Bjarke Larsen gennemlæste omhyggeligt de to sider, som kulturen fylder i S-R-SFs regeringsgrundlag, og da det blev kendt, at Uffe Elbæk (R) blev landets nye kulturminister, læste han lige så omhyggeligt den såkaldte kulturens Marshallplan, som Uffe Elbæk kort før valget offentligjorde på sin hjemmeside.
LÆS OGSÅ: Promovering af forfattere når nye højder
Begge steder måtte han lede forgæves efter det, han søgte. Bogen og litteraturen er ikke nævnt med ét ord, og det har gjort chefredaktøren for BogMarkedet, Fagbladet for den danske bogbranche, bekymret. Bogbranchen har nemlig brug for politisk bevågenhed, mener han.
Der er ikke noget kulturpolitisk område, hvor udviklingen går så hurtigt, som den gør på bogmarkedet, og derfor har branchen brug for hjælp, siger Bjarke Larsen og henviser blandt andet til digitaliseringen af bogen samt den liberalisering, der er sket de senere år, hvor bogpriserne er givet helt fri, og bogen i princippet er blevet en vare på linje med havregryn og gulerødder.
Branchen er i et vadested og skal finde sine ben i en ny virkelighed. Det er umuligt at sige, hvordan markedet ser ud om bare fem år. I Storbritannien, der er noget længere fremme med e-bøger og handel med bøger på internettet, end vi er i Danmark, er hver anden boghandel lukket. Vi kan kun håbe, at det ikke kommer til at ske i Danmark, siger Bjarke Larsen.
Han opfordrer kulturministeren til at nedsætte et uformelt udvalg bestående af branchekyndige folk, der kan følge udviklingen og rådgive, hvis der bliver behov for hurtig handling.
Ifølge Bjarke Larsen er en boghandel, ud over at være et sted, der sælger bøger, også ofte en lokal kulturbastion, der holder forfatteraftener og andre litterære arrangementer i lokalsamfundet, og som derfor er værd at støtte op om. Som et konkret forslag, der vil hjælpe boghandlerne her og nu, foreslår han kulturministeren at genindføre faste priser på bøger.
Jeg forestiller mig en fast bogpris, de første tre-fire måneder efter at en bog er udkommet, hvorefter prisen kunne gives fri. Det vil styrke boghandlerne og samtidig give supermarkeder og andre, der sælger bøger, mulighed for at lave slagtilbud på bøger, der har været i handlen et stykke tid, siger han og påpeger, at en sådan ordning ikke vil koste staten penge.
Han så samtidig gerne, at Danmark fjernede momsen på bøger, sådan som det er tilfældet i mange andre lande, men erkender, at det nok er en politisk umulighed.
Bjarke Larsen tiltrådte stillingen som chefredaktør på BogMarkedet den 1. april i år, hvor Nils Bjervig sagde farvel. Det skete, efter at Bjarke Larsens virksomhed, Pressto Fagblade, købte bladet af de tidligere ejere, Forlæggerforeningen og Boghandlerforeningen, der ikke længere ønskede at udgive bladet.
Han har selv i mange år været en del af bogbranchen, idet han både har forfattet og udgivet bøger. Bjarke Larsen har således et indgående kendskab til de tre søjler, som branchen hviler på, nemlig forfatterne, forlagene og salgsleddet, som i dag er både boghandler, kiosker og supermarkeder.
Tidligere havde de tre grupper fælles interesser, men det er ikke altid tilfældet i dag. Forfatterne er i stigende grad begyndt at udgive deres bøger selv på nettet, forlagene er økonomisk pressede og er nødt til at tænke på, hvilke bøger, der kan sælges, og boghandlerne er selvsagt pressede af, at læserne i stort omfang køber deres bøger andre steder end hos dem, siger Bjarke Larsen.
Han forudser et udskilningsløb mellem forlagene de kommende år, hvor nogle forlag vil blive større, andre vil finde en vej som mindre nicheforlag, mens andre igen vil lukke eller blive opkøbt.
For boghandlernes vedkommende er han ret fortrøstningsfuld, idet danske boghandlere ofte er gode til at tjene penge på andet end bøger. Samtidig tæller det med på plussiden, at vi er et lille sprogområde, og at det derfor ikke er så interessant for eksempelvis den store internet-bogudbyder Amazon at satse på danske bøger.
For forfatternes vedkommende handler det ifølge Bjarke Larsen om at tænke lige så meget form som indhold samt at tænke i flere medier samtidig. Som et aktuelt eksempel nævner han Peter Øvig Knudsens bog Hippie, der udkommer den 27. oktober. Den kommer i en trykt udgave, der udgives af Gyldendal, men samtidig har forfatteren selv lavet Hippieselskabet, der udgiver en e-bog, en lydbog og en applikation til computere og smartphones, eksempelvis iPad og iPhone, samt en cd med 40 musiknumre.
Den slags kommer vi helt sikkert til at se mere af, mener Bjarke Larsen.
BogMarkedets chefredaktør hører dog samtidig til dem, der mener, at den trykte bog er kommet for at blive.
Bogen er et utroligt vigtigt kulturformidlingsredskab, og det har nok så meget radio, tv og internet ikke rokket ved. Bogen kan noget med at samle op, uddybe og perspektivere, og når vi taler om god skønlitteratur, er det inde at røre ved nogle strenge i mennesket, som ikke meget andet kan.
Jeg tror på, at den stoflighed, som den trykte bog har, stadig vil være interessant for mange, men hvem ved, måske er det et generationsspørgsmål, siger han og tilføjer, at bogens fremtid under alle omstændigheder er spændende og temmelig uforudsigelig.