Børnenes U-landskalender er et sammensurium af juletraditioner

Når børn og barnlige sjæle over hele landet for tiden åbner lågerne i årets U-landskalender, får de både en forsmag på dagens afsnit af tv-julekalenderen og et indblik i børns vilkår ude i verden. Traditionen går tilbage til 1962

I slutningen af oktober blev årets kalender præsenteret, og i år får man to kalendere med i købet. En til årets kalender på DR 1, ”Julestjerner”, og en til kalenderen på DR Ramasjang, ”Storm på Stillevænget”. På billedet ses følgende fem voksne i selskab med skolebørn. Fra venstre mod højre: Musiker Shaka Loveless, udviklingsminister Rasmus Prehn (S), tv-vært Bubber, Melina Topcu fra DR-serien ”Klassen” og direktør i Planbørnefonden Gwen Wisti. – Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
I slutningen af oktober blev årets kalender præsenteret, og i år får man to kalendere med i købet. En til årets kalender på DR 1, ”Julestjerner”, og en til kalenderen på DR Ramasjang, ”Storm på Stillevænget”. På billedet ses følgende fem voksne i selskab med skolebørn. Fra venstre mod højre: Musiker Shaka Loveless, udviklingsminister Rasmus Prehn (S), tv-vært Bubber, Melina Topcu fra DR-serien ”Klassen” og direktør i Planbørnefonden Gwen Wisti. – Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

U-landskalenderen har i snart 60 år bidraget med både julehygge og en større indsigt i verden uden for Danmarks grænser. Den traditionsrige kalender, der er et samarbejde mellem DR og Danida, der hører under Udenrigsministeriet, sælger ikke lige så godt som tidligere, men på trods af det, når dens budskaber om børn i andre lande længere ud end før.

Den 1. december 1962 kunne danske børn første gang åbne en låge i Børnenes Julekalender, og samme aften sendte Danmarks Radio sit første julekalenderafsnit på tv. Inspirationen til tv-julekalenderen var kommet fra Sverige, hvor den første tv-julekalender var blevet sendt i 1960. Heller ikke traditionen med lågekalendere er dansk, men er en juletradition, som kom til Danmark fra Tyskland omkring 1930. Tv-julekalenderen, der i 1977 skiftede navn til Børnenes Ulandskalender, fik et dansk præg ved at give overskuddet fra salget af lågekalenderen til børn ude i verden og fortælle danske børn, hvordan det var at være barn i andre lande. Børnenes U-landskalender var ”et nybrud og en tradition”, fortæller Anna Wowk Vestergaard, der er jule-inspektør i Den Gamle By i Aarhus. Sammenkoblingen af jul og godgørenhed var for eksempel ikke ny.

”Forbindelsen mellem velgørenhed og jul er en tradition, der går rigtig, rigtig langt tilbage. En af de tidligste former for julegaver var at sørge for, at der kom mad, drikke og lys på bordet til jul hos dem, der ikke selv havde råd,” siger hun og tilføjer:

”I julen er der tradition for at gøre en god gerning. Det er næsten umuligt ikke at møde nogen, der samler ind til et godt formål. Og det at se ud over Danmarks grænser er typisk for Danmark i 1960’erne og 1970’erne, hvor solidaritet på tværs af landegrænser og udblik til resten af verden kom på dagsordenen.”

I 1977 blev det bestemt, at Danmarks Radio ikke måtte have julemotiver på lågekalenderen for ikke at konkurrere med andre, der solgte julekalendere. Julekalendere var da meget populære, og allerede i 1974 solgte Daells Varehus chokoladejulekalendere, som var en ny måde at tælle ned til julen på. I 1930 blev den første danske julekalender trykt, nemlig en afrivningskalender med små vers og tegninger. Herfra tog julekalendertraditionen, der kommer fra Tyskland, fart, og fra 1933 blev der trykt lågekalendere i Danmark. Og traditionen blev populær.

”Det satte gang i en tendens, hvor der også kom store kalendere, der var tredimensionelle, og det blev et projekt, som voksne også var en del af. Men julekalendere havde også eksisteret i Danmark før det,” siger Anna Wowk Vestergaard og fortæller, at man tidligere brugte hjemmelavede julekalendere.

”De kunne være lavet af en kartoffel med 24 tændstikker i, hvor man tog en ud hver dag, være 24 lys på et bræt eller være en kalender, hvor man rev et stykke papir af i stedet for at åbne en låge, som det er beskrevet i en avis i 1919.”

Det særlige ved at kombinere den gamle tradition med lågekalendere med tv-programmer var, ifølge Anna Wowk Vestergaard, at det var interaktivt.

”Man inddrager dem, der har julekalenderen, så de selv bliver en del af den. Det er måske primitivt i forhold til de sociale medier, som vi har i dag, men det var en mulighed for at gøre noget fysisk med fjernsynet,” siger hun.

Interaktionen med børnene er også vigtig i dag, fortæller Ditte Sofie Vagn Madsen. Hun er kommunikationsmedarbejder i Danida, der samarbejder med DR om kalenderen. Ditte Sofie Vagn Madsen fremhæver undervisningsmaterialet og dets udvikling som grundstenen i formålet med Børnenes U-landskalender.

”Vi vil gerne give danske børn et blik ud i verden og et i indblik i, hvordan andre mennesker har det. Det er nogle gode og vigtige projekter, som overskuddet går til, men set i forhold til den samlede udviklingsbistand er det jo mindre beløb. Så det helt centrale er den bevidsthed, som vi håber på at give børnene,” siger hun og tilføjer:

”Undervisningsmaterialet har gennemgået en stor udvikling, hvor det kan bruges i mange fag i 1.-5. klasse.”

Ditte Sofie Vagn Madsen fortæller også, at undervisningsmaterialet vil nå ud til omkring 150.000 elever. Det er flere, end der bliver solgt lågekalendere i dag. Ambitionen er at sælge 100.000 kalendere, hvilket er det leje, som salget har ligget på de seneste år. For fem år siden blev der dog solgt 159.452 kalendere, og Ditte Sofie Vagn Madsen forklarer det faldende salg med øget konkurrence.

”Vi putter ikke slik eller legetøj i vores kalendere, og det bør vi heller ikke gøre for at sælge flere. Vi håber, vi kan fastholde salget på nogenlunde det niveau, vi har nu. Salget af u-landskalendere er det, der bærer hele projektet, men det er lige så væsentligt for os, at vi kommer ud på skolerne. Der er også mere kvalitet og dybde i undervisningen i skoletiden, end hvad den fysiske kalender kan tilbyde,” siger hun og tilføjer:

”Når den er en del af undervisningen, bliver den mere end bare en kærlig tanke.”