Bogklubber kan kun overleve ved at specialisere sig

Bogklubber har stadig sværere ved at tiltrække nye bogklubmedlemmer og må satse på nicheproduktion

Der var engang, hvor den eneste mulighed for at få en bog billigere end hos boghandleren enten var at købe den brugt eller gennem en bogklub.
Der var engang, hvor den eneste mulighed for at få en bog billigere end hos boghandleren enten var at købe den brugt eller gennem en bogklub. Foto: .

Der var engang, hvor den eneste mulighed for at få en bog billigere end hos boghandleren enten var at købe den brugt eller gennem en bogklub. Men i dag kan man finde de største bestsellere billigt i supermarkedet, ligesom internetboghandlerne kappes om at få lov til at sende folk billige bogpakker.

LÆS OGSÅ: Da danskerne ville have dannelse til døren

Det betyder, at det er blevet stadig sværere at tiltrække nye bogklubmedlemmer, erkender direktør for Gyldendals Bogklubber Tine Weppler, der dog stadig giver finanskrisen skyld for en del af den dalende interesse for bogklubber:

Vi oplevede faktisk en vækst frem til 2007, så jeg har grund til at være optimistisk, siger Tine Weppler, der reelt er chef for alle landets 15 bogklubber, efter Gyldendal sidste år opkøbte Lindhardt og Ringhofs fem bogklubber.

På Lindhardt og Ringhof er forlagets direktør, Lars Boesgaard, dog mere skeptisk:

Der er jo en årsag til, at vi skilte os af med vores bogklubber. De lever på lånt tid. Det er et internationalt fænomen. Det, der sker med bogklubberne, er, at medlemmerne forsvinder. Det sker over en kam over hele verden, siger Lars Boesgaard, der dog erkender, at Lindhardt og Ringhof solgte sine bogklubber fra midt i en svær proces med at genrejse det kriseramte forlag.

Bogklubbernes rolle bliver stadig mindre. Det var på den baggrund, vi valgte at sælge til Gyldendal. Jeg tror ikke, at det bliver umuligt at drive bogklubber i fremtiden, men jeg tror, at de finder et mindre leje. Men der er ingen tvivl om, at der emnemæssigt stadig vil være et marked for nichebogklubber, siger Lars Boesgaard.

Den vurdering deler litteraturprofessor Hans Hertel:

Når bogklubberne i stigende grad satser på niche- og specialproduktion, er det udtryk for samme fænomen, som når specielle aviser som Børsen, Information og Kristeligt Dagblad klarer sig forholdsmæssigt bedre end omnibusaviserne: De almene behov dækkes af det store mediemarked, mange ser nyheder på skærmen og bilder sig ind, at de kan klare sig uden avis, mens det specielle og faglige publikum generelt set kun kan få deres behov dækket af nicheaviser og nichebogklubber. Det er nok her, markedet vil ligge, siger Hans Hertel.

Tine Weppler er enig:

På den måde minder vores udvikling nok om DR, der før havde én stor kanal, men nu vil nå ud til nicherne gennem flere forskellige kanaler, siger hun.