Bogen "Det skal nok gå godt" til konfirmander rummer ikke megen kristendom

Sognepræst Karsten Møller Hansen har skrevet en velmenende bog til ”gamle” konfirmander

Initiativet er fint, men desværre lykkes det ikke. Hvad med at lave en podcast? ”Det skal nok gå godt” rammer ikke skiven, men jeg håber, at det nok skal gå – på en anden måde.
Initiativet er fint, men desværre lykkes det ikke. Hvad med at lave en podcast? ”Det skal nok gå godt” rammer ikke skiven, men jeg håber, at det nok skal gå – på en anden måde.

”Ud går du nu på livets vej. Brug livet, men misbrug det ej! I modgangs sky, i medgangs sol, ej på dig selv, men himlen stol!”

Sådan skrev Blicher i 1829, og salmen var med i salmebøgerne, indtil den røg ud i 2002. Det var en salme til den nykonfirmerede, som han/hun kunne nynne på vej ud i sit liv. Du skal ikke stole på dig selv, men på Gud, og så i øvrigt bruge dit liv i tillid til det.

Den slags salmer er der vist ikke mange af mere. Ville nogen skrive en salme i dag til den, der efter konfirmationen kaster sig ud på livets bølger, så ville det nok handle om at stole på sig selv og måske en gang imellem kigge tilbage på det, der blev sagt ved konfirmationsundervisningen.

I folkekirken har der i årevis været talt om, hvad man skal stille op med det faktum, at de allerfleste konfirmander efter konfirmationen først kommer i kirke igen ved vielsen, hvis de ellers lader sig vie kirkeligt, hvilket der ikke er garanti for.

Skal vi bare stole på Helligånden og regne med, at konfirmanderne nok skal komme, eller skal vi gøre noget for at holde kontakten? Det sidste, mener sognepræst i Tårnby, Karsten Møller Hansen, der har skrevet bogen. ”Det skal nok gå godt”.

Den begynder med en lykønskning med konfirmationen.

”Det er din dag,” siger han.

”Livet er kun lige begyndt,” fortsætter han.

”Kærligheden venter. Den er på vej. Bare rolig. Verden er ikke ved at gå under. Den er der stadig, når du bliver ældre. Ting bliver ikke værre og værre, men bedre og bedre. Verden er god, og Gud er med dig hele tiden i det hele.”

Det er en flot salut til de unge mennesker, omend jeg er mere enig i det sidste end i det første.

”Glemmer du alt om Gud, så glemmer Gud aldrig dig,” slutter præsten sin lykønskning, hvilket man kun kan sige amen til!

Derefter kommer der 126 sider tekst (ingen billeder, kun enkelte tegninger mellem kapitlerne) over temaer som ”Hvem er du?”, ”Hvem er jeg”, ”Det svære liv”, ”Hvordan finder man sig selv”, ”Troen”, ”Kærligheden”, ”Døden er ikke slutningen”, ”Fremtiden”, Dine drømme er dine”, og ”Hvad skal jeg nu?”.

Emnerne er gode nok, men hvor er den kristne vinkel? Ofte tænkte jeg, at det lige så godt kunne være skrevet af Humanistisk Samfund. Der er ikke meget kristendom i det, men der er en masse citater af popsangere, før- og ikke-kristne filosoffer, forfattere og andre kendisser. I de første kapitler var der kun en enkelt kristen, der blev citeret. Bibelcitater? Når man endelig fandt et, blev man lige så glad, som man i gamle dage blev det over at finde en reje i rejeosten.

Forfatteren vil hæve sig over det religiøse og forsøge at opmuntre konfirmanderne til at leve livet, skriver forlaget om bogen. Hvad så, når virkeligheden viser sin grimme side, hvor man netop ikke kan selv?

Hvor verden synker i grus, og døden river og flår i en, og man bliver ordlam. Det er der, det religiøse kan tale. Det andet er som en onkel-tale ved konfirmationen.

Som præst synes jeg, at det er vigtigt, at tidens unge skal have et ordentligt kristent budskab med på vejen. Vist skal vi ikke gentage Blichers ord, som han skrev dem, og vi skal ikke give dem ”det går nok”-ord og ”stol på dig selv”. Det er tidens mantra. Kristendommen er så meget mere.

En af de ting, der slog mig under læsningen, var, hvem mon vil læse den? Når jeg tænker på de mange konfirmander, jeg har haft gennem hele mit præsteliv – og jeg har haft det som Karsten Møller Hansen, der skriver i bogen, at ”det bedste ved at være præst har altid været at have konfirmander” – så gider de ikke læse 136 sider uden så meget som et enkelt billede.

Initiativet er fint, men desværre lykkes det ikke. Hvad med at lave en podcast? ”Det skal nok gå godt” rammer ikke skiven, men jeg håber, at det nok skal gå – på en anden måde.