Bøger er blevet svære at blive klog på. Det må den største amerikanske boghandlerkæde, Barnes & Noble, i denne tid sande, mens den kæmper for overlevelse.
I den offentlige debat begræder mange de hårde tider for kædens knap 1400 butikker. Og det kan virke paradoksalt, for mindst lige så mange begræd udviklingen, da Barnes & Noble ekspanderede voldsomt op gennem 1980erne og tog livet af mange mindre, uafhængige boghandler. Når der bliver grædt igen, er det især, fordi kædens problemer repræsenterer problemerne for mange af verdens boghandler i hvert fald den fysiske slags. Overalt lukker boghandlerne lige som pladebutikkerne begyndte at gøre det for 10 år siden og dermed er en ældgammel bogkultur i færd med at dø ud.
LÆS OGSÅ: Digitale boghandler presser dansk litteratur
Den erstattes ganske vist af en ny og digital af slagsen. Bøger skal i stigende grad købes på internettet og læses direkte på en computer. Men er det godt eller skidt og for hvem? Det diskuterer litterære fagfolk og iagttagere i stor stil for tiden, og de er enige om én ting: Bogmarkedet er i færd med at blive voldsomt forandret.
I USA har koncentrationen og digitaliseringen af bogmarkedet allerede været i gang i flere år. En af konsekvenserne er, at internetboghandlen Amazon nu sidder tungt på både bogsalget og salget af e-bøger, mens it-virksomheden Apple også sidder på en stor del af salget af de elektroniske e-bøger. På hver sin måde kan de derfor styre store dele af det amerikanske bogmarked, og det har på det seneste ført til flere eksempler på magtfuldkommenhed, mener fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen fra Institut for Fremtidsforskning. I en række tilfælde har Apple således direkte censureret religiøst eller seksuelt indhold i bøger, blandt andet i danske Peter Øvig Knudsens bog Hippie.
Man kan sagtens forestille sig, at det danske bogmarked i lignende grad vil blive domineret af enkelte aktører, og at de begynder at styre, hvad vi skal læse. Det gør de i en vis grad allerede ved at satse så meget på bøger, der kan blive eller allerede er bestsellere, siger han.
Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, har fulgt den digitale udvikling tæt og vurderer også, at en form for digital monopolisering af bogmarkedet er sandsynlig i de kommende år. De nye aktører vil dog næppe censurere på samme måde som i USA, fordi vi trods alt har en anden tradition for censur og en anden og mere fri kultur omkring religiøst eller seksuelt indhold i bøger. Men man kan godt forestille sig, at boghandlerne i stigende grad vil udvælge de forlag og de forfattere, som de ved sælger godt, fordi konkurrencen bliver stadig mere hård. Og de vil mindske forskelligheden i det udvalg af bøger, læserne får stillet til rådighed, siger hun.
Flere andre litterære iagttagere forudser en videreudvikling af den eksisterende bestsellerisme. Både som en konsekvens af digitaliseringens øgede konkurrence, men også, fordi vores trang til at løbe i samme retning er en tendens i tiden, forklarer Lars Ringhof, der er selvstændig litterær agent for 25 forfattere. Det er en lemmingeeffekt skabt af globaliseringen, hvor det er blevet nemmere at orientere sig i, hvad alle andre interesserer sig for hvad enten det er inden for musik, film, bøger eller noget andet. Bøger er bare kommet senere med på vognen, fordi de i deres natur er et langsommere produkt end musik og film. De tager længere tid at oversætte, længere tid at læse, og så bruger man dem altid alene.
Fifty Shades of Grey, tidens nye store boghit, er et godt eksempel på, hvad koncentreringen og digitaliseringen af bogmarkedet betyder: I løbet af få uger læser det meste af verden pludselig den samme bog, fordi den bliver massivt markedsført, udsendt samtidig, lynoversat og udbredt via internettet. En ny superstjerne er født lige som på film eller i musikken. Det overdøver mange andre bøger, og det gør, at mange allerede har læst bogen, når den udkommer på dansk, siger han.
Selvom den dansksprogede litteratur altså meget vel kan gå en hård tid i møde, er det ikke sikkert, det samme gælder bogsalget som sådan. I Boghandlerforeningen forudser man ganske vist et fald, fordi de fysiske boghandler i høj grad fungerer som udstillingsvindue for bøgerne. Men flere andre ser snarere den modsatte tendens.
En af dem er Nils Bjervig, selvstændig forlagskonsulent og tidligere chefredaktør på bogbranchens eget magasin, Bogmarkedet. Hans logik er enkel: Det er nemmere at købe bøger med et klik på tastaturet end ved at skulle ned i boghandlen. Det er også billigere. Og så er der lige så mange muligheder for impulskøb i internethandlen som i den fysiske handel. Samtidig dukker stadig flere mindre forlag op, fordi det er blevet nemmere og billigere at udgive bøger, påpeger han. Man kan endda gøre det hele selv. Måske af samme grund dukker der stadig flere debutanter op.
Så der er simpelthen flere bøger på markedet, og intet tyder på, at der bliver færre til at læse dem, siger Nils Bjervig.
Lars Ringhof bruger samme logik:
Da sangerinden Whitney Houston døde for nylig, viste man en mindehøjtidelighed i fjernsynet. Inden den var færdig, havde flere end 100.000 mennesker downloadet noget af hendes musik. For få år siden skulle de have tænkt: Aj, jeg er nødt til at have noget af hendes musik, de skulle have skrevet det ned på en seddel, og dagen efter skulle de være gået ned i butikken for at købe en cd. Der er simpelthen blevet kortere fra tanke til handling også med bogindkøb og derfor tror jeg helt sikkert, vi vil opleve et stigende bogsalg som direkte konsekvens af digitaliseringen, udtaler han.
Så er udviklingen god eller dårlig for det danske bogmarked? God for dem, der kan følge med udviklingen og tilpasse sig den. For bogmarkedet er mere åbent end nogensinde, lyder den generelle vurdering. Under alle omstændigheder er det en udvikling, der helt sikkert kommer vi har kun set begyndelsen, påpeger Pernille Drost fra Bibliotekarforbundet. For boghandel via nettet og læsning via en e-bogslæser er ikke blot et modefænomen eller noget, der er tilknyttet bestemte befolkningsgrupper.
Noget af det spændende ved de nye måder at købe og læse bøger på er, at det foregår på tværs af alder, uddannelse og andre skel. Der er tale om en total forandring. Den fysiske bog og de fysiske boghandler forsvinder ikke, men snart er de ikke længere bærende i vores bogkultur, og derfor er det næsten umuligt at sige noget præcist om bogmarkedet bare inden for de næste fem eller 10 år. Vi kan bare sige, at det bliver markant anderledes, siger hun.