Prøv avisen
Bog

Midt i byen og i kirkehistorien

5 stjerner
Holmens Kirke har en stor historie, men glemmes må det sandelig ikke, at kirken også er en kirke i brug. Her er det Holmens Kirke set fra Christiansborg. Bag kirken ses Arne Jacobsens Nationalbank bygget i årene 1965-1978. – Foto: Roberto Fortuna/Gads Forlag

I anledning af 400-året for indvielsen af Holmens Kirke udkommer dette pragtværk, der gennemgår kirkens historie i bredeste forstand

Holmens Kirke er centralt placeret i København og i dansk kirkehistorie. I denne kirke har markante begivenheder fundet sted, samtidig med at væsentlige teologer og organister her har haft deres virke. I anledning af 400-året for indvielsen af Holmens Kirke er der udgivet et rigt illustreret værk, der gennemgår kirkens historie i bredeste forstand.

Det var Christian den Fjerde, der ombyggede en gammel ankersmedje til kirke. Alene det symbolske i, at det er en ankersmedje, kan der sikkert broderes mange bibelske prædikener over, og en af bogens fem bidragsydere udtrykker også, at der næppe kan tænkes noget smukkere udgangspunkt for en kirke.

Kirken var en del af kongens byggeprojekter, og dens centrale placering kan den sikkert takke opgivelsen af den stort anlagt kirke Sankt Anna Rotunda. Hvis byggeriet af denne kirke ikke var blevet endelig opgivet omkring 1600, så havde Holmens Kirke givetvis stået i skyggen af denne. Sankt Anna Rotunda er i øvrigt også beskrevet i bogen om Trinitatis Kirke, der udkom i forbindelse med dens jubilæum i 2006. Både Trinitatis Kirke, Børsen og Holmens Kirke er en del af Christian den Fjerdes realiserede planer.

Bogen gennemgår Holmens Kirke grundigt og informativt med temaer som kirkebygningen og dens indretning, herunder ikke mindst Abel Schrøders pragtfulde træskærerarbejde, musikken i Holmens Kirke, begravelser i kirken og på Holmens kirkegård samt den levende historie, som Holmens Kirke stadig indeholder som fungerende folkekirke og ved samtidig også at være kirke for Søværnet.

Der er vel en smule slinger i begreberne, når man et sted kan tale om den ”lutheranske korskirke” og senere tale om ”luthersk billedretorik”. Ordet lutheransk anvendes ellers sjældent og er ideologisk præget. Det samme er formuleringer som ”kirkens greb om samfundet”, hvor man kan diskutere, hvis greb der blev løsnet: statsmagtens eller kirkens.

Men det er ubetydelige skønhedspletter på en meget smuk bog. Billedsiden er et kapitel for sig og er for størsteparten af Roberto Fortuna, der har en sjælden evne til at finde arkitekturens og kunstværkernes eget udtryk.

Gennemgangen af Abel Schrøders træskærerinventar er godt samspil mellem kunst, teologi og håndværk, og gennemgangen indrammer arbejdets hensigt meget præcist, når det siges, at målet for billedskæreren og for hans pragtinventar var at lede kirkegængerne ad Peters vej, mod renhjertet anger og mod at genfinde troen.

Kirken har også rummet teologer, som har sat deres aftryk i dansk kirkehistorie som Thomas Skat Rørdam, der senere blev biskop over Sjælland, Harald Sandbæk, der var Holmens provst 1962-1972, og Dorte Bennedsen, der blev kirkens første kvindelige præst i 1965.

Hvis man betragter musiksiden, er det intet mindre end en imponerende organistrække med navne som Niels W. Gade, Thomas Laub, Mogens Wöldike, Knud Jeppesen og mange flere og senest Jakob Lorentzen, der stadig bestrider organistembedet ved kirken. Der gennemgås både organister og orgel på fornem vis.

Holmens Kirke har en stor historie, men glemmes må det sandelig ikke, at kirken også er en kirke i brug. Og det glemmes heller ikke her, for kirkens mange aktiviteter beskrives også. Det bemærkes et sted, at mange af de klassiske aktiviteter som søndagsskole, bibelkreds og meget andet måtte ophøre i løbet af sidste tredjedel af det 20. århundrede. Men kun for at blive genoprettet under nye og mere tidssvarende navne så som børnefamiliegudstjenester, bibelemnedage, musikgudstjenester og andet. Historien fortsætter i nutiden.

Og historien er også hele tiden nærværende alene i kraft af kirkens alder og symbolik, men også i kraft af de talrige begravelser, der findes i kirken, og som også gennemgås sammen med den berømteste grav i kapelsalen: Tordenskjolds.

Holmens Kirke kaldes i bogen med rette et københavnsk kraftcenter. Med bogen har kirken fået en flot og oplysende gave. Det er også en gave til alle os andre, der glædes over de store, smukke kirker og ikke mindst over, hvad der lyder i dem. Man kommer som sagt vidt omkring i værket med besøg på kirkegårde og med dåb på danske orlogsskibe, men hele tiden med kirken som samlingspunkt.

Holmens Kirkes indre set mod koret i vest med Abel Schrøders altertavle og prædikestol fra 1661-1662, de flere gange ombyggede stolestader fra oprindeligt omkring 1640 og pulpitur fra 1872. – Foto: Roberto Fortuna/Gads Forlag