Hvilken bog er din nyttigste bog?
Selvom jeg har lært af et utal af nyttige fagbøger, vil jeg alligevel fremhæve ”The Russian Mind” (Det russiske sind, red.) fra 1977 af Ronald Hingley. Efter min første rejse til Moskva som journalist i marts 1980 var det den bog, der fik mig til at forstå Sovjetunionen og russerne. Jeg havde rejst rundt i tre uger og fattede fortsat ikke en dyt af, hvad det var for et land, jeg var kommet til. Et u-land, der ikke ville hjælpes. Et land, der kunne sende en bemandet rumstation af sted, men samtidig ikke kunne finde ud af at lave et par damestøvler, der holdt mere end 14 dage. Et land, hvor de, man talte med, løj så stærkt, som en hest kan rende. Jeg var virkelig på Herrens mark.
Hvordan og hvornår har du brugt den?
Jeg kom hjem fra rejsen, lavede mine udsendelser, men brokkede mig samtidig over min mangel på forståelse af landet til min dansk-tjekkoslovakiske kollega Frank Osvald (Frantisek Oswald Stein, red.), som jeg arbejdede sammen med på Danmarks Radio dengang. Han var det, jeg vil kalde en centraleuropæisk intellektuel, og han stak ”The Russian Mind” i hånden på mig. Den viste sig at skulle redde mig i den første tid som tilrejsende korrespondent i området.
Jeg havde ellers sagt til min hustru, at jeg aldrig ville over til det sted igen, fordi jeg syntes, at det var et temmelig forfærdeligt land at opholde sig i. Alligevel er jeg indrettet sådan, at når noget er mystisk eller svært at dirke op, får jeg lyst til at forsøge. Det hjalp bogen mig med. For på min følgende reportagerejse til det daværende kommunistiske Baltikum, havde jeg læst fagbogen flere gange. Den gav mig en helt anden forståelse af russerne.
I år 2001 genlæste jeg den faktisk i forbindelse med min rejse- og erindringsbog ”Dostojevskijs sidste rejse”, hvor jeg både omtaler Frank Osvald og bogen. Den holdt stadig vand uden problemer. Men denne gang gav den mig noget andet: en mulighed for refleksion. Selvom jeg stadig fandt landet mystisk, havde jeg på det tidspunkt boet længe i Sovjetunionen og rejst i Rusland i 1990’erne og derigennem opnået en omfattende forståelse af landet. Sidenhen har bogen derfor snarere givet anledning til at pege ud, hvor forfatteren havde ret, og hvor han måske havde mindre ret.
Hvad har du lært af den?
Dengang lærte den mig i virkeligheden at gå bag om al den baggrund og de nyheder, jeg havde læst om politik, økonomi og kommunisme som forberedelse til den første reportagerejse. Den lærte mig om det mere udefinerbare ved den russiske psyke og sjæl – altså hvad det er, der gør russerne til russere, og hvordan folkets selvforståelse både dengang og nu hænger sammen. For bogen giver indsigt i en hel del af mekanismerne i det løgnagtige, kommunistiske samfund dengang – men sådan set også i Putins Rusland den dag i dag.