For omtrent to år siden kontaktede Lindhardt og Ringhof Emily Salomon. Forlaget ville have hende til at skrive en bog om skønhed. Men den 30-årige blogger sagde nej.
Skulle hun udgive en bog, skulle den handle om alt det, hun til daglig skriver om på sin blog: Mode, skønhed, mad og drikke, indretning og oplevelser. Og sådan blev det. I juni udkom ”Hverdagsglamour” på Lindhardt og Ringhof.
”Jeg er ikke ekspert på ét felt, men skriver om de små hverdagsting, der gør livet lidt mere rart. Og det var dét, jeg gerne ville overføre til bogform,” fortæller Emily Salomon.
Derfor var det vigtigt, at den fysiske udgave for-blev tro over for den digitale.
”Det er jo ikke hjerne-kirurgi, jeg bedriver, men derfor skal jeg stadig tænke over, hvad jeg bidrager med. Læserne skriver til mig, at bloggens indhold gør dem glade og er til inspiration, og det er grunden til, at jeg fortsætter. Det er min drivkraft. Derfor skulle bogen også være i overensstemmelse med resten af projektet,” siger hun og uddyber:
”For det er rart at investere i bøger, du kender lidt til i forvejen. Alle mine koge-bøger er for eksempel fra bloggere eller Instagram-profiler, som jeg har læst på forhånd. Så ved jeg, at det er indhold, jeg kan lide. Og så er der altså bare noget helt særligt over en bog, du kan sidde med i hænderne.”
Selvom dele af indholdet fra bloggen går igen i den fysiske udgave, giver de to dele hver deres oplevelse, mener Emily Salomon.
Bloggen er en skattekiste med masser af stof, mens bogen er et opslagsværk, læserne kan bladre i og hygge sig med i sofaen.
Begge skal de dog fungere som inspirationskilde for de mange, særligt kvinder, der indtil nu har fulgt Emily Salomons univers.
”Jeg tænker den som en grønspættebog til piger. Bogen er, ligesom bloggen, fyldt med tips og tricks, men indholdet er skåret ind til benet. Nogle elementer fungerer også bedre i fysisk form end online, for eksempel trin for trin-guides til, hvordandu laver en manicure eller lægger eyeliner. Den slags ser bedre ud på papir, hvor du kan se hele siden for dig, frem for på en skærm, hvor du skal scrolle for at få det hele med.”
For 47-årige Lotte Kaa Andersen er bloggen ”Hambros Allé 7-9-13” et litterært laboratorium. Det er her, hun for to år siden fandt formen til den fortælling, der senere skulle vise sig at blive en roman af samme navn.
”Jeg startede ikke min blog for at udgive en bog. Jeg syntes bare, det var sjovt at skrive små, fiktive indlæg om livet i Gentofte,” fortæller hun.
Lotte Kaa Andersen delte bloggens indhold på sin Facebook-profil, og kun fire uger efter ”eksploderede det”, som hun siger. Venner, venners venner og endda journalister, som hun ikke kendte personligt, linkede videre til de korte historier og delte dem med egne netværk.
”På den måde fik bogen et liv og en læserskare online, som jeg ikke havde tænkt på eller planlagt, allerede inden den blev udgivet. Det er min fornemmelse, at det er derfor, den har fået så stormende en modtagelse,” siger hun og henviser til, at forlaget fem dage efter udgivelsen måtte bestille et genoptryk.
Hun understreger, at begejstringen i hendes optik også skyldes det fysiske format.
”En bog, du sidder med i hånden, læser du på en helt anden måde end indhold online. I bogform er hvert ord udvalgt og gennemtænkt. Første og sidste sætning ”taler” sammen, mens fortællingen digitalt er små, spontane godbidder. På bloggen er det tekster, du læser. I bogen håber jeg, det er litteratur,” pointerer hun.
Det er kun enkelte elementer fra de i alt 22 digitale indlæg, der går direkte igen i den håndholdte version af ”Hambros Allé 7-9-13”. Læserne kan genkende karakterer og tone, men det, der er taget med, er skrevet til og sat i en ny sammenhæng. Bloggen selv har også skiftet funktion. Da Lotte Kaa Andersen i december 2013 fik en aftale i stand med Turbine Forlaget, var det slut med de litterære tekster online.
”Den er blevet en fortælling i sig selv, hvor jeg opdaterer følgerne om bogens tilblivelse, udvikling og anmeldelser. På den måde bliver blog og bog to parallelle for-tællinger, som arbejder sammen,” siger Lotte Kaa Andersen.
Hun kunne sagtens overveje at lade en eventuelt ny roman tage form digitalt, for bloggen som format giver hende energi til at skrive.
”Jeg tænker teksterne online som 'ninja-litteratur': Det er hurtigt, sjovt og fyldt med friske kræfter. En slags rå og upoleret forløber for bogen. Og selvom jeg sad med svedige håndflader, når jeg skulle trykke 'udgiv', så var det noget af det mest tilfredsstillende i verden, at mine historier rent faktisk blev læst. Det er det, bloggen kan. Der er ingen smagsdommere og intet forlag, der afviser dig, og det føles så befriende at være sin egen redaktør for en stund.”
hoejmark@k.dk