Bob Dylan skriver besættende om sin kærlighed til musikhistorien

Nobelpristageren Bob Dylans essays om den store amerikanske sangbog er en poetisk, musikalsk, erotisk og eksistentiel rejse ind i livets krystallinske øjeblikke

I Bob Dylans "Den moderne sang" fremhæves foruden Dylans egen musik også populærmusikere, som ligger langt fra ham selv - såsom Johnny Paycheck, Cher, Judy Garland, Willie Nelson og Frank Sinatra. - Foto: Gary Hershorn/Reuters/Ritzau Scanpix.
I Bob Dylans "Den moderne sang" fremhæves foruden Dylans egen musik også populærmusikere, som ligger langt fra ham selv - såsom Johnny Paycheck, Cher, Judy Garland, Willie Nelson og Frank Sinatra. - Foto: Gary Hershorn/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvad der frem for alt karakteriserer Bob Dylan, er generøsitet.  Han har skrevet sange og komponeret musik siden begyndelsen af 1960'erne. Han har rejst med sin musik over hele verden lige siden med talløse koncerter, og han har skabt et lydspor til generationer af mennesker, som har flettet sig fuldkomment ind som en del af eksistensen.

Bob Dylans dedikation til sin metier kunne ligne en besættelse. Reelt er det en lidenskabelig nysgerrighed over for sprogets og musikkens væsen. Dylan arbejder virkelig, som om han skylder verden noget. Som om han skylder livet nogle svar på, hvad det giver ham, og hvad det giver os andre, der bevæger os igennem det i de øjeblikke, der rækker fra evighed og til evighed.