”I begyndelsen var ordet”, skriver evangelisten Johannes, og alene derfor virker det oplagt at lave en bibelsk ABC. Det har Bibelselskabet sat sig for og fået digteren Marianne Iben Hansen til at rime en sådan for børn. Hun er en dygtig rimsmed og har tidligere udgivet hele to ABC’er: ”A, B, kom og C” fra 2010 og ”Alfabetkufferten med rim og remser” fra 2014. Der udkommer løbende en del ABC’er for børn. Alene i 2019 er der udkommet fem billedbogs-ABC’er, så det er en populær genre.
”Guds ABC” gengiver i rim de første tre Mosebøger, fra verdens skabelse til Adam og Evas uddrivelse fra Paradis. ABC’en er anderledes på den måde, at B ikke skal læses efter A. Man starter godt nok med A’et, men her føres man straks videre til bogstavet G. Det er en tilstræbt fast form i rimene, at den sidste sætning indeholder det næste relevante bogstav:
”Men over det hele og inden i alt/ og alli’vel umuligt at se/ der hørtes et åndedrag – hvis ku’ det være?/ Du finder hans navn under G.”
I G præsenteres man selvfølgelig for Gud, og herfra går turen til D for dag. Meget fint slutter ABC’en med et T, som står for Tro:
”Tro er en dør. Hvis I åbner den, ses vi/ i alt hvad der rør jeres hjerter./ Lukker I døren, så ser I mig ikke,/ og tror måske ikke, jeg er der.”
På trods af læsemåden er bogens sider traditionelt alfabetisk ordnet, så efter A kommer B. I praksis ender man derfor med at bladre rundt mellem siderne, som er en ganske sjov gimmick de første gange, men bliver en anelse træls, efterhånden som man har gjort det en 5 til 10 gange. Forsøger man at læse bogen i alfabetisk rækkefølge, ryger sammenhængen, og teksten opleves meningsløs, så der er ingen vej uden om at bladre.
Billedbogen er illustreret af Peter Bay Alexandersen, som er en rutineret og dygtig illustrator, der blandt andet har fået Blixen-prisen som årets illustrator i 2016. Han har en meget uhøjtidelig streg og lader alle skikkelser i bogen være indtagende og venlige, måske bortset fra slangen, da den frister Eva.
I de dramatiske scener, hvor Eva og Adam må gå fra Paradiset og forbandes af Gud, lades angsten skinne igennem, men uden på nogen måde at skræmme. Det er lyse, glade opslag med masser at se på og pege på. Det, der måske mangler i bogen, er en bærende idé eller en slags tolkning af de tre Mosebøger. En genfortælling ender med at blive en smule tandløs, når der er så meget gods i teksten, der udelades. Så kan man argumentere med, at det kan være vanskeligt at give teksten mere dybde, når det dog er børn i billedbogsalderen, man henvender sig til.
Marianne Iben Hansen giver faktisk selv et godt eksempel på en anderledes dybde i en anden ny billedbog, som hun netop også har udgivet: ”Mørkemusen”. Den handler om en musemor, der føder sine små mus, men den sidste har svært ved at komme ud:
”Han er mindre end de andre/ og en lille smule blå,/ og han ender hurtigt nederst/ med de andre ovenpå./ Du må kæmpe, hvisker moren,/ for hun ved, at sådan er det,/ og den lille er forbundet/ med en tråd til hendes hjerte.”
”Mørkemusen” er også i rim og handler om denne forsigtige lille mus, der ender med at komme ud af moderens livmoder en del senere end det øvrige kuld. Det er Mørkemusens varsomhed, der til sidst redder hans kåde og legesyge søster fra at falde i et hul til en sikker død. Tea Bendix’ illustrationer er umanerligt følsomme og udtryksfulde, lige fra den dramatiske fødsel i mørke til der, hvor Mørkemusen også må ud på eventyr i naturen med sine spændingslystne søskende.
I bogen og rimene mærker man et ægte engagement og en historie, der bare skal ud i verden. Det er den nødvendighed, jeg savner i ”Guds ABC”. For jo, vel er ”Guds ABC” isoleret set vellykket, men ikke i sammenligning med det, som forfatteren også kan, og som man kunne få ud af teksten. Det er måske også derfor, at Tea Bendix kan øse ud af sine følelser i farver og skygger på Mørkemusens sider, mens Alexandersen må kæmpe mere for at få siderne til at sitre.