Prøv avisen
Bogen i tiden

Brinkmanns mange hatte

Svend Brinkmann er aktuel med to nye bøger. Den ene udspringer af et flerårigt forskningsprojekt om sorgens kultur. Den anden er en samtalebog, hvor han er i selskab med Tor Nørre-tranders og Rane Willerslev. – Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Han blev landskendt med sine slagfærdige slogans og en nejhat af avispapir, men den allestedsnærværende professor i psykologi har også en mere forskningstung profil. To nye bøger viser begge sider af Svend Brinkmann – og fører til vidt forskellige anmeldelser

Man kan blive syg af sorg, men sorg er ingen sygdom, og derfor skal den ikke have nogen diagnose. Det er et af budskaberne i Svend Brinkmann nye bog ”Det sørgende dyr – om sorgen, selvet og samfundet” (Klim).

Bogen har udspring i et flerårigt forskningsprojekt med titlen ”Sorgens Kultur”, og den undersøger sorg som både individuel og kollektiv erfaring.

For Svend Brinkmann er sorg en fundamental del af livet, som findes lige der, hvor døden og kærligheden skærer hinanden – og han er derfor ikke tilhænger af WHO’s nye sorgdiagnose, da han frygter, at man kommer til at glemme alle de andre veje, man kan gå med sorg, især de mere eksistentielle og fællesskabsorienterede.

I Politiken er der fem stjerner fra anmelder og filosof Ole Fogh Kirkeby, som konstaterer, at Svend Brinkmann skriver ”vidende og vedkommende” i en ”vigtig bog”, og han konkluderer: ”Bogen udfylder et tomrum og samler et felt. Det lykkes Brinkmann at opbygge en sorgens fænomenologi støttet af konstruktivisme og rig på historisk overblik, ny viden og nye perspektiver. Bogen bliver også personligt vedkommende.”

Heidi Laura er ligeledes begejstret for Svend Brinkmanns nye bog i Weekendavisen, hvor hun blandt andet skriver: ”Man siger så smukt, at sorg er kærlighed, som er blevet hjemløs, men selve sorgen er på mange måder også blevet hjemløs i det moderne samfund.” Men bøger som Svend Brinkmanns er dog med til at give sorgen et sted at høre til og et sted at tale fra, og Heidi Laura forsøger at indkredse den genremæssigt: ”Han har fag-hatten på i denne bog, som er skrevet med en fænomenologisk tilgang: Det er hverken en brinkmannsk opsang, en håndbog i at sørge eller et studie af sørgende mennesker, men en undersøgelse af selve fænomenet sorg, sådan som dette fænomen viser sig i praksis.”

Anderledes kritiske røster lyder der fra Henriette Bacher Lind i Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun giver ”Det sørgende dyr” beskedne to stjerner og lader sig ikke forføre af forfatterens forvandling fra populær debattør til lærd videnskabsmand, primært fordi formidlingen af det fagligt tunge stof ifølge hende halter gevaldigt: ”Hvis Svend Brinkmann har haft behov for at vise, at han er en lærd professor, er det lykkedes for ham, men det vidste vi godt. Og mest lærd er den, der kan formidle sin viden, så alle forstår.”