Det kan være noget af en oplevelse at læse danske forlags præsentationer af sig selv på nettet. Det er, som om man befinder sig i et fantasy-univers, hvor tapre riddere kæmper retfærdighedens sag. Eller også er det, som om man er trådt ind i en katedral, hvor man er i gang med at fremsige litteraturens trosbekendelse. Se engang, hvad de skriver på Danmarks største forlag Gyldendal:
”Hos Gyldendal Skønlitteratur tror vi på, at bøger giver os et sted at starte vores samtale fra. Vi tror på, at den rigtige bog på det rigtige tidspunkt kan ændre skæbner. (...) Vi tror på den kloge, den underlige, den gravalvorlige, den ulideligt spændende og den skamløst underholdende litteratur. Vi tror på, at den vigtigste samtidsroman kan være en digtsamling, og at ingen ved, hvor i landet de vigtigste nye stemmer kommer fra, eller i hvilken form deres litteratur kommer.”
På det mindre forlag Gladiator istemmer man:
”Det er vigtig at huske, at det er litteraturen, der binder os sammen, og at vi vil noget med litteraturen, og at vi tror på, at den kan forandre verden. Vi tror på, at vi som læsere altid gerne vil være klogere. På os selv, men først og fremmest på verden. (…) Vi tror, at litteratur er meget mere end at udgive og læse eller skrive en bog. Det er noget levende, en organisme, som er i bevægelse, som udvikler sig.”
Og på forlaget People’s kommer de manende ord:
”People’s er et forlag for mennesker. Vi brænder for at finde og formidle tidens og livets store historier, hvad enten de er fiktive eller handler om faktiske forhold. Vi vil være der, hvor folk, mennesker, læsere og lyttere er. Vi slipper aldrig vores kærlighed til den trykte bog.”
Det er tro, håb og kærlighed over hele linjen. Og måske er det også nødvendigt i en branche, hvor det er gået støt tilbage de seneste årtier. Bogpanelets årlige rapporter, der dokumenterer bogproduktion, bogdistribution og boglæsning, kan stort set kun melde om tilbagegang. Der bliver solgt færre bøger, selvom især streamede lydbøger klarer sig godt. Bibliotekernes bogindkøb og udlån af litteratur falder. Boghandlerne skranter, og læserne falder fra. Et stort problem er det, at aldersgruppen 20-60-årige læser stadig færre bøger. Det er ikke mindst i denne brede aldersgruppe, at indflydelsesrige personer i såvel kulturliv, politik og økonomi findes. I forhold hertil er de smukke hensigter og bekendelser måske nødvendige for at holde gejsten oppe i forlagsbranchen, men de er også lidt komiske i deres overdrevne patos og selvfedme.
Det kan gå med den slags hos de små og idealistiske forlag, som udelukkende er båret af ildsjæle. Her spiller økonomien selvfølgelig en rolle, fordi bøgerne skal produceres og distribueres, men redaktører og andre medarbejder får ingenting eller meget lidt for deres arbejde. Det hele foregår con amore .
Sådan er det kun delvist hos de store – og måske aktieselskabsejede – forlag. Godt nok kan de enkelte redaktioner arbejde efter ideale forestillinger om litteratur, og de kan besynge den og dens formodede virkning – men her er der også en økonomi, der vejer tungt. Den nævner man ikke med et ord i trosbekendelserne. Her adskiller man kunst og økonomi på en måde, som ligger virkeligheden fjernt. Her er der ingen, der betvivler litteraturens storartede, ja, nærmest guddommelige kulturelle betydning. Er der nogen, der sætter bare et lille spørgsmålstegn ved det, bliver man mødt af forurettelse, skuffelse og i værste tilfælde eksklusion af det gode selskab.
I forlagsbranchen taler man om, at man befinder sig i et felt mellem børs og katedral. Katedralen peger på, at bogforlagene har med åndelige ting at gøre, og at den tjener et højere formål. Børsen peger på, at bogbranchen skal omsætte og tjene penge.
Det er svært at tjene to herrer, men nogle gange er det muligt. Det sker, at der kommer en Yahya Hassan, som sælger og sætter dagsorden. Men der er langt imellem, og til dagligt må man besinde sig og se de på mange måder ubehagelige realiteter i øjnene og indrette sig derefter: Litteraturens status er ikke, hvad den har været, og det gælder om at finde et leje at tale om litteraturen på, som svarer nogenlunde til virkelighedens verden. Der skal ildsjæle og visioner til for at drive forlag – det er helt sikkert – men det skal ske med viden om litteraturens kraft og rækkevidde og ikke med forskruede trosbekendelser.
Bogpanelet er nedsat af Kulturministeren og udgiver hvert år en rapport om bogen og litteraturens vilkår samt specialrapporter – for eksempel ”Statens Kunstfonds betydning for dansk litteratur” og ”Pejlemærker i aktuel forskning om læsning”. Lars Handesten er medlem af Bogpanelet.
Lars Handesten er litteraturforsker og lektor ved Syddansk Universitet. Han skriver anmeldelser og kommentarer i Kristeligt Dagblad.