastiske fortællinger i USA. Og briternes bombning i 1944 af det tyske forlag DVA, der var underlagt Joseph Goebbels propagandaministerium, forhindrede en bogudgivelse syd for grænsen.

Man må sige, at Blixen var heldig, siger lektor Lasse Horne Kjældgaard fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, som har udgivet flere bøger om Karen Blixen.

LÆS OGSÅ:
Læs blot Blixen, Platon og Hamsun

Hvis forordet var endt anderledes, og bogen var udgivet på Goebbels forlag, kunne det have virket kompromitterende for hendes forfatterskab. I begge tilfælde havde hun nok stået dårligere, mener Lasse Horne Kjæld-gaard, der trods de nye oplysninger ikke har revideret sin opfattelse af Blixen. Ændringen i forordet handlede ifølge ham om, at hun var blevet gjort opmærksom på, at pseudonymet kunne være et problem på det tidspunkt i USA, mens forsøget på at udkomme i Tyskland under krigen tilsyneladende handlede om økonomiske problemer.

Hun var i en presset situation under krigen. Jeg vidste ikke, at det stod så slemt til med hendes økonomi. Der var formentlig en del royalties fra Storbritannien og USA, der var frosset inde på grund af krigen, som hun gik glip af og derfor var villig til at gå på kompromis med sine idealer, siger Lasse Horne Kjældgaard.

Poul Behrendt, der bestemt er overrasket over sin opdagelse, mener samtidig, at Blixen tog det så let med at udkomme i Hitler-Tyskland, fordi hun allerede havde sikret sig, at Vinter-Eventyr udkom i USA, Danmark, Sverige og Storbritannien.

Hun ville læses af så mange som muligt, siger forskeren.

Hun ville være en fri ånd og anså sin bog for til en vis grad at være hævet over politiske modsætningsforhold. Jeg ser på ingen måde noget som helst antisemitisk i hendes bøger. Men det er da en stærk udfordring til samtidshorisonten og til min egen opfattelse af tingene, at hun ufortrødent fortsætter med at ønske sine bøger, også Gengældelsens Veje, udgivet i Det Tredje Rige helt frem til krigens slutning. Det var hendes held, at briternes bombning af det tyske forlag befriede hende for konsekvenserne af den drøm.

Lasse Horne Kjældgaard påpeger, at budskabet i for eksempel Syv fantastiske fortællinger netop er, at identitet ikke er givet en gang for alle eller er noget, man er født med.

Den kan formes, og man kan have mange forskellige identiteter, hvilket er stik imod den fascistiske idelogi.

Blixen deltog i redningen af de danske jøder og skjulte flygtninge i hjemmet på Rungstedlund i oktober 1943. Hun skrev også om sit møde med nazismen i Breve fra et land i krig efter at have besøgt filmstudierne Babelsberg ved Berlin i 1939. Her var Goebbels i fuld gang med den berygtede propagandafilm Jud Süss. I bogen skrev hun:

Jeg stod og saa paa det og tænkte: Her ser jeg da med mine egne Øjne Dantes Helvede, oven paa Jorden. Dette kunde ikke noget enkelt Menneske i vor Tid have fundet paa, det kan kun selve Tidens Aand gøre.