Boganmeldelser har mistet betydning

I en undersøgelse er danske læsere blandt andet blevet spurgt, hvor de finder inspiration til bøger. Med mulighed for at pege på op til tre inspirationskilder angiver halvdelen, at samtale med venner og bekendte spiller en rolle, mens kun 30 procent benytter anmeldelser i dagblade. Foto: Melissa Kühn Hjerrild / POLFOTO

Forleden spurgte jeg mine studerende, hvordan de talte om bøger, og en ud af ti læste anmeldelser, mens mange flere brugte sociale medier som for eksempel Instagram
Niels Dichov-Lund

Det er i mindre grad anmeldelser, der påvirker vores valg af bøger. Kritikerstanden har mistet sin tidligere autoritet, siger eksperter

Den 17. oktober 1913 kunne læsere af Kristeligt Dagblad finde en anmeldelse af Martin Andersen Nexøs seneste bog ”Lykken”. Bogen fik en hård medfart som ”et Maleri, man ikke straks ved første Øjekast kan tage ’i Besiddelse’, fordi det synes ’skitsemæssigt’”.

Boganmeldelser fylder stadig i dag i danske aviser, men faktisk betyder de ikke det store for de danske læsere. Det viser en ny undersøgelse om danskernes smag for litteratur, som Stig Hjarvard, professor i medievidenskab ved Københavns Universitet, står bag.

”Anmeldelsen er røget på bunden i forhold til, hvad der er afgørende. Og det er en ændring af den fagbefæstede, docerende formidling, vi har haft tidligere,” siger Niels Dichov Lund, lektor i litteratursociologi ved det informationsvidenskabelige akademi på Københavns Universitet.

I undersøgelsen er danske læsere blandt andet blevet spurgt, hvor de finder inspiration til bøger. Med mulighed for at pege på op til tre inspirationskilder angiver halvdelen, at samtale med venner og bekendte spiller en rolle, mens kun 30 procent benytter anmeldelser i dagblade. Og det er ifølge Niels Dichov Lund tegn på, at anmelderiet taber grund.

”Det system, der gerne vil vurdere litteratur, især anmeldelsessystemet, det, de prioriterer og peger ud og begrunder tingene med, får mindre betydning. Der er sket et stort autoritetstab på den front i løbet af de sidste 20 år. Det, der betyder noget, er især litteraturpriser og den hype, der finder sted i medierne. Det betyder meget mere end anmeldelser for, hvad folk vælger.”

Det er især de højtuddannede, der fortsat tillægger anmeldelsen stor betydning, men generelt vurderer de adspurgte læsere ikke, at anmeldelsen har væsentlig betydning for deres valg af bøger. Igen svarer halvdelen, at anmeldelser kun i mindre grad eller slet ikke har betydning for valget, mens kun 12 procent siger, at anmeldelser i høj eller meget høj grad har betydning.

”Ligesom skolelæreren og præsten har tabt autoritet, så har vi fået en mere horisontal kommunikation om litteraturen. Forleden spurgte jeg mine studerende, hvordan de talte om bøger, og en ud af ti læste anmeldelser, mens mange flere brugte sociale medier som for eksempel Instagram,” siger Niels Dichov Lund.

På Facebook findes utallige fora, hvor folk udveksler anbefalinger om litteratur. Ét af dem er gruppen ”Bogormen – debat om bøger, vi læser”, som har mere end 2500 medlemmer. Ifølge Klaus Rasborg, der er kultursociolog ved Roskilde Universitet, er netop de sociale medier blevet en stærk konkurrent til anmeldelserne i de trykte medier. Dermed er anmelderiet til dels blevet offer for en tendens, der rækker langt ud over litteraturen.

”Der vil nok altid være et publikum til anmeldelser blandt kultureliten, men det er nok ikke forkert at antage, at den elite ikke bliver større med tiden. Man kan tale om et autoritetstab i vores senmoderne samfund. Vi gennemgår en aftraditionalisering, hvor nogle af ekspert- systemerne mister deres magt. I stedet konstruerer vi vores egne systemer, som giver mening for os,” forklarer Klaus Rasborg.

Anmeldersystemet er netop et sådant ekspertsystem, der ifølge kultursociologen er under pres. På samme vis peger han på, hvordan sundhedssystemet skal konkurrere med Google, fordi patienter orienterer sig på internettet og på det nærmeste diagnosticerer sig selv, inden de konsulterer lægen. På den måde bliver internetsider, blogs og sociale medier i sig selv en art ekspertsystemer for os, som vi skal vælge og vrage mellem.

”Vi skal i stigende grad interagere med og forholde os til ekspertsystemer i bred forstand. Vi får ikke nødvendigvis autoritative svar fra eksperterne, og eksperterne er også internt uenige. I sidste ende er vi overladt til selv at skelne mellem skæg og snot,” siger Klaus Rasborg.

Om vi tillægger anmeldelser betydning eller ej, afhænger altså af, hvorvidt vi anskuer dem som et relevant ekspertsystem – eller nærmere betegnet et meningsfællesskab, vi selv er en del af.

”Vi søger generelt ind i meningsfællesskaber, som bekræfter os i det, vi allerede mener. Anbefalinger om bøger, film eller noget helt andet fra et meningsfællesskab er alt andet lige noget, vi i højere grad sætter vores lid til,” siger Klaus Rasborg.