Juletid er bogtid. Det er nu, der bliver solgt og købt bøger i stort tal. Et kig på avisen i dag viser, at der reklameres for bøger i et omfang, så annoncerne helt dominerer nogle af siderne. Når bogbranchens største omsætning ligger i december, hænger det sammen med, at vi bruger bogen som gave. Så snart vi kommer om på den anden side af nytår og ind i januar, så bliver det hverdag, og bogsalget falder drastisk.
Vi ønsker os bøger, og vi giver bøger. Men hvor længe vil det vare? Hvad sker der, når vi i højere og højere grad kommer til at læse e-bøger? Måske kommer det til at gå, som det er gået med musikken og cd'erne. For ganske få år siden var det en oplagt idé at give en cd i gave, men nu, hvor man kan streame musik på nettet, er det anderledes. Cd'en er ikke længere den gaveartikel, som den har været. Jeg kunne ikke finde på at give mine børn en cd i julegave, for de har dårlig nok et musikanlæg at afspille den på. Og så downloader de bare den musik, som de har lyst til at høre, på en af de tjenester, som de abonnerer på.
Når vi i større omfang end nu begynder at købe e-bøger og blive abonnenter på en e-bogstreamingtjeneste som Mofibo, så vil der ikke være meget ved at få Leif Davidsens eller Jussi Adler-Olsens nyeste bøger som gave. Og dog er det ikke helt det samme med bøger som med musikken.
Det gode ved bogen er dens materialitet. Måske vil der ikke blive solgt så mange papirbøger i fremtiden, men der vil stadig være et salg af især digte, pragtudgaver og illustrerede bøger. Man kan godt læse Inger Christensens digtsamling ”Sommerfugledalen” på en tablet, men det er dog ikke det samme som at sidde med teksten trykt på bøttepapir. Der er en sanselig glæde ved bogen, som går tabt på skærmen. Man vil også kunne læse forlaget Vandkunstens prægtige udgave af Carsten Niebuhrs rejse til Arabien på skærmen og se illustrationerne til den, men vægten af hans arbejde vil i bogstaveligste forstand forsvinde. Og kunstbøger kan man naturligvis også se på en skærm, hvor man endda kan zoome ind og se detaljer, men maleriernes stoflighed bliver dog bedre gengivet på papir end på en skærm.
Bogen er langsommere, men også mere varig end skærmen. Det er paradoksalt med nettet, at det på en gang udvider vores hukommelse, fordi man kun er få klik væk fra det enorme arkiv og vores virtuelle bogreol, og at det får os til at glemme. De fysiske spor af vores læsning, som står på reolerne i vores stuer, gør os dagligt opmærksom på alt det, vi har læst - eller gerne ville have læst. Bøgerne står og samler støv, men står der dog og er tilgængelige. På skærmen skubber det nyeste hele tiden det gamle væk og tager opmærksomheden.
Bogen er en god gave, fordi den findes i alle prisklasser. Man har netop på auktion kunnet købe Dan Turlls håndskrevne ”Changes of Light” på bare syv sider. Den gik for 18.000 kroner. Det er til den store julegave. Men mindre kan jo også gøre det. For 180 kroner kan man få Turlls ”Vangede Billeder”, og for under en hundredekroneseddel kan man få hans krimi ”Mord i mørket”. Jeg ville ikke undvære den nemme adgang til bøger på nettet.
Men jeg ville sandelig heller ikke undvære den trykte bog. Bogen er en gave. Og selvom jeg efterhånden har så mange bøger, at der dårligt er plads i mine reoler længere, så vil jeg stadigvæk gerne ønske mig en bog til jul. Jeg ville gerne have Marcel Prousts klassiker ”På sporet af den tabte tid” i ny dansk oversættelse. Og jeg vil gerne have den spritnye roman ”Homo sapienne” af den grønlandske debutant Niviaq Korneliussen og Thies Ørntofts ”Digte 2014”. Der er så rigeligt at ønske sig og så meget, der kunne være interessant at læse.
Så jo, jeg ønsker mig også bøger i år og glæder mig til at sidde med en ny bog i hånden og mærke, hvordan den giver sig i ryggen, når jeg åbner den for første gang, og hvordan siderne med en ganske let modstand lader sig vende. Jeg glæder mig til for en tid at forlade denne verden med julesul og selskabelighed til fordel for bogens stille virkelighed.