Nu skriver poeten fra Vesterbro Ungdomsgård sange til sin egen generation: Ældre mennesker er også i live

I 44 år har pladeaktuelle Bo Schiøler arbejdet med børn og unge på Vesterbro Ungdomsgård, men nu skriver han sange henvendt til sin egen generation. For lige så sikker han er på, at det er svært at være ung i dag, lige så meget håber han på, at han kan få ældre til at genopfinde sig selv

”Livshåb er vigtigt for mig. At alle har noget at glæde sig til – også i overmorgen. Det der nostalgi, hvor man kun lever i det, der var engang… Det kan jeg godt forstå, for det var dengang, man var ung, og verden var ny, og forelskelse og naturen og alt var nyt. Men jeg er selv meget stor modstander af at stagnere, læne sig tilbage og blive flegmatisk. Det fylder mig med skræk,” siger Bo Schiøler. –
”Livshåb er vigtigt for mig. At alle har noget at glæde sig til – også i overmorgen. Det der nostalgi, hvor man kun lever i det, der var engang… Det kan jeg godt forstå, for det var dengang, man var ung, og verden var ny, og forelskelse og naturen og alt var nyt. Men jeg er selv meget stor modstander af at stagnere, læne sig tilbage og blive flegmatisk. Det fylder mig med skræk,” siger Bo Schiøler. – . Foto: Iben Gad.

Hvis musiker og digter Bo Schiøler en dag blev diktator, ville han vise børn og unge et kæmpe landskab af muligheder.

”Jeg ville indføre æstetik og etik som skolefag. Og filosofi. I musikundervisningen ville jeg sørge for, at de fik hørt alt lige fra Billie Holiday til Beethoven. Jeg har altid tænkt, at hvis folk kendte alle mulighederne, så skulle de nok selv vælge, hvad de blev fanget af. Men det frygtelige er, at lige nu er der næsten ingen, der kender mulighederne,” siger han.

Han nynner højt, når han går rundt i sin store lejlighed i det indre København. Måske for at overdøve Vesterhavet i sin øregang. Tinnitus, som andre kalder det. Det irriterer ham ikke, når han synger, men dem, der fører en samtale med ham, skal konkurrere med den evindelige brusen.

Et oplagt samtaleemne med Bo Schiøler vil være den nye cd, som han udgav i sidste uge sammen med sit band, Skavankerne. Eller den kan fungere som et springbræt til at snakke om noget helt andet, om alt det, der har fået sangene til at opstå. Om, hvor glad Bo Schiøler er for ikke at være ung i dag, selvom det at være ældre ikke nødvendigvis er bedre.

”Jeg synes, vores tid er så idealløs. Jeg ville ikke ane, hvordan jeg skulle navigere, hvis jeg var 18 år nu. Alle de unge, jeg kender, er tvivlere, det er nogen, der leder efter noget. For der er ikke nogen opskrift, ingen retning, og det er frygteligt, for hvert menneske er nødt til at skabe sin egen sandhed. Unge i dag er satellitter og mangler i den grad ledetråde, mens ældre mennesker mere skal genopfinde deres stolthed på tværs af alder og alting,” siger han.

Selv har han altid haft et realistisk billede af sig selv og sine muligheder, lyder det fra ham. Han beskriver sig selv som poet og fortæller om den digtsamling, han udgav på Gyldendal i 1969, og hvordan han via arbejdet på Vesterbro Ungdomsgård blev optaget af at digte på en anden måde: gennem musikken.

”Jeg kommer fra en skole af lyrik. Og der betyder det frygtelig meget, hvad ordene også siger,” fortæller han og kaster et blik på sin nye cd, der er udstyret med et lille hæfte med sangtekster.

Ganske vist arbejdede Bo Schiøler i 44 år med børn og unge på Vesterbro Ungdomsgård, men den nye musik er tiltænkt hans egen generation.

”Samfundet er blevet mere ungdomsfikseret gennem tiden. Sådan nogle gamle nogle som mig skal blive bedre til at sno sig. Hele den der identitetskrise, der kommer for mange pensionister, det sætter sig som psykiske spor i dem, og de kan ikke finde ud af, hvordan de skal få livet til at gå, og hvad de skal bruge deres kræfter på. Heldigvis var jeg i en anden verden, i en kreativ verden, hvor jeg kunne fortsætte med at lave musik,” siger han.

Han har altid ”gemt sig bag de unge”, siger han, og har aldrig solet sig i noget spotlys. Men så fik Erling, en af hans venner, overtalt ham til selv at stille sig op på scenen. Og det viste sig at passe ganske fint, for Bo Schiøler har stadig mange ting at sige. Masser af ord, som han håber kan inspirere især de ældre, der ifølge ham bukker under for den forestilling, som samfundet har om dem.

”Allerede på ungdomsgården drak vi så meget te og sludrede meget om livet og om identitet og alle mulige alvorlige ting. Når jeg snakkede med de unge, gik det op for mig, at de betragtede gamle mennesker som sådan nogle færdige, opbrugte nogle. Og jeg tænkte: ’Ih, hvor tager de fejl’. For jeg kan nævne mange mennesker på min alder, der er lige så søgende og lige så flakkende, som da de var 18 år, som er lige så meget i live og er interesserede i ting, har glæder og sorger på højt plan,” siger han.

Med sange som ”Ynke-klynke blues” eller ”Alder ingen hindring” vil Bo Schiøler vise sin egen sandhed og minde om, at vi alle har meget tilfælles. Han håber, at det kan ridse lidt i lakken på det dominerende billede, der er på ældre. Eller ”skyggefolket”, som han også kalder dem:

”Fordi vi tit bliver en så stor undskyldning for os selv. Vi vil ikke være til besvær, vi vil være elskelige og omgængelige. Den der identitet, som gamle mennesker har… Den er vi altså nødt til at slås for. Det er ikke noget med, at vi skal have et ego på størrelse med Rådhuspladsen. Men man skal ikke krybe langs husmurene og lade, som om man ikke tænker eller føler noget som helst. For selvfølgelig gør man det. Og der er ting, der går godt i vores liv, og ting, der går dårligt. Fuldstændig som med andre aldersgrupper.”

Titlen på det nye album er ”Passion”, fordi Bo Schiøler ifølge sig selv er lige så passioneret nu, som da han var 14 år.

”Hvis jeg skulle kigge tilbage og finde en overskrift til mit liv, ville jeg sige, at det var ’passion’. På godt og ondt er jeg altid gået 120 procent ind i alt, jeg har foretaget mig. Der er også en vis type tilbageblik. Du ved aldrig, hvornår du skriver din sidste sang,” siger han.

Han håber derfor også, at sangene kan inspirere dem, der lytter, til at få gjort de ting, de gerne vil, inden det er for sent.

”Det er naivt ikke at have en realistisk fornemmelse af begrebet tid. Det lyder, som om jeg vil redde noget, men jeg kan ikke redde noget, det er jeg sikker på. Men man kan sætte et par spor,” siger han og peger resolut på cd’en.

”Det der med at være sandfærdig over for mig selv har jeg taget alvorligt hele livet igennem. Jeg prøver på at skrive enkelt. Livet er kompliceret nok til, at man ikke behøver beskrive det kompliceret. Jeg lægger noget ud af mig selv, og jeg håber, at folk vil behandle det alvorligt,” siger Bo Schiøler.