Er man indehaver af en profil på det sociale medie Facebook, er der en rimelig chance for, at man i sit feed er stødt på en del billeder af bogforsider på det seneste. I opslagene er den givne bogs titel anført, ledsaget af teksten:
”Jeg tager udfordringen op fra ’xxxx’ og deler covere pa syv bøger, jeg har læst. Ingen forklaringer, ingen anmeldelser, kun forsiden. Hver dag udfordrer jeg en ny Facebook-ven til at gøre det samme. I dag udfordrer jeg ’xxxx’.”
De virtuelle boganbefalinger har spredt sig lystigt via en kæde af nomineringer, der inkluderer flere og flere danskere i at fremvise deres læsevaner for deres Facebook-forbindelser. Tendensen giver stærke mindelser tilbage til en kommunikationsform fra tiden før, der fandtes sociale medier. Det mener Katrine Emme Thielke, der er digital rådgiver og foredragsholder samt ekstern lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
”Af type minder det meget om de her kædebreve, der af og til dukkede op i postkassen, dengang jeg var ung, hvor man stadig sendte fysisk post. Her var en del af genren, at der fulgte en trussel om overhængende fare, hvis man ikke sendte det videre. Det skulle sikre en fremdrift. Folk var jo ikke overtroiske, men man måtte alligevel være på den sikre side.”
Katrine Thielke fortæller, at det er lidt den samme mekanisme, der gør sig gældende nu.
”Er man blevet nomineret og tagget af sine venner, så er det meget synligt, hvis man vælger ikke at reagere på det. Derfor er der lidt af det samme sociale pres som med kædebrevene, der sikrer trendens fremdrift og levetid,” fortæller Katrine Emme Thielke.
Mens det nu er bogcovere, de danske Facebook-brugere deler, var det tidligere på foråret albumcovere og før det igen fotografier fra ungdommen, der spredte sig på de danske Facebook-profiler. Ud over at minde om fortidens kædebreve placerer disse fænomener sig også i samme tradition som de globale nomineringskæder, hvor folk udfordres til forskellige opgaver – de såkaldte challenges.
Et eksempel var ”Ice Bucket Challenge”, der tilbage i 2014 gik viralt og fik mennesker verden over til hælde isvand i hovedet, mens de filmede det. Selve fænomenet omkring challenges og nomineringskæder behøver ikke at tilhøre en bestemt målgruppe. Ved den her specifikke trend med boganbefalinger er der dog ingen tvivl om, at det primært henvender sig til en midaldrende målgruppe, fortæller Katrine Emme Thielke. Det skyldes først og fremmest indholdet, der går ud på at fremvise fysiske eksemplarer af bøger, hvilket ikke appellerer ligeligt til alle generationer. Men også det faktum, at det foregår på Facebook. Herhjemme er det et socialt medie, hvor de, som er aktive brugere, altså de, som deler, kommenterer og lignende, generelt er de meget voksne og den modne del af samfundet, som hun beskriver det.
At den nuværende bogudfordring er et hit blandt denne gruppe, skyldes nostalgi, mener hun.
”Det er en måde at fremstille sig selv på og tale om ting, der vækker minder. Det er en fin og nostalgisk måde at give anbefalinger videre på, hvor man også nærmest føler, at man gør sine venner en tjeneste. Jeg tror også, at selve processen med at fiske bogen med det flotte cover ned fra bogreolen, prikker til nostalgien.”
Hvilke bøger man vælger at fotografere, vil for de færreste være helt tilfældigt. Katrine Emme Thielke forklarer, at så godt som alt, man foretager sig på de sociale medier, er en eller anden form for selvfremstilling. Mere eller mindre bevidst. Den selviscenesættelse kommer unægtelig også med i valget af de syv bøger, mener hun, da man gør sig overvejelser omkring, hvilke bøger man synes, andre bør læse. Og også hvilke bøger man gerne vil vise omverdenen, man selv har læst.
”Man fortæller altid en historie om sig selv, når man poster og interagerer. Men jeg tror da også, at der er mange, der tænker, at de da egentlig gerne vil fortælle, hvad de læser, og bringe godt læsestof videre. Samtidig med at man kan bryde rækken af utallige kattevideoer og madopdateringer med noget, der har lidt mere substans. Det tror jeg er reelt nok.”