Prøv avisen

Boghandlerkæde manipulerer med bestsellerliste

”Listen afspejler salget i vores butikker, men vi er også nødt til at sikre en balance i titlerne,” siger direktør Helle Busck Fensvig om Arnold Buscks bestsellerliste, som arbejder med med "objektive kriterier" for nogle titler, der således sorteres fra listerne. Foto: Nikolai Linares

Bestsellerlisterne er en oversigt over de mest populære bogtitler lige nu, men Arnold Buscks udbredte liste er konstrueret for at få et så bredt billede som muligt af butikkens bogsalg. Problem, lyder reaktion

Hver uge bringer danske dagblade den såkaldte ”bestsellerliste”, der, som navnet siger, er en oversigt over de bedst sælgende titler lige nu fra forskellige boghandlerkæder.

Men hvis læserne forventer at blive præsenteret for det reelle billede af de bedst sælgende titler fra butikkerne, er virkeligheden noget anderledes.

Det gælder hovedsageligt læsere af blandt andre dagbladet Politiken og Berlingske, der benytter Arnold Buscks overblik over bogsalget inden for forskellige genrer som skøn- og faglitteratur.

Boghandlerkæden arbejder nemlig med forskellige kriterier som baggrund for sine lister for at opnå et bredere udsnit af udvalget af nyere bøger i butikkerne.

”Listen afspejler salget i vores butikker, men vi er også nødt til at sikre en balance i titlerne,” siger direktør Helle Busck Fensvig.

Denne ”balance” gik for nylig ud over bogserien ”Tænkepauser”, der udgives på Aarhus Universitetsforlag. I flere uger i træk lå en række af seriens titler højt på Arnold Buscks liste over faglitteratur. Men så var alle titler fjernet fra listen, kunne forlagsdirektør Carsten Fenger-Grøndahl konstatere.

”Det undrer mig, for salget af bøgerne går fortsat lige så godt som før. Når jeg ser en bestsellerliste, går jeg ud fra, at der faktuelt er tale om de bøger, der er mest populære, men det er det åbenbart ikke,” siger han.

Forklaringen er, at Arnold Busck for nylig satte en grænse for, hvad bøger mindst skal koste, hvis de skal kunne optræde på bestsellerlisten. Den er på 50 kroner, og ”Tænkepauser”-bøgerne koster 40 kroner stykket.

Ifølge Helle Busck Fensvig arbejder boghandlen med ”objektive kriterier” for nogle titler, der således sorteres fra listerne. Listerne indeholder for eksempel kun førsteudgaver og ikke specialoplag. De indeholder heller ikke årbøger som ”Svikmøllen”, jumbobøger eller Kraks kort, der ellers sælges mange af i perioder.

”Hvis vi inddrog det hele, ville listerne altid se ens ud. Det kan vi ikke leve med. Det er en løbende vurdering og i mine øjne en helt rimelig afvejning, vi mener tjener læserne bedst,” siger Helle Busck Fensvig.

Pressen modtager sammen med ugens lister en meddelelse om kriterierne, og det er så op til dem selv, påpeger direktøren, at trykke disse oplysninger. Det gør eksempelvis Politiken ikke. Boghandlens prioriteringer undrer alligevel Marianne Lützen fra Politikens litteraturredaktion.

”De bør give et korrekt indtryk af virkeligheden,” siger hun.

I dag står boghandlerkæderne Arnold Busck og Bog&Idé for de to bestsellerlister, medierne benytter sig af. Sidstnævnte, som Kristeligt Dagblad anvender, arbejder ikke med særlige regler eller kriterier for sine lister, oplyser boghandlen.

Bjarke Larsen, chefredaktør på magasinet Bogmarkedet, oplever ikke den store forskel på de to boghandlers lister. Det er bedst at undgå indgriben i listerne, mener han, men kalder handlingen for en detalje, ”der ikke forstyrer det store billede”.

Det store problem er ifølge Bjarke Larsen, hvis folk tror, at listerne afspejler det reelle totalsalg af bøger:

”Hvis man skal have et reelt overblik over, hvilken type litteratur danskerne køber og i hvilke mængder, kan man ikke bruge de eksisterende bestsellerlister,” siger han.