Børn laver teater fra boligblok og landsby

”Mit Sted” hedder en todelt forestilling, hvor børn i alderen 9-11 år fra henholdsvis Gellerup ved Aarhus og Knebel på Mols i disse dage tager publikum med på vandringer i deres lokale verdener

Sensommerens modne brombær udgør en væsentlig ingrediens i forestillingen Mit Sted, der er en vandring rundt i Knebel på Mols med blandt andre disse tre piger. Det er fra venstre: Camilla Lund, Liva Illeborg Rasmussen og Thea Maria Strandby Bauer. -
Sensommerens modne brombær udgør en væsentlig ingrediens i forestillingen Mit Sted, der er en vandring rundt i Knebel på Mols med blandt andre disse tre piger. Det er fra venstre: Camilla Lund, Liva Illeborg Rasmussen og Thea Maria Strandby Bauer. - . Foto: Lars Aarø/Fokus.

Håndfulde af gule blomster og blade fra en brakmark ligger strøet ud i et smalt spor på den gennemgående vej gennem landsbyen Knebel på Mols. Sporet fører fra et krat med store klaser af modne, dybsorte brombær hen til en lille bygning, hvor murværket er afskallet og den ene af to vinduesruder er knust. Det ligner det, det er: et udhus, som kun sjældent bliver brugt.

”Man skal været malet med brombærsaft i ansigtet eller på hænderne for at kunne se, at det er et elverhus,” siger Caroline Simmelsgaard.

Sammen med fire klassekammerater fra 4.a. på Molsskolen er hun i gang med at skabe en vandringsforestilling. Det sker uden manuskript og instruktør, endsige scene og publikumspladser. Alt, hvad der kommer til at ske i forestillingen, finder pigerne selv på ud fra de konkrete steder, de vælger, og de genstande og elementer, der findes der.

De er selv blevet til fem elverpiger, der har forskanset sig i det forladte hus, fordi de er blevet uenige med nogle mennesker i landsbyen om, hvad der er godt, og hvad der er dårligt. Simpelthen, og længere er historien egentlig ikke. Til gengæld er den fyldt med klappelege, hatte af mos og afbrækkede grene - og så altså brombærrene som ikke uvæsentlig ingrediens.

Pigernes elverhus og sporet derhen er en del af ”Mit Sted”, som igen er en del af et 14 dage langt forløb med 9-11-årige skolebørn fra henholdsvis Gellerup ved Aarhus og Knebel på Mols. Med hjælp fra kunstnere fra det danske scenekunstkompagni Secret Hotel og deres australske samarbejdspartner, The Walking Neighbourhood, skal børnene udvælge steder og fortælle om det sted, de bor og går i skole. Det bliver så samlet til en forestilling eller rettere sagt en vandring i lokalområdet.

Australierne har specialiseret sig i at lade børn vise deres lokalområder frem med det formål at vende de voksnes ofte stereotype forestillinger på hovedet.

Secret Hotel har på sin side i flere år arbejdet med at skabe værker med udgangspunkt i scenekunsten og med oplevelser, der er rodfæstet i de omgivelser, vi hver især lever i. De har turneret i Danmark og udlandet og har et stort internationalt netværk.

”Vi har valgt Gellerup og Mols, men vi kunne have valgt mange andre steder, for der er masser af eksempler på lokaliteter, hvor man hver især ikke ved ret meget om hinanden,” siger Christine Fentz, der er kunstnerisk leder af Secret Hotel, og fortsætter:

”Mediernes fokus på problemer i udsatte bolig-områder avler utryghed. Vi vil gerne invitere folk ind i området for at vise, at det også har meget at byde på. På samme tid er et idyllisk område som Mols i risiko for at blive til udkant, selvom det geografisk ligger midt i Danmark. 'Mit Sted' skaber en ramme for de positive personlige historier både fra Gellerups boligblokke og Mols' landsbyliv, som forhåbentlig kan give mere nuancerede forståelser af de mange måder, man kan bo i Danmark på.”

Skolebørnene fra henholdvis Gellerup og Mols har været på besøg hos hinanden, men laver hver især deres egen forestilling. I Gellerup har forestillingen været vist, mens det i Knebel sker førstkommende lørdag.

For børnene fra Knebel var det lidt af en øjenåbner at besøge det aarhusianske boligområde.

”De havde sådan et lækkert fitnessområde og nogle flotte, høje huse, men hold da op, hvor var der meget trafik,” siger Liva Illeborg Rasmussen, og hendes klassekammerat Thea Maria Strandby Bauer supplerer:

”Ja, jeg vil godt nok hellere bo her, for her har vi en lækker strand og plads til at have dyr.”

De to piger udtrykker stor glæde og stolthed over det sted, de bor, og synes, det er sjovt at gøre deres daglige lege til en teaterforestilling.

”I begyndelsen var det lidt underligt, at vi selv skulle finde på det hele. Men jeg elsker naturen og alt det, der findes her, så på en måde var det nemt nok,” siger Thea Maria Strandby Bauer.

Ifølge Christine Fentz handler det om at give plads til både det simple håndgribelige og til alt det fantasibaserede, som barndommen rummer, og løfte det op i en kunstnerisk ramme.

”Voksne kan lære rigtig meget af børn. Børn har en meget stærkere forbindelse med deres omgivelser, når de leger og udforsker, hvilket de fleste voksne har glemt. I 'Mit Sted' må man for en stund slippe kontrollen og lade barnet styre. De voksne får mulighed for at træde ind i barnets verden og genopleve oplevelsesmåder fra deres egen barndom, men først og fremmest får de nye vinkler på de områder, de troede, de kendte. Samtidig er vi altid interesserede i at ændre lidt på menneskers måde at sanse på, så de måske får øjnene op for den større helhed, vi alle reelt er en del af,” siger hun.

Christine Fentz håber, at ”Mit Sted” kan gennemføres andre steder i landet.