Prøv avisen
Bogen i tiden

Bog om køn, seksualitet og kristendom skaber debat

Det er ikke en bog, der er blevet anmeldt vidt og bredt, men det er alligevel lykkedes for ”En langt bedre vej” af teologistuderende Jacob Munk at bringe sindene i kog

Findes der et alternativ til tidens seksuelle frigørelse og den fremherskende queer-teori? Det afhænger af øjnene, der ser, og hvis de sidder i hovedet på Jacob Munk, så er svaret ja. I sin netop udkomne bog, ”En langt bedre vej. En ny retning for debatten om køn og seksualitet” (Credo/Forlagsgruppen Lohse), placerer han sig nemlig konservativt i seksualitetsdebatten, hvor han blandt andet forsvarer kontroversielle synspunkter som det biologiske køns betydning for køns-identitet og værdien af seksuel afholdenhed før ægteskabet. Samt total afholdenhed for homoseksuelle.

Han mener desuden, at det moderne menneskes skiftende seksualpartnere gør det sværere at indgå i et varigt parforhold, og at sex hører til i det monogame, heteroseksuelle ægteskab. Og derfor mener han heller ikke, at homoseksuelle skal kunne blive viet i kirken.

Jacob Munk, født i 1993, er bachelor i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet og fra 2017 desuden teologistuderende på Menighedsfakultetet. Han er medforfatter til undervisningsmaterialet ”Jeg er køn” og har med sin nye bog skabt debat, ikke mindst i kirkelige kredse.

Således er Kristeligt Dagblad foreløbig den eneste avis, der har anmeldt bogen til blot to stjerner ud af seks. Her mener sognepræst Søren Hermansen, at Jacob Munk ”afkorter Guds kærlighed i bog om seksualdriften”. Her forsøger han at vise, at seksualiteten er blevet adskilt fra kærligheden, og til det formål kører han den klassisk evangelisk-lutheranske teologi i stilling som et korrektiv til tiden og et bibelsk svar.

Men resultatet har ifølge Hermansen noget ”forkrampet oldemorsagtigt” over sig:

”Måske skulle han have ventet nogle år med at skrive bogen. Den bærer for meget præg af studiecellen uden megen forbindelse med livet uden for universitetet. Erfaringen fra et langt liv siger mig, at mennesker er, som mennesker er, og de allerfleste vil gerne leve op til kristne dyder såsom kærlighed, respekt for andre og ordentlighed. De vil endda gerne leve med Guds kærlighed, som vi kun ser i et spejl, i en gåde. Det forbløffende er, at det kan leves på flere måder, og at Gud er større end oldemor.”

Den anmeldelse fik imidlertid højskoleforstander Henrik Nymann Eriksen til at fare i blækhuset og forfatte et debatindlæg til Kristeligt Dagblad under overskriften ”Billige point i tidsåndens medvind”. Han finder, at det er helt i orden at være uenig med Jacob Munk – og nævner desuden, at mange vil være det – men også, at erfaring kan blokere for at tænke nye tanker, som han mener, at ”En langt bedre vej” gør, da bogen ifølge ham er ”et reflekteret og kvalificeret bud på, hvordan en bibelsk tænkning om kønsidentitet og seksualitet kan se ud i det 21. århundrede” – og at det giver et ”fortegnet billede af bogen” at kritisere den for at være ”oldemoragtig”, sådan som Søren Hermansen gør i sin anmeldelse.

Også generalsekretær for Kristeligt Forbund for Studerende Christian Rasmussen tog i Kristeligt Dagblad til genmæle over for en anmeldelse, som, han mener, er grænsende til det patroniserende læserbrev snarere end en egentlig anmeldelse, og han konkluderer:

”Det er besynderligt, at redaktionen ikke har bedt ham om at stramme lidt op i forhold til anmeldelsesgenren, og det er ærgerligt, fordi Jacob Munks bog netop byder op til dans i forhold til, om Bibelens – indrømmet – gamle tanker om kærlighed og sex kan have noget at sige den moderne dansker.”

Heller ikke studerende og frivillig i Blå Kors Thilde Thuren mener, at man bør kritisere Jacob Munk blot for at gengive Jesu ord. Hun finder, at han bliver misforstået, og at ”en skjult skat af frihed og kærlighed overses i frygten for udskamning og undertrykkelse”:

”Det handler om, at Gud ønsker det allerbedste for os, og i den forståelse bliver synd faktisk et kærlighedsredskab og udtryk for omsorg. Ligesom når forældre siger til deres barn, at det er forkert at gå over for rødt lys. Det er for at hjælpe barnet på rette vej, ikke for at begrænse det til kun at gå over for grønt. Jesus siger til den homoseksuelle, som han siger til alle os andre: ’Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere’.”

I Berlingske tog Kathrine Lilleør ligeledes bladet fra munden i et debatindlæg, hvor hun tordner mod Indre Mission, der stadig kalder sig et kristent fællesskab, selvom intet har ændret sig, siden bevægelsen opstod for 150 år siden, hvis man altså spørger hende.

Det er ”først og sidst en moraliserende forening, der hykler omsorg for de svage og anderledes, men i virkeligheden højner man alle dem, der ligner en selv” – og dermed bliver det ”et tankevækkende billede på tidens moralistiske tendens lige fra speltfolk til klimafantaster”, som Jacob Munk med sin bog bekræfter:

”Fælles for moralisterne lige fra missionshuset i Harboøre til børnehaven på Østerbro er, at deres fordømmelse rammer dem, der er uenige med dem. Kristus sender ingen i Helvede, det klarer vi mennesker helt selv,” slutter Kathrine Lilleør.

Men der er hun helt galt afmarcheret, mener Hans-Ole Bækgaard, præst og formand for Indre Mission i Danmark, som i en replik til Kathrine Lilleørs indlæg i Berlingske blandt andet beskylder hende for ikke at have læst Jacob Munks bog og hendes indlæg for at være en hån mod Indre Missions mange tusinde frivillige klubmedarbejdere og lokale ledere landet over, når hun fremkommer med sin påstand om, at moral er vigtigere end Gud i Indre Mission, og at de frivillige som moralister ”forkynder undergang for dem, der ikke er som de selv.” Hans-Ole Bækgaard slutter:

”Lad os endelig diskutere uenigheder og kalde tingene ved rette navn. Man lad venligst være med at pådutte Indre Mission holdninger og påstande, som ikke passer – uanset hvor ofte de gentages.”

Også forfatteren selv tager til genmæle over for Kathrine Lilleør i Berlingske. Her slår Jacob Munk fast, at dørene til kirken står åben for alle LGBT+-personer, men han insisterer stadig på at diskutere, hvordan vi forvalter oplevelsen af at være homoseksuel eller transkønnet og henviser igen til, at Bibelen og den kristne tradition fastholder, at det er ”bedst for os at leve i overensstemmelse med vores biologiske fødekøn”, samt at ”Bibelen taler for, at kristne homoseksuelle bør afholde sig”.

I ”bogen i tiden” skriver vi hver fredag om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en eller flere bøger har rejst.