Det begyndte egentlig som et universitetsprojekt. Men de seneste fem år er Julie Rasmine Larsens online bogunivers, litfix.dk, vokset og blevet en af landets mest populære bogblogs.
”Det er en sideting og en hobby, men derfor tager jeg det stadig seriøst,” siger Julie Rasmine Larsen, der har et fuldtidsarbejde i et foredragsbureau.
Fra hjemmet på Fyn deler hun dagligt sin kærlighed til litteraturen gennem anmeldelser, anbefalinger og forfatterinterviews, på sin blog eller sin profil på det sociale medie Instagram, hvor hun har mere end 5000 følgere. Her har hun også en online læseklub og kommenterer løbende på debatter om litteratur.
Og noget, der har fået Julie Rasmine til tasterne, er Kristeligt Dagblads igangværende serie ”Bogbranche i bevægelse”, hvor blandt andre litteraturkritiker på Weekendavisen, Lars Bukdahl, har rejst kritik af bogbloggere, som han mener i stigende grad har påtaget sig rollen som litteraturkritikere og udkonkurrerer avisanmelderne. Den kritik er Julie Rasmine Larsen ikke enig i.
”Bogbloggere er et supplement, og vi kan noget andet end aviskritikere – jeg læser også selv begge dele. Vi vil bare gerne sameksistere og prøver ikke at udkonkurrere nogen. Vi er trætte af at blive kaldt amatører og dilettanter, som Lars Bukdahl kalder os, og som vi i denne sammenhæng mener er negativt ladet, og vi er trætte af at blive talt til, som om vi ikke har evnerne til at formidle litteratur kritisk. Jeg synes, at det er vildt fedt, at folk har energien og gør det frivilligt uden at blive betalt – det er bare glæden ved litteratur, der driver os,” siger Julie Rasmine Larsen, der mener, at bogbloggere kan bidrage til samtaler om litteratur på en anden måde end aviskritikere.
”Vi er med til at skabe samtale og har de her læsefællesskaber. Flere bloggere har læseklubber. Vi interagerer hele tiden med vores følgere, og det er virkelig tovejskommunikation. Og så læser mange af os meget bredt og har foruden bestseller-litteratur plads til flere bøger og genrer – alt fra fantasy til børnelitteratur – som sjældent bliver anmeldt i avisen. Vi er rimelig fritstillede, fordi vi gør det frivilligt og ikke får penge for det, så der er for eksempel ingen krav om spalteplads. Vi kan skrive så langt og kort, som vi vil,” siger hun.
Selvom Julie Rasmine Larsen selv er cand.mag. i dansk, mener hun ikke, at et fagligt udgangspunkt er en forudsætning for at være bogblogger.
”Litterær uddannelse eller ej så skal man stadig have lov til at lave litteraturkritik. Man skal nok ikke være aviskritiker, hvis ikke man har en litterær uddannelse, men man kan sagtens være en superdygtig blogger. Det er der mange, der er. Der er flere, der er cand.mag. i dansk som jeg, men også bogbloggere, der er uddannet læger eller noget tredje. Det er ikke folk uden nogen idé om verden, der har bogblogs. Det vigtigste er, at alle, der gerne vil snakke om litteratur, gerne må snakke om litteratur. Al samtale om litteratur er vigtig, og der er ikke nogen, der har mindre ret til at skrive end andre.”
En del af kritikken lyder, at bogbloggere ikke er kritiske nok over for de bøger, de skriver om. Kan du genkende det?
”Vi er uden tvivl mere positive end aviskritikerne. Det bunder – i hvert fald for mit eget vedkommende – i, at det er noget, jeg gør i min fritid ved siden af mit fuldtidsarbejde. Jeg har kun tid til at læse én eller to bøger om måneden, så jeg vælger typisk bøger, som jeg tænker jeg vil kunne lide at læse. Derfor er mine anmeldelser selvfølgelig ofte positive. Jeg har før givet én stjerne til bøger, og jeg forholder mig altid kritisk, men jeg prøver at have fokus et andet sted end på det negative, for jeg vil også godt have folk til at læse mere.”
Hvordan ser fremtiden for litteraturkritikken ud?
”Jeg håber på mere spalteplads til aviskritikerne, for frygten er jo, at der ikke er plads til litteratur i det store mediebillede. Bogen bliver nedprioriteret og er som underholdningsmedie også i konkurrence med meget andet. I det lange løb tror jeg ikke, at aviskritikken kan blive ved, som den er nu. Den skal nok gentænkes. Der skal kæmpes, men beslutningerne skal komme oppefra, så jeg synes, at mediebranchen skal kigge på sig selv. Lars Bukdahl siger, at han føler sig truet, men han får løn, og det gør vi ikke, så jeg tror ikke på nuværende tidspunkt, at vi er en trussel. Jeg tror bare, at vi skal tale mere sammen som bogbloggere og aviskritikere og udnytte hinandens forcer og se mulighederne i, at vi bogbloggere også er her og er med til at snakke om bøger. Bogbloggere skal ikke føle, at de tager noget fra nogen andre. Der skal være plads til begge.”