Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Brødrene Løvehjerte på vej som storfilm

Astrid Lindgrens klassiske eventyr blev sidst lavet som film i 1977. Nu vil svensk stjerneinstruktør genfilmatiseret historien - med et væsentligt større budget end sidst. Foto: cdon.com

Svensk stjerneinstruktør vil genindspille Astrid Lindgrens eventyr om livet efter døden med et kæmpebudget på 200 millioner svenske kroner

Hvordan er livet efter døden?

Det spørgsmål gav Sveriges eventyrdronning Astrid Lindgren sit bud på i den efterhånden klassiske børnebog "Brødrene Løvehjerte" fra 1973. Her lod hun den 13-årige Jonatan fortælle sin lillebror Karl, kaldet Tvebak, om landet Nangijala, hvor en dag føles som 90 år, og mange eventyrlige ting foregår.

LÆS OGSÅ: Kristendommen påvirker Astrid Lindgren

De eventyr skal nu op på det store lærred. Brødrene Løvehjerte er blevet udset som emne for Sveriges næste storfilm i slipstrømmen på Arn-triologien fra forrige år. Hele 200 millioner svenske kroner spås budgettet at blive på, hvilket er i særklasse for skandinaviske filmproduktioner.

NEKROLOG: Barndommens fortæller

Bag produktionen står den svenske instruktør Tomas Alfredson. Instruktøren har ifølge den svenske avis Dagens Nyheter købt rettighederne til Astrid Lindgrens bog.

Tomas Alfredson har tidligere stået bag filmatiseringen af John le Carrés roman "Dame, konge, es, spion" (2012) med skuespillerne Gary Oldman og Colin Firth samt den fantasifulde forstads-vampyrfilm "Lad den rette komme ind" fra 2008.

ANMELDELSE: Dame, konge, es, spion

"Brødrene Løvehjerte" er tidligere blevet omgjort til film. Det skete allerede, fem år efter bogen udkom. Men det er ikke lavbudgetfilmen fra 1977, som den kommende genindspilning skal sammenlignes med - det er snarere Ringenes Herre-trilogien, skriver Dagens Nyheter.

Video: Trailer for filmatiseringen fra 1977