Er indicierne for, at Donald Trump samarbejdede ulovligt med russerne om at manipulere udfaldet af det amerikanske præsidentvalg i 2016, så stærke, at Kongressen bør forsøge at stille præsidenten for en rigsret? Dette spørgsmål drøftes ivrigt i Washing-ton og har nu også foranlediget udgivelsen af en række nye bøger, der går til sagen fra vidt forskellige synsvinkler.
Blandt de nye værker er det tidligere demokratiske kongresmedlem Elizabeth Holtzmans bog ”The Case for Impeaching Trump” (Argumentet for at stille Trump for en rigsretssag). Bogen udlægger de kriterier, som forfatningen opstiller for at rejse en rigsretssag, og konkluderer, at Donald Trumps forvaltning af embedet bør anspore Kongressen til at påbegynde processen og ”komme til bunds i tingene”.
”Præsident Donald Trump truer vores demokrati. Han lyver, krænker vores forfatning, angriber vores presse og hindrer rettens gang. Han forretter ufattelig skade. Forfatningen har en kur mod præsidenter, der begår ’store og farlige lovovertrædelser’: en rigsretssag,” skriver Elizabeth Holtzman, der som medlem af justitsudvalget i Repræsentanternes Hus i 1970’erne var med til at stemme for at indlede en sådan sag mod daværende præsident Richard Nixon.
Holtzman, der er uddannet sagfører fra eliteuniversitetet Harvard, betegner den russiske indblanding i præsidentvalget i 2016 som en ”cyberversion” af japanernes angreb på flådestationen Pearl Harbor i 1941. Hun beskriver i bogen, hvordan præsident Trump angiveligt har forsøgt at lægge låg på efterforskningen af russernes handlinger ved først at fyre direktøren for forbundspolitiet FBI, James Comey, og ved siden at beklikke den særlige efterforsker Robert Mueller.
”Alt imens den fulde rækkevidde af præsident Trumps indsats for at hindre efterforskningerne af russisk indblanding i præsidentvalget i 2016 endnu ikke er kortlagt, så er standarderne for at rejse en sigtelse mere end opfyldt,” skriver hun.
Elizabeth Holtzmans bog er udgivet som et direkte modsvar til hendes tidligere professor på Harvard University, den fremtrædende sagfører og demokratiske meningsdanner Alan Dershowitz, der i fjor udkom med bogen ”The Case Against Impeaching Trump” (Argumentet imod at stille Trump for en rigsretssag).
I bogen, der kortvarigt var at finde på avisen New York Times’ bestsellerliste, udtrykker Dershowitz bekymring for, at Robert Mueller går for langt i sin efterforskning af mulige forbindelser mellem Trump-kampagnen og Kreml, og han slår fast, at han nærer ”mistillid” til beskyldningerne om, at præsidenten har begået forbrydelser, der er alvorlige nok til en rigsretssag. Dershowitz indvender blandt andet, at en præsident ikke gør sig skyldig i at ”hindre rettens gang”, når han blot bruger de magtbeføjelser, som forfatningen tildeler ham, såsom eksempelvis at afskedige en FBI-direktør.
”Disse handlinger kan være skammelige, men de bør ikke dømmes kriminelle,” skriver han.
Den 80-årige Alan Dershowitz, der ifølge eget udsagn er blevet ”frosset ude” af den progressive kulturelite takket være sine Trump-venlige synspunkter, fastslår, at hans argument imod en rigsretssag er rodfæstet i hans generelle forsvar for frihedsrettighederne og for forfatningen.
”I iveren efter at stille præsident Trump for en rigsretssag har hans politiske fjender ignoreret det, som står i forfatningen. Som en borgerlig libertarianer, der stemte imod Trump, minder jeg dem, der ønsker at rejse en rigsretssag, om ikke at træde et dokument, der har beskyttet os i 250 år, under fode,” skriver Dershowitz.
Blandt de øvrige bøger om emnet er Laurence Tribe og Joshua Matz’ ”To End a Presidency: The Power of Impeachment” (At afslutte et præsidentskab: En rigsretssags magt), Allan J. Lichtmans ”The Case for Impeachment” (Argumentet for en rigsretssag) og Cass Sunsteins ”Impeachment: A Citizen’s Guide” (Rigsretssag: en vejviser), der alle direkte eller indirekte argumenterer for en rigsretssag.
En rigsretssag mod en amerikansk præsident begynder, når et flertal i Repræsentanternes Hus vælger at rejse tiltale mod præsidenten. Herefter skal sagen for Senatet, hvor domsfældelse kræver et stemmeflertal på mindst to tredjedele af de 100 medlemmer.
To amerikanske præsidenter, Andrew Johnson og Bill Clinton, har tidligere været for en rigsret, og begge sager endte med en frikendelse.