I mange børnefamilier slutter dagen, efter børnene er kommet i nattøjet og har fået børstet tænder, med, at en forælder læser godnathistorie. Ikke alene kan det være en rolig og nærværende afslutning på dagen i en hektisk hverdag, men det styrker også børnenes sprogforståelse, interesse for bøger og hjælper dem godt på vej med at lære at læse.
En ny undersøgelse fra Ohio State University i USA viser nemlig, at femårige børn, der har fået læst én bog højt om dagen af deres forældre, i gennemsnit har hørt 290.000 flere ord end de jævnaldrende børn, som ikke har fået læst højt derhjemme. At have hørt ordene giver børnene gode forudsætninger for at lære at læse og dermed et forspring, når de begynder i skole.
Ifølge Lene Storgaard Brok, der er leder af Nationalt Videncenter for Læsning, er det ganske rigtigt en af de mange fordele ved at have fået læst højt som barn.
”Højtlæsning er godt for børnene, fordi de møder en verden, de ikke selv kender. De lærer en hel masse, som de ikke kender til fra deres eget liv. De får udvidet deres horisont, men de får også kendskab til ordene og sproget. Når de kommer i skole, er det en stor udfordring at skulle lære alfabetet at kende og at læse, og det er klart, at det hjælper dem at have hørt ordene før. De kan genkende ord, hvis de har hørt dem før, og de ved, hvordan det skal siges. Det styrker også deres selvtillid, og de oplever, at de kan læse.”
Nina Christensen er professor ved institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i børnelitteratur. Hun fortæller, at der ud over det rent læseforberedende er flere andre gavnlige effekter af højtlæsning.
”Børnene udvikler en forståelse for bogmediet. Hos de allermindste er det helt basale ting, som hvordan man holder en bog, og at man ikke må bide i den eller rive siderne i stykker,” siger Nina Christensen.
Desuden bliver de opmærksomme på, hvad fiktion er, og hvordan en fortælling forløber:
”Der er en begyndelse, en midte og en slutning. Der er et forløb, hvor der sker noget, der sker noget nyt, og derefter sker der noget helt tredje. Og at en fortælling indeholder karakterer, som gør nogle ting sammen.”
Nina Christensen påpeger, at det ikke kun handler om at ruste børnene fagligt til at skulle lære at læse. Den helt tidlige højtlæsning er med til at give børnene en interesse for litteratur og fiktion, forklarer hun:
”Undersøgelser viser, at danske børn i 3.-4. klasse har meget lidt læseglæde sammenlignet med andre lande, hvilket er utrolig sørgeligt. Når voksne optræder som læsende eksempler, er det med til at vise børnene, at litteratur er interessant og kan give en masse positivt til livet.”
Netop danske børns manglende læselyst bekymrer også Mogens Jensen, der er kulturordfører for Socialdemokratiet.
Det er ifølge ham bekymrende, at en tredjedel af danske børn og unge ikke læser regelmæssigt uden for skolen. Derfor er det nødvendigt, at man fra en helt tidlig alder motiverer børnene til at læse, mener han.
”Vi skal naturligvis forsøge at få så mange forældre som muligt til at læse højt for deres børn. Men vi skal også have fokus på, hvad der kan gøres ude i daginstitutionerne,” siger han.
Mogens Jensen mener, der er behov for en national læsestrategi, som blandt andet Danmarks Biblioteksforeningen og Danske Forlag arbejder på, og han har indkaldt til en høring på Christiansborg i september, hvor der forhåbentlig bliver præsenteret et forslag til en strategi.
”Der er grund til handling, og det er vigtigt, at vi også får de allermindste børn med i en sådan læsestrategi,” afslutter Mogens Jensen.