Prøv avisen
Interview

Bøgerne er bogsamlerens sammenbragte børn

Ole Lyck Hansen har et særligt forhold til hver eneste af sine 1500 bøger, men yndlingsbøgerne står i hans bogskabe, som han hver dag nyder synet af. Foto: David Leth Williams/Scanpix

”Hos mig får bøgerne et godt liv,” siger bogsamler Ole Lyck Hansen, der især samler på unikke, gamle atlasbøger

Når den pensionerede bygningskonstruktør Ole Lyck Hansen vågner om morgenen, går han altid først ind og ser til ”de sammenbragte børn”, som han kalder sine skatte, der står artigt side om side bag glaslågerne med deres smukke rygge vendt ud mod stuen. Og først når han har stået der og tjekket, at alle stadig er der - og nydt synet - sætter han sig til at drikke morgenkaffe med sin kone.

Sådan begynder hver dag med hans elskede bøger, og i løbet af en dag kan han også bruge timevis på at sidde og rense sine 1500 bøger, for mange af dem er over 400 år gamle og trænger til pleje, som han siger:

”Når jeg køber en bog, sætter jeg mig altid hjem og gennemgår dens skavanker side for side. Og jeg er ikke bange for at indrømme, at bøger er halvdelen af mit liv. Når jeg først har set en bog, glemmer jeg den aldrig igen,” siger Ole Lyck Hansen, der har udsigt over Københavns Kanal fra lejligheden på Christianshavn i København. Men selv når solen skinner som i dag, er persiennerne rullet ned for at skåne bøgerne for lys, og han vil egentlig også hellere kigge på sin sjældne bogsamling.

To timer på den ene side og to timer på den anden side betyder for ham ikke at sove, men tværtimod vågent at sidde og nusse snavs væk fra de gamle ark, som han ofte også forsøger at reparere og udglatte forsigtigt ved hjælp af gammelt papir.

Og han har udviklet en særlig teknik, hvor han tager et blødt viskelæder, nulrer det i småstykker og forsigtigt sidder og gnider snavset væk med et stykke køkkenrulle kvadratcentimeter for kvadratcentimeter.

”Sådan kan jeg få mange lykkelige timer til at gå,” siger han med et selvironisk smil, inden han mere alvorligt tilføjer:

”Jeg har også specialindkøbt en smørelse fra USA, så jeg kan polere læderomslagene. Det går der også mange timer med. Bagefter skal det også sidde og sive ind i 24 timer. Og det er vigtigt. For især kalveskind trænger til at blive olieret, hvis det ikke skal gå i stykker, og jeg kan blive helt grædefærdig, når jeg ser andre fra Dansk Bibliofilklub, der ikke behandler deres bøger på samme måde. Hos mig får bøgerne et godt liv.”

Alle Ole Lyck Hansens bøger er mærket med hans eget ekslibris, et specialdesignet ejermærke, som han fik designet i 1988. Ud over hans navn bærer hans personlige ekslibris et billede af hans fødekirke på Lolland-Falster. Men i flere af hans sjældne bøger er det heller ikke det første ekslibris, der står i bogen.

”Et ekslibris er umuligt at fjerne. På den måde lever jeg også videre i bøgerne, når jeg en dag ikke er her længere. Og på samme måde er det sjovt for mig at se, hvem der tidligere har ejet den enkelte bog.”

Ole Lyck Hansens store hjemmebibliotek er fyldt med den slags bøger, man ikke kan låne i et almindeligt bibliotek. Blandt hans bogskatte er blandt andre ”Moderlige Raad til min Datter om hvorledes hun kan blive en god og lykkelig Ægtefælle, Moder og Kone i sit Hus” fra 1790.

”Den har jeg læst mange gange med stor fornøjelse, faktisk burde den genoptrykkes, for den indeholder både gode råd til kvinder om sparsommelighed og det fornuftige i at være manden underdanig,” siger han grinende, mens hans hustru sidder og ryster på hovedet i sofaen ved siden af.

”Jeg må selv takke min venlige kone for, at jeg har fået lov til at købe alle disse bøger,” skynder han sig at tilføje.

Kronjuvelen i samlingen er Pontoppidans danske atlas i syv bind fulde af kobberstik fra 1763-1774. Og han har endda et sjældent landkort, som end ikke Det Kongelige Bibliotek ejer. For det er især topografiske værker, historiske bøger og sjældne atlasbøger, der har hans interesse. Men også de indrammede billeder på væggene stammer fra ”slagtede bøger”, som han trist siger:

”Mange gamle bøger med smukke kobberstik bliver slagtet, fordi det enkelte kobberstik kan sælges dyrt, når man skærer det ud af de gamle bøger. Men tanken skærer også i mig, selvom jeg på samme måde har købt enkelte ark. Og min interesse for gamle landkort begyndte også i 1970, hvor jeg købte det der,” siger han og peger op på et guldindrammet danmarkskort fra 1570 i originale farver.

”Jeg blev fascineret af, hvor smukke og ufuldstændige kort, man lavede dengang. Det var faktisk også med vilje. Indtil 1660 vendte man for eksempel Bornholm en halv omgang for at snyde svenskerne. Og det eneste præcise kort med sødybde og det hele, af Jens Sørensen, havde kongen hængende i sin private stue helt op til 1699, så det ikke skulle falde i svenske hænder under de konstante krige dengang,” siger Ole Lyck Hansen grinende:

”Den slags er jo sjovt. Og siden har jeg altså samlet på gamle atlas.”

På væggene hænger således blandt andet gamle kort over alle købstæderne på Lolland-Falster, hvor han voksede op i et murerhjem uden bogreol, men han begyndte allerede at læse, inden han begyndte i skole:

”Sådan begyndte jeg allerede som barn at samle bøger sammen. Og da jeg flyttede til København i 1968 for at læse til bygningskonstruktør, opdagede jeg alle antikvariaterne. Det var som at komme til slaraffenland. I begyndelsen havde jeg kun råd til de billige bøger, som jeg så kunne læse. Men med alderen har jeg skiftet mine bøger ud til bedre og bedre eksemplarer,” siger han og trækker andægtigt en lille bog ud fra reolen:

”Denne her er for eksempel en slags bøgernes bog om Lemvig. For der findes kun tre eksemplarer tilbage i verden. Og jeg fik den for 1500 kroner, fordi antikvaren ikke vidste, hvad han handlede med. Det er da bogguf,” siger han og stiller den forsigtigt tilbage i reolen. Her får den det godt.

Her er et eksempel på, hvad Ole Lyck Hansen kalder ”rigtigt bogguf”. For dette er det ene af tre tilbageværende eksemplarer i verden af en yderst sjælden topografisk bog om Lemvig fra 1795. Foto: David Leth Williams/Scanpix