Prøv avisen
Interview

Israelsk melodigrandprix-vinder: Boykot er som at sprede mørke

”Melodigrandprixet blev skabt efter Anden Verdenskrig for at hele en verden, der lå i laser. Det, at kunstnere står på den samme scene uden hensyn til religion, etnicitet, farve og kulturer – det er en lysets festival. At boykotte lyset er det samme som at sprede mørke,” siger sidste års vinder, 26-årige israelske Netta Barzilai. – Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

Sidste års vinder af det internationale melodigrandprix, israelske Netta Barzilai, tager skarp afstand fra forsøgene på at opfordre kunstnere til at boykotte Israel og dette års melodigrandprix, der afholdes i Tel Aviv i denne uge. Ingen af grandprix-deltagerne vil følge opfordringen om boykot

”Det er jo en sang om mig selv,” jubler Netta, slår ud med armene og lukker øjnene, så man kan se hendes guldglitrende øjenskygge.

Hun giver sig omgående til at citere et af versene i den nye sang ”Bassa Sababa”, som hun skal premiereopføre, når finalen i det internationale melodigrandprix Eurovision Song Contest finder sted i Tel Aviv, Israel, på lørdag:

”Verden, mit horn er størst. Jeg vinder, jeg elsker min tykke figur. Jeg er blevet tykhudet. Jeg æder dig.”

”Det er jo mig, der er det lyserøde næsehorn. Den tykke pige,” fastslår den israelske popstjerne Netta Barzilai, der sidste år sang sig til en førsteplads i den internationale popmusik-konkurrence i Portugals hovedstad, Lissabon, med sangen ”Toy”.

Det kræver mod og en ukuelig selvtillid at lave en musikvideo, hvor man fremstiller sig selv skiftevis som brud i lyserødt tyl og et stort, tungt, tykhudet, lyserødt næsehorn.

Den selvtillid har Netta, der er mødt op til interview på King David-hotellet i Jerusalem, ikke iført lyserødt, men en sort tyl-nederdel og en farverig jakke med refleksstriber på. Sådan har det ikke altid været:

”Når børn er onde, gør det ondt, og øgenavne bliver hængende. Indtil jeg fyldte 18 år, var jeg overbevist om at alt, hvad de sagde om mig, var sandt. Jeg var den fede pige, som ingen kunne lide, som ingen nogensinde ville komme til at holde af. Hende, der altid ville stå udenfor, aldrig ville få en kæreste, aldrig ville blive inviteret med til fester. Hende, som aldrig ville blive accepteret. Jeg havde ikke en eneste kammerat.”

Da hun sluttede skolen, besluttede klassens tykke pige sig for at vende skæbnen. Stykke for stykke begyndte hun at holde af sig selv og tro på sit eget talent. I flere år spillede hun – ofte uden egentlig betaling – på barer og til private fester. Men det var modstræbende, at hun i 2017 lod sig opfordre til at deltage i et israelsk talent-realityshow på tv. Hun var overbevist om, at reality-tv var et sted, hvor den gammelkendte mobning ville dukke op igen. Til sin store overraskelse vandt hun tv-konkurrencen, blev udtaget til at repræsentere Israel ved det internationale melodigrandprix 2018 – og vandt.

”Jeg kom fra ingenting og blev alt. Og jeg ved, det kan forsvinde igen når som helst,” siger Netta uden bitterhed.

Hun fortæller, at hun i det forløbne år har erkendt, at hun ikke har behov for, at andre forsøger at overbevise hende om, at hun er en dygtig musiker. Den, der har skullet overbevises, har været hende selv. Og siden hun blev overbevist om sit eget værd, har hun kunnet nyde at være omgivet af publikums kærlighed. Eller næsten.

For selvom hun året igennem er fløjet fra arrangement til arrangement, er hun også blevet mødt af vrede protester. Demonstranter, der har opfordret publikum til at boykotte hendes koncerter og til at boykotte Eurovision Song Contest 2019 – fordi det finder sted i Israel.

”Ved hver eneste af de større koncerter i Europa har der været demonstrationer. Det er mobning af en kunstner. De burde demonstrere dér, hvor der er nogen, der har indflydelse. Jeg er ikke repræsentant for… (andre end mig selv, red.) Jeg laver musik og spreder kærlighed og lys. Melodigrandprixet blev skabt efter Anden Verdenskrig for at hele en verden, der lå i laser. Det, at kunstnere står på den samme scene uden hensyn til religion, etnicitet, farve og kulturer – det er en lysets festival. At boykotte lyset er det samme som at sprede mørke. Og mørke betyder mere undertrykkelse,” siger Netta Barzilai.

I marts opfordrede det tidligere Pink Floyd-medlem musikeren Roger Waters melodigrandprix-deltagerne til at ”stå skulder ved skulder med palæstinenserne” og boykotte årets finaler, fordi de holdes i ”apartheid-Tel Aviv”.

Roger Waters er aktiv i den såkaldte BDS-bevægelse, der opfordrer kunstnere og akademikere til at boykotte Israel og trække investeringer ud af Israel, og som opfordrer til sanktioner mod Israel for at presse Israel til at ændre politik i Gaza og på Vestbredden, hvor Israel ifølge Waters ”undertrykker palæstinenserne” og ”udfører systematisk etnisk rensning”.

Den portugisiske grandprix-repræsentant Conan Osiris fik blandt andre et personligt brev fra Waters om at ”stå på den rigtige side af historien”. I marts udtrykte Conan usikkerhed om, hvorvidt han ville rejse til Tel Aviv. Men han kommer. Rygter om, at Frankrigs repræsentant, den marokkansk-franske Bilal Hassani, overvejede boykot, er også afvist. Ukraine har derimod trukket sig fra konkurrencen, men på grund af problemer med at vælge den kunstner, der skulle repræsentere landet.

Tel Aviv er allerede pyntet med nyplantede blomster og velkomstplakater, men måske har israelerne skruet forventningerne for højt op. Den israelske avis Globes skriver, at både flyselskaberne og hotellerne i Tel Aviv nu har sat priserne ned for at forsøge at lokke flere turister til. Der er også stadig tusinder af billetter til salg for 2000-2500 kroner til prøver og semifinaler – og billetter til salg til omkring 3500 kroner til finalen.

Ved finalen optræder Netta og den tidligere israelske grandprixvinder Dana. Men grandprixets helt store trækplaster er Madonna. Det koster næsten ni millioner kroner at bringe Madonna og hendes entourage på 64 personer til Israel. Dem har en israelsk-canadisk filantrop, Sylvan Adams, betalt for at ”kaste glans over foretagendet og styrke Israels positive branding i verden”.