”Utrolig original.”
Sådan lyder motivationen for, at 56-årige, nordirske Anna Burns med bogen ”Milkman” (Mælkemanden) er årets modtager af Man Booker Prize, den største britiske litteraturpris.
Det er første gang i prisens snart 50-årige historie, at prisen går til en forfatter fra Nordirland, og netop hendes hjemland fylder meget i bogen.
”Jeg er vokset op i Belfast, og det har en stor afsmitning i bogen, hvor jeg skriver om et helt samfund, der er berørt af voldelighed gennem lang tid, og som lever under et intenst pres, og hvor det pres bliver det normale,” siger forfatteren til nyhedsstationen BBC i forbindelse med prisen.
Da hun voksede op, kæmpede den katolske irske undergrundshær IRA og protestantiske unionistiske paramilitære styrker på hver deres side. Britiske soldater forsøgte at sikre freden, men blev beskyldt for at være på unionisternes side. Bydele i Belfast var adskilte, og i løbet af konflikten mistede over 3500 mennesker livet.
Mælkemanden i titlen er en person, der netop udnytter det sekterisk delte nordirske samfund til at chikanere en 18-årig pige seksuelt.
Netop det tema gør, at bogen, hvis handling udspiller sig i de tidlige 1970’ere, ifølge formanden for dommerkomitéen også taler til os i dag.
”Hun bliver chikaneret af en mand, der er seksuelt interesseret i hende, og han udnytter de sekteriske skel, der er i samfundet, til at bruge sin magt, til at gå efter hende. Jeg tror, at denne roman vil hjælpe folk til at få et dybt, subtilt, moralsk og udfordrende billede af, hvad MeToo handler om,” siger filosoffen Kwame Anthony Appiah i motivationen for prisen.
”Milkman” har generelt fået gode anmeldelser, men med i billedet hører, at det er en udfordrende bog. Bogen har stort set ingen punktummer, der er blanke sider, og ingen af personerne har navne, og fortællerpersonen – den 18-årige pige – bliver kun omtalt som den mellemste søster.
”Bogen virkede bare ikke med navne. Hvis jeg havde puttet navne ind, så ville den have mistet sin magt, sin atmosfære,” forklarer forfatteren om bogen, som er hendes tredje roman. Tilbage i 2002 var hun nomineret til Orange Prize, som er prisen til bedste kvindelige forfatter, for bogen ”No Bones” (Ingen ben).
I avisen The Guardian kalder assisterende litteraturredaktør Claire Armitstead valget af ”Milkman” for den største bombe i prisens historie siden 1985, hvor newzealandske Keri Hulme vandt prisen for bogen ”Marvfolket”.
”Men det er et smart og provokerende valg og et valg, vi har ventet på, for det vil få forlagsindustrien til at søge efter sjælen i den næste generation,” skriver Claire Armistead, der endvidere tror, at valget ikke er populært blandt forlag, fordi bogen er for udfordrende at læse til at sælge stort.
Men det er ikke holdningen hos Anna Burns’ forlag Faber & Faber, som har kvitteret på nyheden om prisen ved at trykke hele 45.000 nye eksemplarer af bogen.
Anna Burns er den første kvinde, der modtager prisen, siden Hilary Mantel fik prisen i 2012 for ”Bring Up the Bodies” (Magten). Prisen var tidligere kun for engelsksprogede bøger fra Storbritannien, Irland og Commonwealth-lande, men blev for nogle år siden udvidet til at omfatte alle bøger udgivet på engelsk. Det har ført til kritik, fordi mange frygtede, at det ville resultere i amerikansk dominans, og prisen er da også de seneste to år gået til amerikanske forfattere, og på forhånd var amerikanske Richard Powers årets storfavorit.