Der er mange myter om vores nabo mod syd, og måske lige så mange klichéer, og det er blandt andet nogle af dem, som den tyskfødte lektor på Syddansk Universitet, Moritz Schramm, gerne vil afmontere i sin nye bog ”Kampen om midten. Tysk politik i det 21. århundrede” (udkommet på Gads Forlag).
Han tager derfor pulsen på de aktuelle udviklinger i den tyske politik og trækker samtidig linjer tilbage i historien, og det gør han ifølge Jarl Cordua i Berlingske med et suverænt overblik:
”Det er en velskrevet bog, der henvender sig til enhver med interesse for nyere tysk politisk historie. Schramm argumenterer stilfærdigt og sagligt og bakker med overbevisende eksempler sin stærke analyse op, der vil overraske dem, der tror, at Tyskland er på vej til at følge Danmarks vej i udlændingedebatten. Det er således en udgivelse, der giver håb til alle, der begræder den nationalkonservative politiske konsensus i Danmark. De vil finde trøst i beskrivelsen af den politiske udvikling hos vores sydlige nabo.”
Jarl Cordua tildeler bogen fem stjerner ud af seks, mens der falder fire i Kristeligt Dagblad, hvor Jes Fabricius Møller finder, at bogen klæder læseren udmærket på til at forstå den aktuelle tyske politik. Men han har også forbehold:
”Schramms perspektiv er tysk, og det er både en styrke og en svaghed ved bogen. Det er godt, at der på dansk foreligger en kvalificeret udlægning af tysk politisk kultur på tyske præmisser. Bagsiden af denne tilgang er, at bogen også vender ryggen til sit publikum. Schramm sammenligner ganske vist som nævnt med danske forhold for at sætte tingene i perspektiv for sin læser, men det forbliver på skitseplanet. Den europæiske kontekst forsømmes næsten fuldstændigt.”
Det bliver også til fire stjerner i Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor Jørn Mikkelsen sætter spørgsmålstegn ved, om indvandringen vitterlig har gjort Tyskland til et bedre, sikrere, rigere og mere harmonisk samfund, som Moritz Schramm mener – om det virkelig holder, at det gamle Tyskland var konformt og kedeligt og homogenitetssøgende, og at det nye er alt det modsatte. Han konkluderer dog, at bogen er interessant, også fordi forfatteren tør melde klart ud:
”Tyskland fortjener en mere differentieret forståelse. Dét bidrager Schramm afgjort med.”
Tilbage til de gamle grækere
En anden aktuel bog med tysk vinkel er den tyske politolog Jan-Werner Müllers ”Demokratiet styrer – Frihed, lighed, uvished” (oversat af Johannes Riis, udkommet på Informations Forlag). Her går forfatteren tilbage til de gamle grækere og demokratiets første principper for at undersøge, hvad der er gået galt, og hvordan vi kan revitalisere demokratiet.
”Men der er desværre ikke meget nyt under solen i hans politiske analyser,” konstaterer Christian Johannes Idskov i Politiken .
”Den tyske politolog er fortsat stærkt optaget af, hvordan populisterne på den yderste højrefløj i mange lande forsøger at tømme institutionerne for magt med deres sprog og fupnumre.”
Han giver imidlertid bogen fire hjerter ud af seks, da Müller på grund af sit stærke blik for demokratiets produktive modsætninger alligevel er formidabel at rådføre sig med, og det ville formentlig også være deromkring, at Uffe Østergaard ville have placeret sig, hvis man gav hjerter og stjerner i Information . Her konkluderer han, at Müllers bog er et godt sted at begynde, hvis man vil undgå den perspektivløse opgivelse og håbløshed:
”Tak til Jan-Werner Müller for at have mindet os om, at der er fejl, der allerede er begået, og som vi derfor ikke behøver at begå igen. At han så kunne have været mere pædagogisk og klar i analysen, hænger sammen med bogens tilblivelse midt i forsøgene på at forklare udviklingen i Italien, USA og UK efter Brexit og samle EU om at gribe ind over for den autoritære udvikling i Ungarn og Polen.”
Ældre bog med ny aktualitet
En bog, der har et par år på bagen, men stadig er aktuel, er Neil MacGregors ”Tyskland – Erindringer om en nation” (oversat af Anders Nygaard, udgivet på Gads Forlag). Her foretager den britiske historiker 30 nedslag i den tyske kulturhistorie, før og efter 1770, spredt ud over godt 1000 år i det, som Flemming Østergaard i Morgenavisen Jyllands-Posten betegner som en erindringshistorie:
”Vil man gerne have en utraditionel og dybt fascinerende indføring i tyskhedens væsen og kulturelle fremvækst i det kludetæppe af fyrstendømmer og bystater, de tysktalendes land i århundreder bestod af, er briten Neil MacGregors bog anbefalelsesværdig. Faktisk er den litterært unik, så den med et passende lån fra Siegfried Lenz kan forlenes med titlen som velanbragt ’tysktime’.”
Han kvitterer med fem stjerner ud af seks mulige, præcis som Henrik Jensen i Kristeligt Dagblad, der konstaterer:
”En imponerende bredde, skrevet i en let og tilgængelig stil med britiske vinklinger – uden på nogen måde at være udtømmende, hvilket siger mere om kulturen end om bogen.”
Også Georg Metz er overmåde begejstret for en ”en rig, grundig og eminent illustreret gennemgang af fænomenet og begrebet Tyskland” i sin anmeldelse i Information, hvor han spørger:
”Hvad kommer i realiteten ikke fra Tyskland? Fra en ende af: Goethe, Mann, Böll, filosofien fra Kant og Schopenhauer, Nietzsche, Marx, Arendt og Heidegger, arkitekturen i Bauhaus, kulturradikalismen, bilen, den riflede kanon og meget mere. Selv Vorherre dyrker vi på vore breddegrader efter tysk snitmønster.”
Og endelig er der endnu en nedslagsbog at gå ombord i, nemlig den netop genudgivne ”Deutschstunde – 34 introduktioner til tysk kulturhistorie” (redigeret af Rune Lykkeberg og Peter Nielsen, udkommet på Informations Forlag). Den udkom oprindelig i forbindelse med det forrige valg i Tyskland som resultat af en sommerserie, hvor Information havde bedt en håndfuld fagmedarbejdere om selv at vælge deres foretrukne forfattere, filosoffer, digtere, malere, filminstruktører og komponister og skrive ganske kort om dem:
”Det er en vidunderlig lille bog, Informations Forlag i største hast sender på markedet for at give de mange, der har fulgt den tyske valgkamp, noget at have deres videbegær i,” skrev Peter Wivel i sin anmeldelse i Politiken, som han garnerede med fem hjerter.
”Idéen er oplagt: 34 ultrakorte, ultrakødfulde, ultraselvvalgte nedslag i den tyske kulturskat, der giver os så meget mental koncentration igen.”
I ”Bogen i tiden” skrives om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en bog har rejst.