Bøger om psykisk sygdom skal hjælpe os til at forstå de mennesker, vi omgiver os med

Når forfattere skriver om psykisk sygdom, er det udtryk for en menneskelig interesse for at komme ind under huden på vores familie, venner og kolleger, mener både lektor i litteratur og professor i psykologi

Forfatteren Bjørn Rasmussens nye digtsamling ”Ming” er den seneste i rækken af danske værker, der tematiserer psykisk sygdom. I sin anmeldelse af ”Ming” skrev Peter Stein Larsen her i avisen: ”Der er næppe før skrevet så stærkt, ærligt, originalt og stilistisk suverænt om psykisk sygdom på dansk. Bogen er en litterær begivenhed.” -
Forfatteren Bjørn Rasmussens nye digtsamling ”Ming” er den seneste i rækken af danske værker, der tematiserer psykisk sygdom. I sin anmeldelse af ”Ming” skrev Peter Stein Larsen her i avisen: ”Der er næppe før skrevet så stærkt, ærligt, originalt og stilistisk suverænt om psykisk sygdom på dansk. Bogen er en litterær begivenhed.” - . Foto: Gyldendal.

Flere danske forfattere skriver skønlitterært om mentale lidelser, ofte med baggrund i egne erfaringer. Siden 2013 er der udgivet mindst otte værker om det svære emne, men også i virkelighedens verden lever et stigende antal danskere med en psykisk sygdom, viser Sundhedsstyrelsens nyudsendte rapport.

Lektor Erik Svendsen fra institut for kultur og identitet ved Roskilde Universitet forsker blandt andet i litteratur og har skrevet fagbogen ”Kampe om virkeligheden”, der handler om, hvordan litteraturen er i tæt samspil med den samfundsmæssige udvikling. Han forklarer, at den nuværende litterære tendens er et udtryk for, at forfatterne vil skrive om noget, der har relevans for både dem selv og andre.

”Flere og flere mennesker bukker under for angst og depression, og det gælder selvfølgelig også blandt forfattere. Det giver deres litteratur en relation til de læsere, som på en eller anden vis føler sig ramt af psykisk sygdom. Måske har de det selv rigtig skidt, måske er de pårørende, eller også synes de bare, det er spændende at læse om andre menneskers psykiske tilstand. Se, at der er nogle, der har det langt værre end dem selv,” forklarer Erik Svendsen.

Han uddyber, at det altid har været et litterært privilegium at kunne lukke op for andre menneskers indre på en måde, som eksempelvis film og tv ikke formår. Derfor kan romaner og digte blive et eksistentielt rum, hvor læserne flytter fokus væk fra sig selv og forsøger at forstå andres oplevelser, tanker og følelser. Hvilket i Erik Svendsens optik er noget, vi som mennesker er ”voldsomt interesserede i.”

Det er professor i psykologi ved psykologisk institut på Aarhus Universitet Dorthe Kirkegaard Thomsen enig i. Hun forsker blandt andet i, hvad mennesker ved om andres livshistorier, og den indsigt er en del af en slags indre modeller, vi former for de mennesker, vi kender, præciserer Dorthe Kirkegaard Thomsen. Modellerne indeholder derfor også viden om andres personlighedstræk, oplevelser og præferencer.

Dorthe Kirkegaard Thomsen forklarer, at mennesket er et yderst socialt væsen, som gerne vil vide, hvad andre tænker og føler. Det kan nemlig hjælpe os til både at forstå os selv og dem, vi omgiver os med.

”Når vi kender til detaljer om andre menneskers liv, så gør det os i stand til bedre at kunne kommunikere og tilbringe tid med dem. Hvis vi ved, at en kollega er blevet skilt og har det meget dårligt med det, så kan vi undgå at tale med vedkommende om det. Hvis han eller hun modsat ser positivt på skilsmissen, så vil vi måske ikke undgå samtaleemnet på samme måde,” forklarer hun og fortsætter:

”Gennem samtaler former vi altså en række modeller over andre menneskers livshistorier. Og den viden kan hjælpe os til at forstå andre, men også til at reflektere over og give inspiration til den måde, vi lever vores eget liv på.”

Dorthe Kirkegaard Thomsen mener, at samme princip gør sig gældende for personer, vi møder i en roman eller en digtsamling. Når man læser skønlitterære bøger om psykisk sygdom, bliver man dermed bedre til at forstå både sig selv og andre i relation til emnet, mener hun.