Det kan godt være, det ikke er det smukkeste, man kan have liggende i vindueskarmen, sådan en stak ”Totte”-bøger, ”Mimbo Jimbo” eller ”Villads fra Valby” – men er man børnefamilie, kan der være gode grunde til at fylde godt op med børnebøger, hvor man kan.
Ny, dansk forskning viser nemlig, at tilgængelige børnebøger i hjemmet (og bøger og aviser i det hele taget) er et effektivt middel til at styrke børns chancer for at blive bedre læsere og klare sig godt på længere sigt uddannelsesmæssigt, og at det er mere effektivt end andre kulturelle ting, man som forælder kan lave med sine børn.
”Hvis jeg skulle kaste mine penge efter noget, ville jeg sørge, for at der er bogressourcer tilgængelige i hjemmet. At man viser børnene, at bøger og læsning er noget, vi har lyst til og engagerer os i,” siger Ea Hoppe Blaabæk, post. doc. ved sociologisk institut, Københavns Universitet, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn.
Bedre end museumsture
Ea Hoppe Blaabæk har blandt andet ved hjælp af – i international sammenhæng unikt – datamateriale fra de danske folkebiblioteker undersøgt, hvor mange børnebøger danske familier med forskellig indkomst og uddannelse har lånt med hjem. Dette er siden blevet sammenholdt med undersøgelser på baggrund af amerikanske data om andre kulturelle ting, forældre kan gøre med deres børn: finkulturelle aktiviteter som for eksempel at tage dem med på museum eller gå i teatret, eller mere dagligdags kulturelle fritidsaktiviteter og hobbyer.
”Og der er en effekt, men den er ikke særligt stor i forhold til, hvad det giver at understøtte læsningen,” siger Ea Hoppe Blaabæk.
”Det er ret intutitivt, at jo mere børn læser, jo bedre læsere bliver de også. Læsning er en basic skill, der sætter børn i stand til at klare sig generelt godt i alle fag i skolen og livet helt generelt, frem for bare at være noget, der er godt at kunne i dansktimerne. Og der er noget, der peger på, at kommer man fra en familie, hvor der er en kultur med at læse og omgive sig med fysiske bøger eller aviser for den sags skyld, så ender man med stærkere læsere, der så også får flere års uddannelse,” siger Ea Hoppe Blaabæk.
Hun påpeger, at det sandsynligvis også har en betydning, at det er fysiske bøger, der læses i, frem for på skærme:
”Det er stadig et lidt svært spørgsmål at komme ind på, hvad forskellen på e-bøger og fysiske bøger er. Men den fysiske bog har nok en betydning i dét, at den er lettilgængelig, og en iPad eller tablet har alle mulige andre ting liggende på sig, børn også gerne vil lave og distraheres af. Den fysiske bog står dér som en visuel repræsentation af, at det er noget, vi gerne vil i den her familie. Det, jeg ved fra mine egne børn, er også, at det simpelthen er nemmere for dem selv at bladre frem og tilbage i en fysisk bog, nyde billederne og have en fysisk oplevelse. Men der mangler forskning på området – hvad betyder det, at vi nu får en hel generation, der er vokset op med skærme og har et meget anderledes forhold til bøger?”
Det er cirka halvdelen af danske børnefamilier, der låner bøger på børnebiblioteket, viser data fra bibliotekerne. Heraf har Ea Hoppe Blaabæk også kunnet se, at i familier, hvor forældrene har høj uddannelse og i familier, hvor forældrene selv ynder at låne bøger til sig selv, lånes der flere børnebøger.
Forskellene er ganske markante: Sandsynligheden for, at en familie lånte bøger fra børnebiblioteket var cirka halvanden gange større, hvis minimum én forælder havde en lang videregående uddannelse sammenlignet med en familie, hvor forældrene maksimalt havde en gymnasieuddannelse.
I forhold til mængden af børnebøger, biblioteksbrugerne så lånte, var forskellen endnu større: Familier med en lang uddannelse lånte i gennemsnit cirka 2,5 gange så mange bøger som familier med maksimalt en gymnasieuddannelse.
Udbredt myte punkteret
Afhandlingen punkterer altså en udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne for lighed i velfærdsstaten.
”Det er nok det, der har overrasket mig mest,” siger Ea Hoppe Blaabæk.
”Biblioteket er om noget et sted, hvor vi tænker, at der er en mere lige adgang til ressourcerne, og der er vel også en intention om, at biblioteker skal modvirke ulighed i læsning og dermed social ulighed. Men i praksis er der en lidt anden virkning. Ressourcerne er tilgængelige for alle, men det er dem, der er mest tilbøjelige til at læse i forvejen, der udnytter dem mest – potentielt kan det jo have en lidt modsatrettet effekt,” siger Ea Hoppe Blaabæk.
Hun tilføjer, at bibliotekerne idag har andre funktioner end bare bogudlån, og at den enlige mor med fire børn eksempelvis godt kan have gavn af biblioteket uden at låne bøger. Men vil man styrke læsningen og bryde nogle mønstre i forhold til social arv, er der måske brug for mere målrettede indsatser for at få flere bøger ud i danske hjem.
”Man kunne jo gå ind helt nede på for eksempel daginstitutionsniveau og opfordre til, at læsning bliver en aktivitet i familierne allerede hér. Det er en svær ting at pille ved, og vi skal ikke diktere, hvad familierne gør. Men det er værd at have med i diskussionen vedrørende bibliotekernes rolle i fremtiden,” siger hun.