Bogverdenens lille vilde underskov er blevet synlig

Danmark har omkring 900 bogforlag, og de 20 største tjener næsten alle pengene. Men ifølge iagttagere er det de små forlag, der kan tage æren for, at der stadig udgives ambitiøs litteratur i Danmark

"De små forlag og mikroforlagene er kommet til at spille en vigtig rolle for, at udenlandske forfatterskaber bliver bragt ind i den danske bogverden, også selvom de ikke nødvendigvis sælger i store oplag, men fordi forlæggerne anser bøgerne for vigtig litteratur," fortæller Johanne Gormsen Schmidt, ph.d. og litteraturforsker ved Københavns Universitet.
"De små forlag og mikroforlagene er kommet til at spille en vigtig rolle for, at udenlandske forfatterskaber bliver bragt ind i den danske bogverden, også selvom de ikke nødvendigvis sælger i store oplag, men fordi forlæggerne anser bøgerne for vigtig litteratur," fortæller Johanne Gormsen Schmidt, ph.d. og litteraturforsker ved Københavns Universitet. Illustration: Rasmus Juul

For nylig blev der på et bibliotek på Østerbro i København opstillet en kunstinstallation fremstillet af en gammel slikautomat. Men dens indre rummede ikke chokolade og lakrids. Installationens navn er "Litteraturautomaten", og godbidderne er bøger fra små forlag, som på denne måde håbede at gøre sig synlige. På biblioteker over hele landet laver de såkaldte mikroforlag for tiden reklamefremstød for sig selv. På Gentofte Hovedbibliotek er dagen i dag, lørdag den 19. november, udnævnt til Mikroforlagsdag.

For nylig samledes hærskarer af bogelskere, bogskabere og boghandlere til Danmarks største litterære messe, Bogforum i Bella Centret på Amager. Gyldendal og de andre mastodonter i bogbranchen fyldte en del på de store stande og scener ved den årlige bogfestival, men et kæmpe banner over en hel afdeling i messeområdet proklamerede for første gang, at her udstillede mikroforlagene.

For nylig, samme aften som der var folketingsvalg i Danmark, blev Nordens fineste litteraturpris – næst efter Nobelprisen – uddelt i Helsinki, Finland. Mange forlæggere sad givetvis og håbede på, at en af deres forfattere ville løbe med den ære og opmærksomhed, som knytter sig til Nordisk Råds Litteraturpris. Men prisen tilfaldt en dansk forfatter, Solvej Balle, der udgiver sine bøger på sit eget lille forlag.

I de seneste år er mange af de mellemstore danske forlag blevet opkøbt, så en række ganske store koncerner sidder på en stor del af udgivelsen af bøger og undervisningsmaterialer. Men samtidig med at magten samles på færre hænder blandt de store træer i forlagsskoven, så findes der herunder en lille, vild underskov af små forlag, mikroforlag og selvudgiverforlag, der får stadig større litterær betydning og bliver stadig mere synlige.

"Der har længe været et ganske stort antal mikroforlag i Danmark, men det er blevet mere tydeligt, at de virkelig betyder noget for litteraturen i Danmark, i takt med at de store forlag de seneste 5-10 år har givet slip på en række områder," siger Johanne Gormsen Schmidt, ph.d. og litteraturforsker ved Københavns Universitet.

Hun har skrevet ph.d.-afhandling om mikroforlaget Basilisk, som gennem de seneste år har fået ganske stor succes og opmærksomhed, blandt andet ved at udgive de første tekster af de nyuddannede forfattere fra Forfatterskolen. Basilisk har i øvrigt også haft fornøjelsen af at udgive en Nordisk Råds Litteraturpris-vinder, novellesamlingen "Efter solen" af Jonas Eika, der vandt i 2019.  

I øjeblikket er Johanne Gormsen Schmidt på vej med en videnskabelig rapport til Bogpanelet under Kulturministeriet, som kortlægger vilkårene for den oversatte litteratur på dansk. I denne forbindelse konstaterer hun, at bogverdenen har forandret sig de seneste år. Hvis man ser bort fra de absolutte bestsellerforfattere, der primært skriver på engelsk, er de store forlag nemlig blevet mere tilbageholdende med at udgive oversatte bøger.

"De små forlag og mikroforlagene er kommet til at spille en vigtig rolle for, at udenlandske forfatterskaber bliver bragt ind i den danske bogverden, også selvom de ikke nødvendigvis sælger i store oplag, men fordi forlæggerne anser bøgerne for vigtig litteratur," siger hun.

Et eksempel på et lille forlag, der udelukkende satser på oversættelser af berømte udenlandske forfattere, er Vinter Forlag, der blev etableret i 2020 og blandt andet udgiver bøger af franske Michel Houellebecq, britiske Deborah Levy og canadiske Rachel Cusk.

Rugekasse og eksperimentarium

Lars Handesten er ph.d. i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet og udarbejdede i 2018 den seneste store kortlægning af den danske forlagsverden. Dengang opgjorde han det samlede antal forlag til cirka 900, herunder tre store og 16-17 mellemstore forlag, mens resten kan betegnes som små forlag, mikroforlag eller selvudgiverforlag. Lars Handestens vurdering er, at fordelingen i dag er omtrent uændret i forhold til for fire år siden, men han er enig i, at de små forlags betydning er blevet større inden for en række litteraturområder, der anses for kunstnerisk vigtige, men sjældent er en god forretning.

"Der er en række af de gamle bastioner, der er faldet. For eksempel udgav forlaget Borgen i mange år en stor mængde digtsamlinger af danske digtere, til trods for at bøgernes publikum var begrænset. Men efter at Gyldendal har opkøbt Borgen, er antallet af udgivelser blevet mindre," siger han og tilføjer:

"Dét kan få en stor betydning for dansk litteratur, for mange markante forfattere er begyndt deres forfatterløbebane med at udgive digte til en smal læserkreds. Det gælder for eksempel Klaus Rifbjerg og Kirsten Thorup." 

På den baggrund vurderer Lars Handesten, at de små forlag har fået større betydning som "rugekasse og eksperimentarium" for dansk litteratur.

Det er her, man kan få udgivet sine eksperimenterende digte og skæve idéer, som for eksempel digteren Jacob Lassens bog "Jeg vil ikke være pervers, men dit hår er virkelig en harpe", der i 2020 udkom på forlaget Arkiv for Detaljer i 200 nummererede og håndsyede eksemplarer.

Eksperimenterende er også forlaget Baggaardsbaroner, som blandt andet har skilt sig ud med anonymt udgivne dystopiske bøger, trykt i Polen og fragtet med en svinetransport til Danmark, et koncept som i 2021 vandt forlaget Karen Blixen-prisen.

De færreste forestiller sig nok topchefer fra Gyldendal, Lindhardt og Ringhof, Gads Forlag eller People's Press satse alle pengene på den slags udgivelser. Men hvis ikke de store forlag tager et ansvar på sig, kan man være bange for, at de små forlag forbliver vækstlag for talent, der ikke ender med at blive hverken hørt, læst eller set, lyder advarslen fra Stefan Kjerkegaard, lektor i nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet.

"De store forlag skal også fortsat tage chancer med nye debutanter og nye litterære former. Helt overordnet kan man sige, at den store forskel mellem mikroforlag og de etablerede forlag er, at det er på mikroforlagene, der eksperimenteres med nye litterære former og nye eksperimenterende forfatterskaber. Nogle gange havner eksperimenterne så på de store forlag, ofte efter en 'succes' på et mikroforlag. Nogle forlag tager således stadig ansvar," vurderer Stefan Kjerkegaard, som i denne sammenhæng fremhæver forlagene Gyldendal og Gutkind som store eller halvstore forlag, der tør tage chancer. For hvis dette ikke sker, er der ifølge lektoren fare for, at afstanden mellem vækstlag og synlighed bliver for stor, og at den gode litteratur ikke når frem til læserne, men ender med at stå ulæst på bogpaller et eller andet sted.

Den økonomiske mur

For til trods for mikroforlagenes større synlighed er der stadig en mur, de – som Lars Handesten formulerer det – "bliver ved med at banke hovedet imod": pengene.

Det er blevet lettere og billigere at udgive bøger, men det er forfærdeligt svært at tjene så meget på det, at forlæggeren kan få en almindelig løn. Derfor drives de fleste mikroforlag af ildsjæle, hvis brændstof er kærlighed til litteraturen. 

Selvom de mindste forlag udgiver mange bøger, gode bøger, bemærkelsesværdige bøger, indimellem opnår et godt salg og i de senere år har vundet alle mulige litterære priser – herunder Statens Kunstfonds nye Sigvaldi-pris, som netop er en årlig hæder til et lille forlag – så er det ifølge Jesper Provstgaard, der er redaktør på branchemagasinet Bogmarkedet, stadig de store forlag, der tjener næsten alle pengene.

"De mindste forlag sælger ikke bøger i store stakke. Man kan diskutere, hvor stor man kan være og stadig være et lille forlag. For eksempel er forlaget Gladiator efterhånden så stort, at jeg ikke regner dem med. Men ser vi på mikroforlagene, tror jeg ikke, de tegner sig for en markedsandel på mere end 5 procent," siger han.

Når det overhovedet kan lade sig gøre hvert år at udgive tusindvis af årlige bogtitler fra små forlag og mikroforlag, tilkommer æren dels de lavtlønnede eller ulønnede forlæggere og forfattere, men derudover spiller Statens Kunstfond også en ganske betydelig rolle gennem økonomisk støtte til oversættelse af udenlandsk litteratur og produktionsstøtte til danske forfatteres konkrete bogprojekter.

I den henseende er det vigtigt at kunne skelne imellem for eksempel de forlag, som dyrker en nicheinteresse eller er oprettet af en enkeltperson, fordi ingen andre var interesserede i at udgive personens erindringer, og så forlag, der har høje litterære og kunstneriske ambitioner.

Mikroforlæggere – foren jer!

Dette er baggrunden for, at forlægger Christel Sunesen og forfatter og musiker Lars Emil Foder for nogle år siden etablerede Mikrofest, som er en onlineboghandel og fælles platform for nu 43 mikroforlag. Forlagene har det til fælles, at det er redaktionelle forlag, som primært udgiver bøger af andre end sig selv, og at de alle er blevet vurderet af et til formålet nedsat ekspertpanel, som har fundet den litterære kvalitet tilstrækkeligt høj.

"Mikrofest er skabt for, at læserne nemt kan finde rundt i urskoven af gode bøger fra mikroforlag, som ellers kan være svære at få overblik over. Ved at have et fagpanel sikrer vi, at ambitionsniveauet er højt, men bortset fra det varierer forlagenes profiler meget. Mikroforlagene udgiver næsten alle slags bøger, bortset fra kendisbiografier, selvhjælpslitteratur og kogebøger," siger Christel Sunesen, som ud over at være medstifter af Mikrofest og medarrangør af mikroforlagenes årlige festival Lille Bogdag driver forlaget Ekbátana, der fokuserer på ny dansk litteratur.

Hun har udgivet bøger siden 2013 og er nået dertil, at forretningen økonomisk løber rundt – selvom hun langtfra er oppe på de 8 millioner kroner i årsomsætning, der ifølge Lars Handestens definitioner betyder, at man ikke længere er et lille forlag.

Men det er heller ikke det, det handler om for Christel Sunesen:

"For mig er der en stor frihed i at være mikroforlag – jeg har ingen aktionærer, ingen
dyre lokaler og ingen ansatte, jeg skal tage hensyn til, så jeg kan udgive præcis de bøger, som jeg synes, fortjener at være i verden.”

Der har altid været små ildsjæleforlag, der er dukket op, men efter en årrække er ildsjælene brændt ud igen. Et særkende ved den bølge af mikroforlag, som er vokset frem siden cirka 2010, er, at de holder ved, og det skyldes ifølge Christel Sunesen blandt andet, at forlagene samarbejder, og at der er opstået et fællesskab mellem dem. Og hun mener selv, at de ved at satse på kvalitetsudgivelser af skæve og kunstneriske bøger og happenings som dem, der er nævnt i denne artikel, har fået et andet omdømme blandt boghandlere og andre bogfolk:

"Selvom vi aldrig får den økonomi, de store forlag råder over, er vi blevet bedre til at råbe op og gøre opmærksom på os selv. Der er sket en ændring i synet på mikroforlag. Engang blev vi opfattet som dem, der udgav bøger, der ikke var gode nok til de store forlag. Nu er synet på mange af de små forlag, at bøgerne måske ikke er oplagte kommercielle succeser, men til gengæld er godt boghåndværk og nødvendig litteratur."