Anders Ladekarl: Bøger er afslapning i et larmende fly

For Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl, er de bøger, han læser i fly, en luksus, der udtrykker tid kun til ham selv

Vi er i gang med at skulle tænke nyt om Røde Kors’ fremtidige rolle i forhold til frivillighed i det danske samfund, der er Brinkmann en inspiration, siger Anders Ladekarl.
Vi er i gang med at skulle tænke nyt om Røde Kors’ fremtidige rolle i forhold til frivillighed i det danske samfund, der er Brinkmann en inspiration, siger Anders Ladekarl. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Hvem læser du?

Jeg har alle mine bøger liggende på min iPad. Bøgerne fordeler sig på tre kategorier: En, der handler om afslapning. Det er spændingsromaner og krimier af for eksempel Jussi Adler Olsen, Leif Davidsen og Sara Blædel. De kræver ikke den store opmærksomhed, men kan let læses i en flyver, hvor der er en masse larm og støj. De får mig rent ud sagt til at slappe af.

Den anden kategori er faglitteratur om udvikling og spændende personer, som har betydning for det, vi laver i Røde Kors. Ofte er det emnet, der trækker, ikke så meget, hvem der lige skriver. Og jeg læser stort set altid biografier om mennesker, der bevæger sig i de samme cirkler som jeg. Det kunne være Mimi Jakobsen eller Jeppe Nybroe.

Den tredje og sidste gruppe er bøger, der kan læses op for en otteårig. Det er især Kim Fupz Aakesons Vitello-bøger og J.K. Rowlings bøger om Harry Potter. Den otteårige er min yngste søn, og han skal helst læse selv, men han kan godt lide at få læst historier op en gang imellem.

Hvad læser du lige nu?

Jeg har lige læst Jussi Adler Olsens nye på en flytur til Nepal. Den var læst, da jeg nåede frem, det passede lige. Men ellers er jeg i gang med at læse Svend Brinkmanns ”Ståsteder” og Astrid Haugs bøger om sociale medier. Vi er i gang med at skulle tænke nyt om Røde Kors’ fremtidige rolle i forhold til frivillighed i det danske samfund, der er Brinkmann en inspiration. Og så sker der hele tiden noget med de sociale medier, og vi skal følge med.

Og så har jeg en bog liggende, som jeg læser for at blive provokeret. Det er ”Dead Aid” af den zambiskfødte forfatter og økonom Dambisa Moyo fra 2009. Den handler om, at alt, hvad vi gør på bistandsområdet, er forkert. Hun er lidt sådan en ”Afrikas Bjørn Lomborg”, men samtidig uddannet fra Harvard, og hendes argumenter er voldsomt overbevisende. Det gør én lidt bekymret.

Hvor læser du?

I luften. Sidste år tilbragte jeg over 200 timer i en flyver. Jeg opfatter flytid som en luksus, det er at have tid til være mig og glemme, at jeg har tasken fuld af papirer, der skulle læses til det næste møde.

Når jeg læser på min tablet, har jeg altid alle bøgerne med mig. Jeg har ikke behov for et fysisk eksemplar og synes, det er super bekvemt, at man kan åbne den og lige læse et kapitel i en bog. Jeg læser relativt hurtigt, og det generer mig ikke, hvis der kommer en mail midt i det hele. Jeg er vant til at blive forstyrret.